Nafta-afløser er sejr for Trump - men viser også, at USA stadig er til at tale med

Den nye frihandelsaftale mellem USA, Mexico og Canada viser, at USA er klar til at indgå kompromiser.

Præsident Trump sammen med den canadiske premierminister Justin Trudeau. (Foto: Neil hall © Scanpix)

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har med nattens handelsaftale med Mexico og Canada fået en sejr.

Men samtidig kan resten af verden også ånde lettet op.

For trods Trumps i udgangspunktet kompromisløse forhandlingsstil blev det i sidste ende netop til et kompromis og en indrømmelse til regelbundet international handel.

Sådan lyder det fra professor Morten Ougaard fra Copenhagen Business School, som forsker i international og amerikansk handelspolitik, efter at Trump-regeringen har fået forhandlet en afløser til frihandelsaftalen Nafta på plads.

- Der er landet nogle kompromiser, og derfor er man meget langt fra de skrækscenarier, der tegnede sig, når man lyttede til Trumps retorik, siger professoren.

- Men det er også klart, at der er tale om en politisk sejr for Trump, som kan sige, at han er kommet af med Nafta og har fået lavet en ny aftale med et nyt navn, siger Morten Ougaard.

Første resultat af Trumps handelspolitik

Præsident Trump er da også allerede ude med en lovprisning af den nye aftale.

- Det er en storartet aftale for alle tre lande, som løser mange af manglerne og fejlene i Nafta, åbner markeder for vores landmænd og producenter, reducerer handelsbarrierer mod USA og bringer alle tre nationer sammen i konkurrencen med resten af verden, skriver han på Twitter.

Ifølge professor Morten Ougaard er aftalen da også det første eksempel på en succes for præsidentens forhandlingstaktik med at fare ud med bål og brand for at sikre, hvad han opfatter som bedre handelsaftaler for USA og hans "America first"-doktrine.

Sandsynligvis kunne resultatet dog også være opnået af mere traditionel vej, vurderer professoren.

- Det er svært at sige, hvad der var sket. Men man kunne sagtens forestille sig, at en anden præsident ville have sagt til Mexico og Canada, at aftalen skulle reformeres. Det ville begge have sagt ja til, siger han.

- Trump trækker våben først, men man kunne nok være kommet derhen på en noget mere konventionel måde. Og der er jo også omkostninger ved det - at USA skaffer sig uvenner og at partnerne mister tillid til USA, siger Morten Ougaard.

Får adgang til mælkemarked

Bundlinjen ved den nye aftale er, at amerikanske mælkeproducenter nu får adgang til et lille hjørne på 3,5 procent af det canadiske mælkemarked, som ellers var utilgængeligt på grund af en toldmur.

Samtidig er der sat loft over bileksporten fra Mexico og Canada til USA. Men det får ingen umiddelbar indflydelse, fordi loftet på 2,6 millioner biler er højere end den nuværende eksport.

Et krav om, at 40-45 procent af biler, som USA importerer, skal være lavet i et land med en mindsteløn over 16 dollar, kan til gengæld koste Mexico men komme Canada til gode.

Og både Mexico og Canada kan glæde sig over, at være friholdt muligvis kommende bilhandelskrige, omend den amerikanske told på stål og aluminium skal forhandles separat.

Samtidig beholdes et system til håndtering af tvister parterne imellem. Og så er aftalen fortløbende - den skal ikke genforhandles om eksempelvis fem år.

Klar til kompromiser

Trods en i udgangspunktet uforsonlig amerikansk præsident er det altså endt med noget, der ligner en win-win-win for parterne.

- Det er et broget billede. Canada og Mexico har tabt på nogle punkter, men det er måske ikke de helt store indrømmelser, de har givet. Og samlet er der lige så meget, som styrker den samlede nordamerikanske økonomi - altså alle tre lande - i forhold til konkurrence fra Asien og Europa, siger professor Morten Ougaard.

- Der er elementer af win-win i det her, siger han.

For resten af verden, og måske særligt EU, kan læren blive, at USA også med Trump er klar til at forhandle aftaler, og sågar give sig på nogle områder, hvis modparten står fast.

Og ikke mindst at Trump-regeringen, trods dens tilsyneladende opgør med det regelbaserede internationale handelssystem, alligevel er klar til at forhandle nye internationale handelsaftaler.

- På trods af al den snak, som der er om inkompetence i Det Hvide Hus, viser det sig, at de er i stand til at gennemføre ting og på den måde skal tages alvorligt. Men det viser også, at man, når det kommer til stykket, forhandler kompromiser igennem, siger Morten Ougaard.

Mexico blinkede først

Nafta-frihandelsaftalen mellem USA, Canada og Mexico trådte i kraft i 1994, og har været en af Trumps yndlingsaversioner i årevis.

Præsidenten har blandt andet kaldt den en katastrofe, fordi han mener, at den medfører, at amerikanske lavtlønsjobs eksporteres til Mexico

Derfor har Trump-regeringen truet med at trække USA fra aftalen. Og i august blinkede Mexico først, da landet accepterede en genforhandling.

Mexico holdt dog fast i, at også Canada skulle være med i en version 2.0. Det var det, som lykkedes midt i nat, efter at USA havde lagt pres på premierminister Justin Trudeau med en forhandlingsdeadline ved overgangen til oktober.

Den nye aftale, som først kan træde i kraft, når den er vedtaget af de tre landes parlamenter, kommer til at hedde The United States-Mexico-Canada Agreement (USMCA).

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk