Nationalist eller EU-venlig: Polens præsidentvalg på vej mod tæt finale

Den siddende præsident, Andrzej Duda, står til at møde Warszawas borgmester i anden runde.

En stemmeboks bliver tømt i Krakow i det sydlige Polen. (Foto: LUKASZ GAGULSKI © Scanpix)

Vælgerne i Polen står nu ved den skillevej, som mange havde forudset før søndagens præsidentvalg.

87 procent af valgstederne er nu talt op. De foreløbige resultater viser, at den siddende præsident, Andrzej Duda, har fået 45,2 procent af stemmerne.

Dermed har Duda ikke fået stemmer nok til at undgå en anden valgrunde 12. juli. Her skal han møde Warszawas borgmester, Rafal Trzaskowski, som står til 28,9 procent af stemmerne i første runde.

Polens siddende præsident Andrzej Duda laver sejrstegn efter en exitpoll i går. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Skæbnevalg

Præsidenten i Polen har reel politisk magt. Han eller hun har en vis indflydelse i forsvars- og udenrigspolitiske spørgsmål, og så kan præsidenten nedlægge veto mod love besluttet i parlamentet.

Derfor bliver finalen 12. juli lidt af et skæbnevalg.

Andrzej Duda er allieret med regeringspartiet Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), som har ført Polen ind på en nationalkonservativ og autoritær kurs. Den har flere gange har bragt landet på kant med EU, som især har kritiseret PiS for at undergrave retsstaten.

I modsætning til Duda står Rafal Trzaskowski fra centrumhøjrepartiet Borgerplatform for en mere EU-venlig og liberal politik. Trzaskowski vakte sidste år stor opsigt, da han gik med i priden i Warszawa. Det fik Lov og Retfærdighedspartiet til at betegne ham som "degenereret".

Dødt løb

Meningsmålinger har vist tæt på dødt løb, hvis Andrzej Duda og Rafal Trzaskowski skulle møde hinanden i en anden valgrunde. Og det skal de altså efter alt at dømme.

Der var i alt elleve kandidater ved præsidentvalget søndag. Mange af de vælgere, som stemte på de ni kandidater, der nu er ude af kampen, ventes at stemme på Rafal Trzaskowski i anden runde. Men samtidig har Andrzej Duda klaret sig bedre i første runde, end målingerne havde spået.

Hvis Duda ikke sikrer sig genvalg, kan hans afløser gøre det sværere for regeringen at fortsætte reformer af eksempelvis retsvæsnet. Han kan enten nedlægge veto mod nye love eller nægte at udnævne dommere, som regeringen indstiller.

Siden PiS i 2015 kom til magten, har der været utallige konflikter mellem regeringen og Bruxelles.

Det gælder blandt andet en retsreform, der har bragt Polen på kollisionskurs med EU, der ser reformen som en undertrykkelse af demokratiet.

Coronatiltag gjorde køerne ekstra lange ved Polens valgsteder. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)

Høj valgdeltagelse

Præsidentvalget skulle egentlig have fundet sted for syv uger siden, men det blev udskudt på grund af coronaudbruddet.

Valgdeltagelsen ser ud til at ligge omkring 63 procent. Det er markant højere end ved præsidentvalget i 2015, da 49 procent af vælgerne deltog.

- Den høje valgdeltagelse er en klar indikation af valgets betydning. I går kunne man også se på barer og cafeer i Warszawa, at folk fulgte meget indgående med på tv-skærmene, fortæller korrespondent i DR Nyheder Michael Reiter, som dækker præsidentvalget i Polen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk