Nato-chefen i eksklusivt interview: Vi skal lytte til Trump, men ikke for at 'please' ham

Trods kriser og intern strid fejrer forsvarsalliancen i næste uge sin 70-års fødselsdag.

Trods uenigheder mellem medlemslandene er Nato i dag stærkere end tidligere, mener generalsekretær Jens Stoltenberg.

Det burde egentlig være en festlig anledning, når man inviterer til rund fødselsdag. Og normalt plejer gæsterne også at glæde sig til fejringen.

Men når Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i næste uge kan byde stats- og regeringscheferne fra forsvarsalliancens 29 medlemslande velkommen til topmøde i londonforstaden Watford, vil det ikke ligefrem være jubelbegejstring, han bliver mødt af.

Optakten til mødet, hvor den nordatlantiske forsvarsalliance skal fejre sit 70-års jubilæum, har været noget nær katastrofal.

Og de inviterede har skændtes højlydt på kryds og tværs om kursen for samarbejdet.

- Altså, det havde selvfølgelig været en fordel, hvis der ikke var uenighed mellem de Nato-allierede, som vi nu ser om alt fra klimaspørgsmål og handel til situationen i Nordsyrien og andre spørgsmål, lyder det ærligt fra Jens Stoltenberg, da DR Nyheder møder ham i alliancens hovedkontor i udkanten af Bruxelles.

'Hjernedød' og 'udfordret'

I oktober valgte USA, der er en største bidragsyder til alliancen, at trække sine styrker ud af de nordøstlige dele af Syrien. Det skete, uden at præsident Donald Trump havde informeret de andre Nato-lande.

Det samme var tilfældet, da den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, få dage efter sendte sine tropper ind i samme område. Og det fik i sidste måned den franske præsident, Emmanuel Macron, til at betegne Natos nuværende sindstilstand som "hjernedød".

- Vi har ingen koordinering overhovedet med hensyn til strategibeslutninger mellem USA og dets europæiske allierede. Ingen overhovedet, sagde han og tilføjede, at den tyrkiske aktion var stik imod Natos interesser i området.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, var ikke tilfreds, da hans amerikanske kollega, Donald Trump, trak sine styrker ud af Syrien uden at informere de andre Nato-lande først. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Det fik den tyrkiske præsident til at antyde, at det måske er hans franske kollega, der selv er hjernedød. Og selvom den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), ikke er enig i præsident Macrons analyse, erkender hun, at Nato for tiden er "udfordret".

- Det er helt åbenbart, og det er ikke mindst på grund af situationen i Syrien, lød det for et par uger siden.

Jens Stoltenberg er heller ikke enig med den franske præsident i, at der mangler forbindelse mellem hjernen og kroppen i Nato. Og selvom han nok havde håbet på nogle mere feststemte topmødegæster, så understreger han, at det ikke er første gang, siden alliancen blev oprettet i 1949, at medlemslandene skændes højlydt.

- Det beroligende er, at vi før har haft uenigheder mellem Nato-allierede, siger den norske generalsekretær, der har stået i spidsen for alliancen siden 2014.

Et styrket Nato trods uenigheder

Jens Stoltenberg peger blandt andet på krisen i 1950’erne, hvor Frankrig trak sig ud af samarbejdet i protest over amerikanernes dominans, og Irak-krigen i 2003, hvor USA og Danmark var blandt de medlemslande, der var for aktionen, mens lande som Frankrig og Spanien var imod.

- På trods af de uenigheder har Nato altid været ok og gjort det, som er dets vigtigste opgave, nemlig at stå sammen baseret på ideen om "en for alle, alle for en" og på den måde hindre angreb, hindre krig og bevare freden, siger Jens Stoltenberg med henvisning til den såkaldte artikel 5 - også kendt som musketéreden.

Den betyder kort og godt, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle. Og derfor skal det danske forsvar træde til, hvis eksempelvis Estland, Rumænien eller Tyrkiet bliver angrebet af en fremmed magt.

- Sandheden er, at Nato trods noget retorik og uenigheder om vigtige spørgsmål er blevet styrket og moderniseret over de seneste år, tilføjer han og peger på, at Nato i den seneste tid har set "den stærkeste styrkelse af vores kollektive forsvar", siden Den Kolde Krig sluttede for 30 år siden.

Her kan du høre, hvilke trusler Nato ifølge generalsekretæren står overfor:

Europæiske lande bør investere mere

Ifølge en ny Nato-opgørelse, som er blevet offentliggjort i forbindelse med 70-årsdagen, har de europæiske medlemslande og Canada for femte år i træk øget deres samlede forsvarsinvesteringer.

Det betyder, at de inden næste år er omme, samlet vil have brugt mere end 880 milliarder kroner ekstra siden 2016 på deres forsvar.

- Europæiske Nato-lande investerer mere i forsvaret, og USA øger sin militære tilstedeværelse i Europa. Vi har for første gang i vores historie kampgrupper udstationeret i den østlige del af alliancen, tilføjer Jens Stoltenberg og fortsætter:

- Nato har vist sin styrke gennem årene på trods af de skævheder, som selvfølgelig findes, når vi er 29 lande fra begge sider af Atlanterhavet med forskellige politiske partier i regering, med forskellige kulturer og historie. Der har Nato gang på gang vist, at vi samles om det vigtigste, nemlig vores kollektive forsvar, siger han og peger på, at det er i vores alles sikkerhedspolitiske interesse at holde sammen.

- Vi er mere sikre – både i USA og i Danmark og Norge – når vi står sammen, end hvis vi står alene.

Trumps vrede

Når det er sagt, så er der dog også brug for, at Danmark og en række andre medlemslande bruger endnu flere penge på forsvaret, understreger Jens Stoltenberg.

Siden 2006 har alliancens målsætning været, at hvert medlemsland skal bruge mindst to procent af sit bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret. Men det er der kun ni af medlemslandene, der gør i dag.

USA er et af dem med et forsvarsforbrug på hele 3,42 procent af bnp, og landet står i dag for 70 procent af de samlede forsvarsudgifter.

Danmark bruger derimod kun 1,32 procent af sit bnp på forsvaret i år.

Det har flere gange fået især den amerikanske præsident, Donald Trump, til at lange kraftigt ud efter de andre medlemslande.

- Natos medlemslande bliver nødt til at bidrage med en fair andel og leve op til deres finansielle ansvar, lød det i 2017 år fra Donald Trump, der gerne vil have forsvarsforbruget op på fire procent af bnp.

For fem år siden lovede medlemslandene at bruge to procent af bnp på forsvaret inden for et årti, og ifølge Jens Stoltenberg vil "de fleste" medlemslande nå den procentsats i 2024.

Dog ikke Danmark, som ifølge det seneste forsvarsforlig vil bruge 1,5 procent af bnp på forsvaret i 2023.

Ikke ’please’ Trump

Jens Stoltenberg, der overtog posten som generalsekretær efter danske Ander Fogh Rasmussen (V), er enig med den amerikanske præsident i, at de europæiske lande skal investere mere i forsvaret.

- Men de skal ikke investere mere for at "please" præsident Trump, men fordi det er i deres sikkerhedspolitiske interesse at gøre det, siger han.

VIDEO Her kan du høre, hvorfor Stoltenberg mener, at europæerne ikke gør nok:

Han peger på, at Rusland i de seneste år er begyndt at røre mere på sig igen og har brugt militærmagt mod nabolande som Ukraine og Georgien.

Derudover har Kinas store økonomiske vækst også smittet af på magtbalancen i verden, og nye trusler på både cyberspace og senest også i rummet har ifølge Jens Stoltenberg sat Nato-landene under fornyet pres.

- Efter Den Kolde Krig reducerede vi alle forsvarsudgifterne, da spændingen faldt. Men når vi sænker forsvarsudgifterne, når spændingen går ned, må vi også hæve dem, når spændingen går op, siger han.

- Det er derfor, vi må investere mere. Og den gode nyhed er, at det netop er det, de europæiske lande nu gør.

Så tiden er ikke inde til at sende Nato på pension?

- Nej, for vi lever i en mere usikker tid, og her har vi brug for stærke multilaterale institutioner som Nato. Det er det, der gør os i stand til at håndtere usikkerhed og overraskelser, siger Jens Stoltenberg.

Sådan så det ud, da Nato sidste år holdt topmøde i Bruxelles. (Foto: POOL New © Scanpix)

Rettelse: I den oprindelige artikel stod der, at medlemslandene skal bruge mindst to procent af bnp på forsvaret for at være. Det er den officielle målsætning for Nato.