Nato har sendt hollandsk krigsskib til Østersøen

Skibet ankommer under den anspændte situation i Europa, hvor flere vestlige lande frygter en russisk invasion af Ukraine.

I løbet af weekenden ankom det hollandske skib til Øresund. Ifølge den svenske avis Aftonbladet sejlede det under Øresundsbroen i lørdags. Billedet er et arkivfoto. Foto: Kees Torn (under licens fra Creative Commons). (Foto: Kees Torn)

Forsvarsalliancen Nato har sendt et hollandsk krigsskib til Østersøen syd for Bornholm.

Der er tale om det 163 meter lange landgangsfartøj "HNLMS Rotterdam", skriver den svenske avis Aftonbladet.

- Vi er der for at udvise nærhed og solidaritet med hele alliancen, siger en talsmand for Nato til avisen.

Ifølge Nato er skibet sat ind for at overvåge situationen i området.

- Det er en planlagt udsendelse. Styrken står altid til rådighed til at udføre forsvarsopgaver lige fra øvelser til missioner, siger Nato-talsmanden til Aftonbladet.

Krigsskibet, der tilhører den hollandske flåde, sejlede lørdag gennem Øresund og befinder sig nu i østersøområdet - et godt stykke syd for Bornholm.

Magnus Christiansson, der forsker i militærstrategi ved Försvarshögskolan i Sverige, siger til avisen, at det ikke er usædvanligt, at Nato er til stede i østersøområdet.

Men tidspunktet for udsendelsen kan ifølge ham kædes sammen med den anspændte sikkerhedssituation i Europa, hvor Rusland har mobiliseret styrker ved grænsen til Ukraine.

Styrker den militære tilstedeværelse

Forskeren i militærstrategi fortæller desuden til Aftonbladet, at Nato har "tilpasset sig Ruslands aggressive og uforudsigelige" handlemåde. Derfor foretager Nato i stigende grad flere øvelser i Østersøen.

Det sker samtidig med, at der på det seneste har været flere hændelser ved både Østersøen og andre steder i Sverige, som har fået svenskerne til at styrke deres militære tilstedeværelse rundt omkring i landet.

Onsdag i sidste uge sejlede tre russiske landgangsfartøjer ind i Østersøen via Danmark, fredag blev der observeret flere store, uidentificerede droner ved flere svenske atomkraftværker.

Og så har der været meget aktivitet omkring Gotland, hvor der både er observeret skibe og fly fra russisk side.

Som konsekvens blev der tidligere på ugen og igen søndag indsat soldater i gaderne i Gotland.

Det er dog ikke usædvanligt, at der er russisk aktivitet i Østersøen, fortæller Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

- Men med situationen med Ukraine og Rusland i baghovedet tænker man: det var da mange på det her tidspunkt. Eksperter siger, at der er mellem dobbelt og tre gange så mange, som der plejer at være. Derfor er svenskerne ude og markere for at sige: vi ser jer, og vi holder øje med jer. De vil minde omverdenen om, at de er vågne.

  • Gotlands Regiment på patrulje ved grænsen med militærkøretøjer. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)
  • I sidste uge blev der også sendt flere soldater til at patruljere i Gotland. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)
  • Ifølge det svenske forsvar ses her et russisk militærfartøj på vej ind i Østersøen. Billedet er fra den 11. januar. (Foto: SWEDISH ARMED FORCES © Ritzau Scanpix)
1 / 3

Noget kunne dog tyde på, at der vil være mindre russisk aktivitet fremover i Østersøen.

I hvert fald fortæller det svenske forsvars indsatschef, Michael Claesson, at der her til morgen er flere russiske fartøjer på vej ud af Østersøen. Det skriver SVT.

Svensk Nato-medlemskab en del af striden

I sidste uge blev Sveriges tilknytning til alliancen gjort til en del af striden mellem Rusland og Ukraine og dets vestlige allierede. Det skete i forbindelse med forhandlingerne mellem Rusland og blandt andre Nato og USA.

Her slog Rusland endnu engang fast, at man ikke vil acceptere, at tidligere Sovjet-lande som Ukraine og nærliggende lande som Sverige og Finland slutter sig til Nato. Det krav har Nato afvist flere gange.

Sverige er ikke medlem af Nato, men har et tæt militært samarbejde med forsvarsalliancen og flere af dens medlemslande, som blandt andet tæller Danmark.

Argumentet, som svenske politikere bruger for ikke at være fuldgyldigt medlem, skal ses i den historiske kontekst: Sverige har været et neutralt land, som derfor også har kunnet være mere uafhængig, og det skal bevares. På den anden side er der en diskussion om, hvad man egentlig kan bruge den frihed til, når situationen er, som den er lige nu.

- Svenskerne er ikke nervøse for en krig på svensk grund eller en invasion, siger Anna Gaarslev.

- Men de er da nervøse for, hvad udviklingen betyder for dem. De er og føler sig lidt mere udsatte end et fuldgyldigt Nato-medlem som Danmark.

Den svenske statsminister, Magdalena Andersson, har sagt, at man er interesseret i at styrke samarbejdet med Nato, men der er ingen formelle ændringer på vej i forhold den svenske tilknytning til Nato. Det slog den svenske forsvarsminister, Peter Hulquist (S), fast i et interview i går.