Nato-landene er klar til ny forbrødring efter kriseår. Men arven fra Trump hænger ved

Nato-medlemslandene skal i dag mødes for første gang, efter at Joe Biden overtog præsidentposten i USA.

I modsætning til sin forgænger på præsidentposten, Donald Trump, bakker USA's nuværende præsident, Joe Biden, fuldt og helt op om Nato-samarbejdet. Men arven fra Trump præger fortsat forsvarsalliancen. (Foto: François Lenoir © Scanpix Denmark)

Det var ikke ligefrem jubelbegejstring og stærkt sammenhold, der prægede optakten til det seneste Nato-topmøde i London-forstaden Watford for halvandet år siden.

USA’s daværende præsident, Donald Trump, havde op til mødet sået alvorlig tvivl om amerikanernes opbakning til den nordatlantiske forsvarsalliance og klandret de europæiske medlemslande for at bruge alt for få penge på deres militær.

På den anden side af Atlanten havde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meget opsigtsvækkende betegnet Nato som 'hjernedød'. Det fik så hans tyrkiske kollega, præsident Recep Erdogan, til at beskylde ham for selv at være det.

Og selvom statsminister Mette Frederiksen (S) ikke ville blande sig i ordstriden, konstaterede hun dog, at Nato-samarbejdet var noget 'udfordret'.

Optakten til dagens Nato-topmøde i Bruxelles har været noget mere harmonisk. Det skyldes ikke mindst, at Donald Trump i begyndelsen af året blev udskiftet med Joe Biden, der i modsætning til forgængeren bakker fuldt og helt op om det internationale samarbejde.

Uden 'den mærkelige onkel'

Præsidenten har allerede slået fast, at han vil bruge dagens møde til at genbekræfte amerikanernes opbakning til alliancen og den såkaldte artikel 5 – også kendt som musketéreden, der kort og godt betyder, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle.

- Partnerskabet mellem Europa og USA er og bliver efter min mening hjørnestenen i alt, hvad vi håber at opnå i det 21. århundrede. Præcis som vi gjorde i det 20. århundrede, udtaler Joe Biden.

Og selvom de skal diskutere en række emner - heriblandt den voksende trussel fra Kina, Ruslands aggresive fremfærd, de sikkerhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne og hvordan man kan beskytte sig mod angreb i rummet - vil mødet bære præg af, at det er det første efter Donald Trump.

- USA er helt afgørende for sikkerheden i Europa, som Nato understøtter, og derfor var Trump traumatisk for organisationen og for den mission, alliancen har. Samtidig ramte præsident Macrons udtalelser Nato på selvtilliden, og det har præget det arbejde, som alliancen sidenhen har været igennem, lyder det fra Henrik Ø. Breitenbauch, der er centerleder for Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

- Derfor er det her først og fremmest en ny forbrødring, og alle er glade over at kunne holde fest, uden at 'den mærkelige onkel' er der.

Stemningen var noget anspændt ved det seneste Nato-topmøde i december 2019, hvor Donald Trump deltog som USA's præsident. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Ritzau Scanpix)

Frygten ligger i baghovedet

Det betyder dog ikke, at alt i Nato nu bliver som før Donald Trump. For arven fra Trump kommer aldrig til at forsvinde, vurderer Christine Nissen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med særligt fokus på europæisk sikkerhed.

- Nato har været igennem en eksistentiel krise under præsident Trump, som det aldrig har oplevet før. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved hele eksistensgrundlaget og den sikkerhedsgaranti, som de europæiske lande ellers tog for givet, og alliancen er helt klart blevet svækket, siger hun og fortsætter:

- Selvom der ikke er nogen tvivl om, at både USA og de europæiske lande rigtig gerne vil have tingene til at glide under topmødet – og jeg er sikker på, at det bliver rigtig positivt – så ligger frygten stadigvæk i baghovedet.

De europæiske medlemslande har da også brugt de seneste år på at styre det europæiske ben af alliancen. Men også i EU-regi, hvor der er kommet et større fokus på at udvikle forsvarssamarbejdet.

- Det er ikke alle, der længere er interesserede i at lægge alle deres æg i Nato-kurven, når det kommer til at sikre Europa, siger Christine Nissen.

Bruger for få penge

Derudover er Joe Biden også grundlæggende enig med Donald Trump i, at de europæiske medlemslande bruger for få penge på deres forsvar.

Alliancens målsætning er, at landene skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret. Men ifølge den seneste Nato-opgørelse er det blot 10 af de 30 medlemslande, heriblandt USA, der gør det.

Danmark bruger eksempelvis kun 1,41 procent af sit bnp på forsvaret, og Joe Biden kommer også selv under topmødet til at gentage, at det ikke er godt nok.

Ved siden af det har de skiftende amerikanske regeringer i de seneste årtier valgt at fjerne deres politiske fokus fra Europa for i stedet at rette blikket mod Asien.

Og spørger man Joe Biden, er Kina lige nu den største udfordrer for både USA og resten af den vestlige verden, og derfor håber han, at han kan få de europæiske lande til at bakke op om den kurs.

- Vi har set, hvordan Europa og USA i højere grad har forskellige interesseområder, når det kommer til sikkerhedspolitikken. Senest med Afghanistan, hvor præsident Biden har meddelt, at han vil trække de amerikanske tropper hjem. Hvor Europa hidtil har været noget mere neutral over for Kina, er de fleste europæiske lande nu begyndt at se på kineserne på en helt anden måde, og derfor begynder amerikanerne og europæerne så småt at nærme sig hinanden på det punkt, siger Christine Nissen.

I sidste uge var Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på besøg i Det Hvide Hus for at mødes med præsident Joe Biden. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

Har brug for USA

Topmødet går i gang klokken 13.00 i Bruxelles, og på grund af coronapandemien bliver det et noget kortere og mere kompakt møde end normalt.

Planen er, at stats- og regeringscheferne skal blive enige om en 2030-plan samt sætte gang i arbejdet med et nyt strategisk koncept, der gerne skal være færdigt næste år. Her skal medlemslandene blive enige om, hvad de skal fokusere på i de kommende år.

Det globale trusselsbillede er nemlig blevet noget mere uforudsigeligt og komplekst i de senere år – ikke mindst på grund af Kina, der ikke altid spiller efter de gængse globale regler. Og frygten for eksempelvis cyberangreb og angreb på satellitter ude i rummet er kun vokset.

- Hvert tiende år plejer man at genfortolke, hvad Nato-traktaten betyder, og der er et presserende behov for at gøre det igen. For hvad vil det rent faktisk sige at have en alliance i en tid, hvor både Kina og Rusland skaber problemer ude i verden? Og hvordan sikrer man, at der bliver investeret tilstrækkeligt i ny, avanceret militærteknologi, så landene kan bevare deres militære forspring? Den diskussion tør man godt at tage nu, hvor Joe Biden har overtaget præsidentposten, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Men der er også en frygt blandt de europæiske medlemslande for, at amerikanerne endnu engang kan true med at vende samarbejdet ryggen. Og det vil ifølge Henrik Ø. Breitenbauch være "en katastrofe af ufattelige dimensioner for europæerne, hvis USA falder tilbage i en lang periode med en Trump-agtig regering og ikke længere kan være sammenhængskraften."

- Europa vil gå op i limningen, og balterne og store dele af Østeuropa vil blive underlagt uønsket russisk indflydelse. Det er en skræmmende udsigt at skulle stå med ansvaret alene, for erfaringen viser, at det vil de europæiske lande desværre ikke vil kunne klare, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk