Nato-landene har skærpet kursen over for Kina. Men under overfladen ulmer uenighederne

Den amerikanske regering presser på for, at Nato skal gå hårdere til Kina.

Nato-landenes udenrigsministre, herunder danske Jeppe Kofod (S), skal diskutere de udfordringer, Kina nu udgør. (Foto: © ROBERT GHEMENT, Ritzau Scanpix)

Der var tale om noget af et nybrud, da Nato-landene i juni præsenterede deres nyeste strategiske koncept.

Konceptet opridser alle de udfordringer og trusler, som forsvarsalliancen står overfor, og det bliver kun opdateret omkring hvert tiende år. Og for første gang nogensinde havde medlemslandene yderst opsigtsvækkende valgt at nævne Kina i det vigtige dokument.

For ifølge Danmark og de andre lande "udfordrer" den folkerige stormagt nu deres "interesser, sikkerhed og værdier" i så åbenlys en grad, at de ikke længere kan ignorere det.

- Kina er ikke vores modstander, men vi bliver nødt til at være bevidste om de alvorlige udfordringer, som landet udgør, forklarede Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efterfølgende.

Onsdag tager landenes udenrigsministre så hul på diskussionen om, hvordan de mere lavpraktisk skal håndtere disse udfordringer, der omhandler alt fra den omfattende modernisering af den kinesiske hær, som finder sted i disse år, til kinesiske virksomheders kontrol med kritisk infrastruktur i Vesten.

Men det bliver ingen nem snak, for trods den nye kurs ser landene fortsat meget forskelligt på Kina.

- Det er en proces, der kun lige er gået i gang, men det bliver svært at omsætte afsnittet om Kina til noget mere konkret. For selv om langt de fleste Nato-lande er blevet betydeligt mere kritisk indstillede over for Kina i løbet af de seneste fem-seks år, så er der stadig nogle lande, som ikke har flyttet sig lige så meget, fortæller Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og som har særligt fokus på Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik samt dets rivaliseringen med USA.

Ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er Kina ikke "en modstander" af Nato. Men forsvarsalliancen bliver nødt til at tage udfordringen fra øst alvorligt. (Foto: © ROBERT GHEMENT, Ritzau Scanpix)

Den største sikkerhedstrussel

På den mest Kina-kritiske fløj finder man USA, hvor skiftende regeringer i de senere år har presset hårdt på for en mere kontant kurs over for kineserne.

De betragter nemlig Kina – der i de seneste årtier er buldret frem på den globale scene, og som i dag er verdens næststørste økonomi efter USA – som den største sikkerhedstrussel for både amerikanerne selv og resten af Vesten.

I den nationale sikkerhedsstrategi, som blev offentliggjort i oktober, står der, at "Kina er den eneste konkurrent (til USA, red.), der både har til hensigt at omforme den internationale orden – og som i stigende grad også har den økonomiske, diplomatiske, militære og teknologiske magt til at gøre det".

Og det budskab har præsident Joe Biden fremhævet, når han har mødtes med sine europæiske kollegaer.

- Formuleringerne om Kina i det strategiske koncept er næppe helt så vidtgående, som amerikanerne kunne have ønsket sig. Men de rummer trods alt mange af de samme bekymringer og kritikpunkter, som Washington selv peger på i sin sikkerhedsstrategi, vurderer Andreas Bøje Forsby.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, mødtes tidligere på måneden med den kinesiske præsident, Xi Jinping. Præsident Biden har ikke lagt skjul på, at han ser Kina som den største trussel mod USA. (Foto: © Kevin Lamarque, Ritzau Scanpix)

Økonomi vejer tungt for Europa

Ifølge Financial Times har den amerikanske regering da også øget presset på de europæiske Nato-allierede for at få dem til at skærpe kursen over for Kina.

- De allierede skal se, hvordan de kan føre de ting, de har bundet sig til, ud i livet, siger USA's Nato-ambassadør, Julianne Smith, til avisen.

Men selvom de europæiske lande generelt har skærpet tonen over for det kommunistiske styre i Beijing, er der fortsat en vis modvilje, heriblandt fra Tyskland og Frankrig, når det handler om at gå hårdt til kineserne.

Hvor amerikanerne først og fremmest har fokus på sikkerhedsaspektet, fylder økonomi og samhandel meget mere for europæerne. Kina er nemlig EU’s største handelspartner, og flere lande, herunder Italien og Ungarn, har af den grund ikke lyst til at lægge sig alt for meget ud med kineserne.

Flere har også sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Nato, der er en nordatlantisk forsvarsalliance, overhovedet skal fokusere på Kina. Især ikke nu, hvor Rusland fører krig i Europa, og hvor landene er travlt beskæftigede med at hjælpe ukrainerne i deres kamp.

- Nato blev ikke oprettet for at lave operationer i Stillehavet, som EU’s udenrigschef, Josep Borrell, udtrykte det over for Politico.

Andre er nervøse for, at en alt for hård kurs kan få Kinas præsident, Xi Jinping, til at vende sig endnu mere mod sin russiske kollega, præsident Vladimir Putin. I det strategiske koncept bliver Rusland kaldt ”den væsentligste og mest direkte trussel” mod alliancen, og ingen ønsker, at de to lande styrker båndene yderligere.

Fra dansk side har holdningen også været, at det ikke nytter noget at skubbe kineserne helt fra sig. For som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) understregede tidligere på året, så har Vesten brug for Kina i kampen mod de store, globale udfordringer såsom klimaforandringerne.

Det nye strategiske koncept blev godkendt på Natos seneste topmøde i den spanske hovedstad, Madrid, i slutningen af juni. (Foto: © pool, Ritzau Scanpix)

Må ikke udnytte sårbarheder

Ifølge Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg er der dog ingen planer om at kappe båndene helt til Kina.

Men diskussionen mellem udenrigsministrene, som finder sted i Rumæniens hovedstad, Bukarest, skal primært handle om, hvordan Nato-landene bliver mere robuste og mindre afhængige af kinesiske produkter og vigtige råvarer i forsyningskæderne.

- Krigen i Ukraine blotlagde vores farlige afhængighed af russisk gas. Derfor bliver vi også nødt til at se på, hvor afhængige vi er af andre autoritære stater. Ikke mindst Kina, sagde Jens Stoltenberg her til formiddag.

Derudover fokuserer Nato-landene også på at styrke deres kollektive forsvar i både cyberspace og ude i rummet. Det er områder, som Kina også har skarpt fokus på, og ifølge Andreas Bøje Forsby kan det blive lettere for Nato-landene at finde fælles fodslag om de aspekter.

- Det kræver nemlig ikke, at man sender europæiske - og måske danske - flådefartøjer til havene omkring Kina for at foretage flådeoperationer for at understøtte navigationsfrihed i internationalt farvand, som det nye strategiske koncept ellers åbner op for. Så der vil måske være bedre basis for at nå til enighed om at positionere sig på nogle af de øvrige punkter, siger han og tilføjer.

- Og alene det, at Kina nu har fået sine egne to paragrafer i det strategiske koncept, vidner trods alt om, hvor meget Nato har bevæget sig kollektivt.