Nato retter det kritiske blik mod Kina og varsler en mere politisk alliance

Statsministeren kalder dagens Nato-topmøde "ualmindeligt succesfuldt" og glæder sig over, at præsident Biden bakker fuldt og helt op om forsvarsalliancen.

Der var glæde i Natos hovedkvarter i Bruxelles i dag, hvor USA's nye præsident, Joe Biden, deltog i sit første topmøde. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Kina er for alvor begyndt at spille med de militære muskler i de senere år, og det kan gå hen og få alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark og de andre Nato-lande.

Derfor vil de nu skærpe kursen over for det folkerige land mod øst, som de mener, udgør en "systemisk udfordring" for forsvarsalliancen og for den del af verden, der spiller efter de fælles, internationale regler.

- Vi er ikke ved at starte en ny kold krig, og Kina er hverken vores modstander eller fjende. Men vi bliver som en alliance nødt til i fællesskab at tage fat på de udfordringer, som Kina udgør over for vores sikkerhed, lød det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter at han havde afrundet dagens topmøde i Bruxelles.

Her var medlemslandenes stats- og regeringschefer sammen for at vende de trusler, som de sammen står overfor. Og det er første gang, at forsvarsalliancen retter så kritisk et fokus på kineserne, som ifølge generalsekretæren "bevæger sig tættere på" alliancen, når det kommer til både teknologi og militær.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen handler det om at sikre "mere åbne samfund, mere frie samfund og tryghed for vores befolkninger".

- Der deler vi ikke interesser med alle aktører på den globale scene. Det er det, som vi kommunikerer i dag, sagde statsministeren på et efterfølgende pressemøde.

Pres fra Biden

Det er især den amerikanske præsident, Joe Biden, der har presset på for at skærpe kursen over for Kina.

Han mener, at landets kommunistiske styre, der hverken er bleg for at tilsidesætte demokrati eller grundlæggende menneskerettigheder, udgør det største udfordring for USA og resten af den vestlige verden.

Inden for EU har linjen været lidt mindre skarp, da mange af medlemslandene handler og samarbejder med kineserne. Og det må vi ikke glemme, lød det efterfølgende fra dansk side.

Det var dog ikke alene Kina, som var på programmet under dagens topmøde, der var det første i halvandet år. Historisk set har det været Sovjetunionen og Rusland, der har været den altoverskyggende udfordring for den transatlantiske forsvarsalliance, som blev dannet kort efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Og truslen fra det russiske styre med præsident Vladimir Putin blev også diskuteret under mødet.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, gjorde et stort nummer ud af slå fast, at USA nu er tilbage i Nato efter fire år med præsident Trump. (Foto: FRANCOIS MORI © Ritzau Scanpix)

Et mere politisk Nato

Men Nato står med egne ord over for et større trusselsbillede, der både er mere komplekst og uforudsigeligt end tidligere, hvor der har været fokus på truslerne til lands, til vands og i luften.

Nu er der også trusler i eksempelvis cyberspace, hvor der sker flere og flere angreb på medlemslandene.

Det er der også ude i rummet, hvor medlemslandene nu er blevet enig om, at et angreb på eksempelvis en satellit fremover kan udløse den såkaldte artikel 5 – det vil sige den såkaldte musketer-éd, der kort og godt betyder, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle.

Og ifølge Mette Frederiksen er Nato nu også ved at ændre karakter, fordi truslerne mod de åbne, frie demokratier er blevet mere voldsomme.

- Vi er enige om, at vi skal have et Nato, der bliver mere politisk. Når det er hybride trusler og cybertrusler, så går det pludselig ind over områder, som vi ikke tidligere har betragtet som værende sikkerhedspolitik – eksempelvis kritisk infrastruktur, sagde hun.

Frederiksen med 'et stort smil'

Udover de politiske emner bar mødet også præg af, det at det var det første, efter at Donald Trump forlod posten som USA’s præsident tidligere på året.

I sine fire år i Det Hvide Hus såede han flere gange alvorlig tvivl om hans opbakning til forsvarsalliancen. Og han truede ligefrem de andre medlemslande med at forlade alliancen, hvis ikke de begyndte at spytte flere penge i deres forsvar.

Derfor måtte præsident Joe Biden bruge en masse energi på at forsikre de 29 andre lande om, at USA nu er tilbage i sin rolle som stærk Nato-allieret. Og statsminister Mette Frederiksen lagde ikke skjul på, at hun var ualmindelig glad for netop det budskab.

- Også at han mener det. Og Biden sagde også, at ’vi bliver’, og at det ikke står til at ændre igen, sagde hun og understregede, det var "et ualmindeligt succesfuldt møde".

- Det er med store smil, at landene forlader Bruxelles. Det var godt, og det var tiltrængt. Og det var helt nødvendigt for vores befolkninger og vores landes sikkerhed. Nato er og bliver det vigtigste for danskernes og Europas tryghed og sikkerhed, sagde Mette Frederiksen.

Sådan så det ud, da Nato-landenes stats- og regeringschefer fik taget det obligatoriske familiefoto - med coronaafstand. (Foto: Horst Wagner / POOL © Ritzau Scanpix)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk