Nato-soldater uddanner ukrainere til at bruge nye våben, men hvor går grænsen?

USA vil træne ukrainske soldater uden for Ukraine. Soldater i Ukraine siger, at de har modtaget træning af britiske specialstyrker inde i landet.

Ukrainske soldater affyrer en haubitser i kamp mod den russiske hær 28. marts. Nu får de flere haubitsere fra USA, men af en anden type, end den de er vant til at bruge. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

Inden for "de næste par dage" går amerikanske soldater i gang med at oplære ukrainske soldater på baser uden for Ukraine.

Ukrainerne skal have et lynkursus i, hvordan de bruger deres nyeste militære isenkram: De 155 mm haubits-artillerisystemer, som er en del af den seneste våbenhjælp fra USA.

Det fortalte talsmand for det amerikanske forsvarsministerium John Kirby på er pressemøde i går.

- Vi regner med, at vi kan begynde med at oplære de ukrainske væbnede styrker i brugen af de haubitsere, som inden længe er på vej derover, sagde han.

- Oplæringen vil foregå uden for Ukraine og vil gå ud på at oplære dem, der skal oplære andre, sagde John Kirby.

Det afgørende punkt er "uden for Ukraine".

Kan åbne for en ny situation

For ifølge DR's forsvarsanalytiker, Mads Korsager Nielsen, passer Nato-landene stadig på ikke at overskride grænsen for, hvornår man kan regnes som aktive deltagere i krigen.

- Der er en grænse, der løber dér, hvor man decideret har soldater i Ukraine, siger han.

- Har man personer i Ukraine, hvad enten de optræder som rådgivere, eller hvad man kalder dem, så åbner det op for, at de her personer kan blive såret, dræbt eller taget til fange, og så står man pludselig med en hel ny situation, siger han.

Men det amerikanske forsvarsministerium er dog blevet mere klare spyttet, når det gælder, hvilken hjælp amerikanske soldater yder til Ukraine.

I slutningen af marts havde Pentagon travlt med at rette præsident Joe Biden, da han sagde, at amerikanske soldater "trænede" ukrainske soldater på baser i Polen. Der blev ydet "rådgivning og assistance" og ikke "træning", sagde general Tod D. Wolters ifølge CNN.

Begynder at ligne en 'stedfortræderkrig'

Der er også tegn på, at briterne tager en mere aktiv rolle. Den britiske avis The Times har i Ukraine talt med to ukrainske officerer, der fortæller, at deres enheder angiveligt har modtaget oplæring i at bruge panserværnsvåben af britiske specialstyrker i forstæderne nord for Kyiv.

- De var flinke fyre, briterne. De inviterede os til at komme og besøge dem, når krigen var ovre, sagde den ene officer ifølge avisen.

Oplysningerne er ikke bekræftet fra anden side, og det britiske forsvarsministerium afviser over for The Times at kommentere oplysningerne, da man af princip aldrig kommenterer specialstyrkernes arbejde.

Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i krigens love, er der tegn på, at de vestlige lande rykker tættere på grænsen for, hvornår man deltager aktivt i krigen.

- Denne her krig begynder mere og mere at ligne en stedfortræderkrig, siger han.

Sejler tæt op mod vinden

Tidligere var der en en klar grænse mellem, hvornår et land deltog aktivt som part i en krig, og hvornår det var neutralt, forklarer han. Regler om neutralitet går således tilbage til Haager-konventionerne fra 1907.

Men diverse "stedfortræderkrige" har med tiden bidraget til at udviske den grænse, fortæller han.

Blandt andet krigen i Afghanistan under den russiske invasion og i Vietnam-krigen, hvor Sovjetunionen i stor stil bl.a. forsynede Nordvietnam med de missiler, der blev brugt til at nedskyde amerikanske fly. Sovjetiske piloter fløj også i nordkoreanske MiG-15 jagerfly under Korea-krigen 1950-1953, fortæller han.

- Så russerne kaster med sten i et glashus, når de beskylder Nato for at blande sig i krigen, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

- Det afgørende må derfor være, om du part i konflikten, eller om du ikke er part. Du er part i det øjeblik, du deltager aktivt, og så længe USA, Storbritannien og andre lande ikke deltager aktivt i konflikten, så er de uden for konflikten, siger han.

- Men sejler man tæt op mod vinden? Ja, det gør man måske i forhold til de gamle neutralitetsbestemmelser fra 1907, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

- Men de må efterhånden også anses for forældede, netop fordi statspraksis og dermed folkeretten har ændret sig, siger han.

Ikke utænkeligt med mørklagte operationer

Rusland har i en diplomatisk henvendelse advaret USA om, at det vil få "uoverskuelige konsekvenser", hvis man bliver ved med at hjælpe Ukraine med våben.

- Men hvad har russerne tænkt sig at gøre ved det? spørger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

- De er formentlig lige så lidt interesseret i at komme i krig med Nato-landene.

Han ved ikke, om det passer, at britiske specialstyrker træner ukrainere i Ukraine, men hvis det gør, overrasker det ham ikke.

- I den her slags krige vil der ofte være det man kalder black ops - det vil sige operationer, som er fuldstændigt ude af offentlighedens søgelys, siger han.

Mere avancerede våben tager tid at lære

For den ukrainske hær er det da også presserende at få lynkurser i nogle af de nye våben, som de får leveret, fortæller DR's forsvarsanalytiker Mads Korsager Nielsen.

- Karakteren af den våbenhjælp, der bliver givet, har ændret sig.

- Hvor det i starten var mere simple våbentyper som panserværnsraketter, som man kunne lære at bruge på en halv time, har det skiftet karakter til nogle ret avancerede våbensystemer, siger han.

Udover de fornævnte haubitser-kanoner har USA også sendt artilleripejleradarer, pansrede mandskabsvogne og droner afsted.

- Det er alt sammen noget, som det tager tid at lære at betjene. I fredstid kan sådan nogle oplæringsforløb sagtens tage ugevis. Nu skal det så foregå på meget kort tid, mens Ukraine samtidigt forsøger at udkæmpe et slag med russerne.