Nato står klar med åbne arme, hvis Finland vil være med. Men i Moskva ser man det som en trussel

Det vækker opsigt, at den finske præsident og premierminister nu ønsker, at Finland skal blive optaget i Nato.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ses her med den finske statsminister, Sanna Marin, som nu ønsker, at Finland skal blive en del af forsvarsalliancen. (Foto: JUSSI NUKARI © Ritzau Scanpix)

Det vil være en sikkerhedsmæssig gevinst for både Finland og Nato som helhed, hvis finnerne beslutter sig for at blive en del af den nordatlantiske forsvarsalliance.

Det er meldingen fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter at den finske præsident, Sauli Niinistö, sammen med statsminister Sanna Marin tidligere på dagen meldte ud, at Finland bør søge om optagelse i Nato-samarbejdet.

- Finland vil blive budt hjerteligt velkommen i Nato, hvis de beslutter sig for at ansøge om medlemskab, siger generalsekretæren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Siden 1949, hvor forsvarsalliancen blev oprettet, har finnerne holdt sig på sidelinjen. Men Ruslands invasion af Ukraine, der heller ikke er medlem af Nato, har fået finnerne på andre tanker. Selvom de er tæt allieret med Nato-landene, er de ikke beskyttet af den såkaldte musketered, som betyder, at et angreb på ét af medlemslandene betragtes som et angreb på dem alle.

Men det mener både præsidenten og statsministeren nu, at finnerne bør være, og derfor er de klar til at tage et opgør med landets historiske Nato-modstand.

- Nato-medlemskab vil styrke Finlands sikkerhed. Som medlem af Nato vil Finland kunne styrke hele forsvarsalliancen. Finland bliver uden forsinkelse nødt til at søge om Nato-medlemskab, lød det her til formiddag i en fælles pressemeddelelse fra Sauli Niinistö og Sanna Marin.

Både Finlands præsident, Sauli Niinistö, og premierministe Sanna Marin håber på hurtig optagelse i Nato. (Foto: Markku Ulander © Ritzau Scanpix)

'Smidigt og hurtigt'

Den finske rigsdag skal først godkende en eventuel ansøgning, før den kan sendes afsted. Men skulle det ske, vil optagelsesprocessen forløbe ”smidigt og hurtigt”, fortæller Jens Stoltenberg.

- Finland er en af Natos tætteste partnere og en vigtig bidragsyder til den euro-atlantiske sikkerhed, siger generalsekretæren.

Meldingen fra de finske politikere er også blevet mødt med glæde i flere af de nordiske hovedstæder. Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er der tale om ”stærke meldinger fra Finlands præsident og statsminister.”

- Danmark vil selvfølgelig byde Finland hjertelig velkommen i Nato, tweetede hun her til formiddag og tilføjede, at et finsk medlemskab ”vil styrke Nato og vores fælles sikkerhed.”

Estlands statsminister, Kaja Kallas, er ligeledes begejstret. Hun kalder meldingen ”historisk” og understreger, at Finland ”kan regne med vores fulde opbakning”.

- Vi støtter en hurtig optagelsesproces, lød det på Twitter.

Og i Sverige, som også står over for at skulle træffe en beslutning om eventuelt Nato-medlemskab i løbet af de kommende dage, bliver der ifølge udenrigsminister Ann Linde i den grad også lagt mærke til den finske melding.

- Vi har igennem hele processen arbejdet tæt sammen med Finland på alle niveauer. Finlands melding påvirker også vores analyse, siger hun til SVT.

Forventningen er, at Finland og Sverige vil indsende deres ansøgninger på samme tidspunkt i næste uge.

'En alvorlig bet' for Rusland

Til gengæld er der alt andet end begejstring i Rusland, hvor styret i Kreml har advaret mod både et eventuelt finsk og svensk medlemskab af Nato.

Her mener talsperson Dmitrij Peskov ifølge Reuters, at der er tale om en trussel, som hverken vil gøre Europa eller verden mere stabil. Samtidig advarer han om, at der kan komme en "symmetrisk reaktion", hvis finnerne sender ansøgningen afsted.

Ifølge Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet og ekspert i blandt andet Nato, er der også tale om ”et opgør med en grundpille i finsk udenrigspolitik”, som vil få store konsekvenser – ikke mindst for Rusland, som deler en 1.340 kilometer lang grænse med Finland.

- Set fra russisk side er der tale om en alvorlig bet. De startede en krig med Ukraine for blandt andet at undgå, at ukrainerne skulle blive en del af Nato. Nu kan de så regne med at få mere end 1.300 kilometer ekstra Nato-grænse. Og jeg tror ikke, det var sket uden krigen i Ukraine, siger han.

Finland og Sverige har i årtier været nogle af Natos tætteste partnere, og det er ikke usædvanligt, at de to lande deltager på sidelinjen, når forsvarsalliancens medlemmer mødes. Men ifølge Kristian Søby Kristensen vil Nato stå meget stærkere i både Østersøen og i den arktiske region, hvis både Finland og Sverige bliver medlemmer.

- Og hvis Finland og Sverige bliver fulde medlemmer af Nato, vil det også gøre det sikkerhedspolitiske samarbejde mellem de nordiske lande lettere. Der vil komme en sikkerhedspolitisk mainstreaming af Norden, siger Kristian Søby Kristensen.