Nato varmer op til det største eftersyn siden Den Kolde Krig. Og det bliver en dyr omgang

Ruslands aggressive fremfærd kommer til at gennemsyre Nato-topmødet i Madrid, hvor forsvarsalliancen skal lægge sig fast på sin nye strategiske kurs.

Nato-landenes stats- og regeringschefer, heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S) og USA's præsident, Joe Biden, tog i aftes hul på topmødet med en middag hos den spanske konge. I de kommende dage bliver det arbejdstøjet, de skal finde frem. (Foto: Bertrand Guay © Associated Press)

Truslen fra Rusland bliver det altdominerende omdrejningspunkt, når Nato-landenes ledere i dag tager hul på deres topmøde i Spaniens hovedstad, Madrid.

På blot et årti er russerne gået fra at være en god partner, som forsvarsalliancen gerne ville knytte tættere til sig, til at være det, som de betegner som en alvorlig trussel mod Vesten.

Senest med invasionen af Ukraine, som har bragt krig tilbage til Europa.

Derfor er der ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, lagt op til "det største eftersyn af vores kollektive forsvar og afskrækkelse siden Den Kolde Krig", når statsminister Mette Frederiksen (S), USA’s præsident, Joe Biden, og de andre stats- og regeringschefer skal lægge sig fast på Natos nye kurs.

Og det er ikke småting, der skal findes løsninger på. Få et overblik herunder.

Hvem skal Nato forsvare sig mod i de kommende år?

Generalsekretær Jens Stoltenberg skal styre topmødet, der løber af stablen onsdag og torsdag. (Foto: JAVIER Soriano © Ritzau Scanpix)

Stats- og regeringscheferne skal blive enige om deres nye strategiske koncept, der er en slags oversigt over alle de potentielle udfordringer og trusler, som Nato-landene står overfor og derved skal kunne forsvare sig mod.

Det udstikker kursen for, hvor forsvarsalliancen har tænkt sig at bevæge sig hen i det kommende årti, og derfor er der tale om et særdeles afgørende dokument.

Det nuværende koncept stammer fra 2010, hvor verden så en hel del anderledes ud end i dag.

Dengang var medlemslandene eksempelvis overbeviste om, at Rusland og Vesten havde lagt fortidens fjendskab bag sig. Af den grund blev det skrevet ind i konceptet, at russerne fremover skulle betragtes som 'en strategisk partner', som Nato skulle arbejde tæt sammen med for at sikre fred og stabilitet i verden.

Meget har ændret sig siden da - ikke mindst som følge af krigen i Ukraine, der har rykket truslerne helt tæt på Natos grænser. Derfor vil lederne bruge topmødet på at opdatere konceptet, så det tager højde for de nuværende sikkerhedsudfordringer.

Og der er mange af dem.

Udover Rusland, som nu kan se frem til at få stemplet som 'den mest betydelige og direkte trussel mod vores sikkerhed', vil der være fokus på at kunne forsvare medlemslandene mod cyberangreb, hybrid krigsførelse og angreb ude i rummet.

Det kræver blandt andet, at der bliver sat ekstra skub på hele den teknologiske udvikling, så landene kan håndtere de nye trusler.

Klimaforandringerne bliver også en del af det nye trusselsbillede. Samtidig vil Kina, der i de senere år har oprustet gevaldigt på det militære område, og som især amerikanerne er stærkt bekymrede for, for første gang blive adresseret i det nye strategiske koncept.

Her vil fokus ifølge generalsekretær Stoltenberg være på "de udfordringer, som Beijing udgør for vores sikkerhed, interesser og værdier". Men Kina er dog ikke en decideret modstander af Nato, understregede han tirsdag under et pressemøde.

Hvordan vil Nato håndtere Rusland?

Ruslands præsident, Vladimir Putin, kommer til at spille en hovedrolle ved topmødet, selvom han ikke har fået nogen invitation. (Foto: MIKHAIL METZEL / KREMLIN / SPUTN © Ritzau Scanpix)

Der blev vendt op og ned på de globale spilleregler, da Rusland angreb Ukraine, og ifølge generalsekretær Stoltenberg udgør Rusland nu "en direkte trussel mod vores sikkerhed, vores værdier og den regelbaserede internationale orden."

Derfor lægger medlemslandene op til en omfattende opgradering af deres fælles afskrækkelse og forsvar, så de kan slå hårdt igen, hvis russerne skulle finde på at angribe alliancen. For ifølge generalsekretæren er det ikke længere utænkeligt, at det kan ske.

Der er især fokus på at forstærke den østlige flanke, der løber fra Baltikum mod nord til Sortehavet i syd, og som flere steder grænser op til Rusland. Det er her, at frygten for en russisk invasion er størst, og lande som Estland, Letland og Litauen har længe presset på for at styrke det fælles Nato-forsvar og øge tilstedeværelsen der.

Medlemslandene har allerede besluttet at øge antallet af kampgrupper i Østeuropa fra fire til otte.

Og i mandags lød det så fra generalsekretæren, at landene vil styrke deres fælles reaktionsstyrke, Nato Response Force (NRF), som kan sendes afsted på kort tid. Hvor der i dag er omkring 40.000 soldater i styrken, skal det fremover øges til mere end 300.000.

Derudover vil der blandt andet blive etableret baser og depoter med våben, benzin og andet praktisk militærudstyr langs den østlige flanke, så al det praktiske er på plads, hvis landene skulle gå hen og blive angrebet af Rusland.

Det bliver dog hverken nemt eller billigt at omstille Nato til de nye trusler, og derfor venter et kæmpe arbejde forude, hvis planen skal føres ud i livet. Det er heller ikke sikkert, at det nok til at berolige de ængstelige baltere. Ifølge Estlands premierminister, Kaja Kallas, risikerer de baltiske lande ligefrem at blive udslettet, hvis ikke der bliver udstationeret flere soldater i området.

Til gengæld kan lederne glæde sig over, at Sverige og Finland, der ligger strategisk godt for forsvarsalliancen, snart er på vej til at blive medlem af klubben, efter at Tyrkiet i aftes droppede sin modstand mod de to lande.

- Nu får præsident Putin mere Nato på sit dørtrin. Det var præcis det, han ønskede at undgå (med sin invasion af Ukraine, red.), sagde Jens Stoltenberg.

Hvordan skal de støtte Ukraine?

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj, deltager via videolink i dagens topmøde. (Foto: SERGEY DOLZHENKO © Ritzau Scanpix)

Selvom Nato-landene hele tiden har afvist at blande sig direkte i krigen mellem Rusland og Ukraine, har de gentagne gange slået fast, at de vil støtte ukrainerne i deres kamp mod de russiske styrker.

Det vil de blive ved med, både militært og finansielt, og ifølge generalsekretæren vil stats- og regeringscheferne bruge topmødet til at blåstemple en ny støttepakke til Ukraine.

Derudover vil de på længere sigt hjælpe ukrainerne med at opdatere deres noget nedslidte militærudstyr, som stammer fra sovjettiden, så det kan arbejde sammen med det mere moderne udstyr, som Nato-landene bruger.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager via videolink på topmødets førstedag.

Hvor mange penge skal der bruges på Nato?

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom tirsdag eftermiddag til Madrid, hvor hun deltager i Nato-topmødet. (Foto: Sergio Perez / POOL © Ritzau Scanpix)

Et af de emner, der i årevis har skabt splid blandt medlemslandene, er, hvor mange penge de hver især bruger på deres forsvar.

Alliancens målsætning er, at medlemslandene skal bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på våben, soldater og træningsmissioner, men det er langt fra alle, der gør det. Ifølge den seneste oversigt bruger Danmark eksempelvis blot 1,39 procent af sit bnp på forsvaret.

Men efter krigen i Ukraine brød ud, har flere lande meldt ud, at de vil øge deres forsvarsudgifter.

Danmark går efter at nå Nato-målsætningen i 2033, og ifølge Jens Stoltenberg vil stats- og regeringscheferne under topmødet give hinanden hånd på "samlet at investere mere i Nato".

Der skal blandt andet bruges flere penge på Natos eget budget, som i dag ligger på 18 milliarder kroner årligt. Danmark står for 280 millioner af dem, men det skal stige, lød det tidligere på måneden fra statsminister Mette Frederiksen (S).

- Jeg har i dag givet tilsagn om, at Danmark som en kerneallieret i Nato også er villig til at bruge flere penge for at gøre Nato stærkere, sagde hun.

Men om det er nok til at fordoble det nuværende fællesbudget, som er ønsket fra Natos egen side, må topmødet vise.