Nato vil afskrække Rusland - det kan Trump sabotere

Et kaotisk Nato-topmøde kan få den russiske præsident, Vladimir Putin, til at gnide sig i hænderne, siger eksperter.

Amerikanske soldater deltog i juni i en Nato-øvelse på en tidligere sovjetisk base i Letland som del af forsvarsalliancens afskrækkelsesdagsorden. (Foto: Ints Kalnins © Scanpix)

Nato-topmødet, som finder sted i øjeblikket i disse dage i Bruxelles, handler i høj grad om, at landenes ledere skal blive enige om tiltag, der overbeviser Rusland om, at man både kan og vil forsvare sig i fællesskab.

Derfor er det særligt følsomt, at USA's præsident, Donald Trump, skælder ud på de andre medlemmer, inden han mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, på mandag.

For han skaber tvivl om, hvorvidt han fortsat bakker op om Natos såkaldte musketered, hvor man betragter et angreb mod et eller flere Nato-lande som et angreb mod dem alle.

I forvejen er forsvarsalliancens troværdighed hæmmet af, at den slet ikke hurtigt nok kan få tropper, kampvogne, fly og skibe frem til en konfliktzone.

Det siger professor i forsvars- og sikkerhedspolitik på Syddansk Universitet, Trine Flockhart.

- Selvom man siger, at man skal være klar til at kunne være i et hvilket som helst brændpunkt meget hurtigt, for eksempel i de baltiske lande, kan man faktisk ikke flytte tropperne hurtigt nok, siger hun.

Forsvarsalliancen Nato
  • Nato blev stiftet i 1949, da Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA underskrev Atlantpagten.
  • I dag tæller Nato 29 medlemmer, som har lovet at stå hinanden bi, hvis et af dem bliver angrebet. Det er den såkaldte musketered.
  • Forsvarsalliancen omfatter også fælles militærøvelser, ligesom den udfører fredsstøttende og humanitære missioner.
  • Nato har lige nu missioner i Kosovo, Afghanistan, Irak og ud for Afrikas horn.
  • Danmark har deltaget i flere Nato-missioner, deriblandt ISAF-missionen i Afghanistan, hvor 43 danske soldater mistede livet mellem 2002 og 2013.

Derfor er der blandt Nato-landene enighed om at strømline alliancen på topmødet, så både fly, kampskibe og kampvogne kan nå hurtigt frem i tilfælde af et russisk angreb.

Trump underminerer afskrækkelsen

Helt grundlæggende handler det om såkaldt afskrækkelse, forklarer Trine Flockhart.

Kan Nato-landene komme hinanden hurtigt til undsætning, er der større sandsynlighed for, at Rusland ikke handler aggressivt.

Trump vil komme til at stå enormt svagt over for Putin, hvis han kommer direkte fra et mislykket topmøde. Putin vil slet ikke kunne få armene ned i forhold til, hvad han vil kunne få ud af det. Det ved jeg ikke, om Trump har forstået.

Trine Flockhart, professor i sikkerhedspolitik, Syddansk Universitet

Lige nu har Nato ikke den evne, viser flere øvelser, som Rusland også har fulgt med interesse.

- Afskrækkelse skal være troværdigt. Man skal kunne det, som man siger, at man vil kunne. Vil man kunne svare igen på en situation som på Krim i de baltiske lande, skal man kunne være der lynhurtigt, siger professoren og henviser til foråret 2014, hvor Rusland rykkede militære tropper ind og annekterede den ukrainske halvø.

Spørgsmålet er dog, om denne uges Nato-topmøde tjener til at overbevise russerne.

Alliancens primære afskrækkelsesmekanisme er musketereden - at der står hundredtusindvis af Nato-soldater klar til at komme de andre medlemmer til undsætning.

Men den har Donald Trump skabt tvivl om, både i forbindelse med sin kritik af de øvrige medlemmers forsvarsbudgetter, og fordi han helt generelt er fjendtligt indstillet over for dem, som traditionelt bliver betragtet som USA's venner.

- Afskrækkelsens troværdighed er både betinget af, hvor hurtigt man kan flytte rundt på materiel og tropper, og hvor troværdig musketereden er, når man har en præsident som Trump, som kommer ud med alle de her underminerende udtalelser, siger professoren.

Afgør udgangspunkt for Putin-møde

Problematikken om Donald Trumps forhold til sine allierede kommer særligt i spil til dette topmøde, fordi den amerikanske præsident næsten tager direkte videre til Helsinki, hvor han mødes han med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Kommer Trump fra et succesfuldt Nato-topmøde, hvor den gensidige solidaritet har været i højsædet, vil den amerikanske præsident stå stærkt over for sin russiske modpart.

Ender topmødet kaotisk med en amerikansk præsident, der udskammer alliancens øvrige medlemmer offentligt over to-procent spørgsmålet (se faktaboksen), er det til gengæld Putin, som gnider sig i hænderne, vurderer Trine Flockhart.

Nato's to procent-målsætning
  • Nato-landene er blevet enige om en målsætning om, at alle lande skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret. Det blev besluttet på et topmøde i Riga i 2006.
  • Da Rusland annekterede Krimhalvøen, blev Nato-medlemmerne enige om at arbejde hen mod at nå målsætningen inden 2024. Det skete på et topmøde i Wales i 2014.
  • USA, som selv bruger næsten 3,6 procent af sit BNP på militær, har presset kraftigt på for at få de øvrige medlemmers forsvarsbudget op.
  • Danmark bruger i år 1,2 procent på forsvar. Med forsvarsforliget når Danmark op på 1,3 procent i 2023 og er dermed blandt 13 alliancemedlemmer, som ikke forventes at nå 2024-deadlinen.
  • Otte lande inklusiv USA forventes ved årets udgang at bruge to procent, imens 15 forventes at nå det inden 2024.

- Trump vil komme til at stå enormt svagt over for Putin, hvis han kommer direkte fra et mislykket topmøde. Putin vil slet ikke kunne få armene ned i forhold til, hvad han vil kunne få ud af det. Det ved jeg ikke, om Trump har forstået, siger Trine Flockhart.

En samspilsramt familie

Hun får opbakning fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel.

Han forsker i international sikkerhed fokus på Rusland.

- Jeg ser Nato lidt som en meget stor samspilsramt familie på sommerhustur, hvor det afgørende er, at der ikke bliver råbt for meget. Så hvis vi alle sammen kan komme ud og foregive at have det godt sammen, selv om det er svært, vil det være positivt, siger han.

I Moskva håber man i stedet på, at der opstår uenighed, ikke kun om to procent-spørgsmålet, men også om, hvordan man skal håndtere Rusland.

Her vil man også fokusere på, om Rusland bliver direkte nævnt, når man diskuterer for eksempel cyber-området, der handler om hackere og de russiske såkaldte "trolde-farme", som via sociale medier har forsøgt at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016.

- Her vil det være rigtig væsentligt, om man kan have en samlet politik. Men hvis Trump kommer og opfører sig som på G7-mødet for nylig og siger, at det er på tide at få normaliseret forholdet til Rusland, vil der være Nato-ledere, som finder det meget problematisk, siger Flemming Splidsboel.

Russerne håber Trump forløber sig

I Helsinki vil den russiske leder føle sig på hjemmebane. Finland er ikke del af Nato og har et tæt samarbejde med Rusland.

- Putin vil være meget velforberedt og vil ikke sige noget som helst, som han ikke allerede har besluttet sig for på forhånd. Trump er noget mere impulsiv, og kan godt miste fatningen lidt, siger seniorforskeren.

Det vil russerne søge at udnytte, for eksempel ved at fremstille en helt opdateret psykologisk profil på den amerikanske præsident, som kan hjælpe Putin til at skabe en god stemning, hvor Trump sænker paraderne.

- Jeg tror, Rusland vil afvente, at Trump kommer med et udspil, siger Flemming Splidsboel og fortsætter:

- Putin kan også have noget i ærmet, men jeg har svært ved at se, hvad det kan være. Man vil spille op til Trump, rose ham og forsøge at skabe et rum, hvor han kan komme til at sige nogle ting, som kan skabe tvivl om, hvad der blev aftalt på Nato-topmødet, forklarer han.

Vil næppe lave bilaterale aftaler

Trump vil til gengæld næppe få Nato-opbakning til egentlige forhandlingspunkter med Vladimir Putin.

I stedet vil han sandsynligvis se sig selv og USA som fri agent, der ikke er bundet af gamle aftaler og uformelle forpligtelser.

Han vil dog næppe gå så langt som at lave egentlige bilaterale aftaler, som går imod Nato-enigheden, for eksempel ophævelse af sanktioner mod Rusland eller en anerkendelse af Krim-halvøen som russisk territorium.

Det udfald har nogle iagttagere ellers nævnt som det værst mulige udkomme for Nato-alliancen.

- Det, tvivler jeg på, vil ske. Og konkrete ting, som at Trump for eksempel vil bede Rusland sparke iranerne ud af Syrien, vil Putin ikke kunne levere på, siger han.

Det mest sandsynlige udkomme er i stedet fælles erklæringer og måske løse bemærkninger fra den amerikanske præsident.

Og det kan være slemt nok fra et Nato-synspunkt.

- Det kan være, at Trump kommer til at bringe Krim op og fremhæve, at de alligevel allesammen taler russisk, som han tidligere har gjort. Og det vil Rusland jo synes er fantastisk, siger Flemming Splidsboel.