Natos chef svinger pisken på sit besøg i Danmark

Et nyt forsvarsforlig skal tilføres flere penge og afspejle det, som Danmark har lovet, siger Nato-chef.

Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg kæmper for at få Nato-landene til at bidrage med de lovede to procent af BNP. (Foto: Stephanie Lecocq © Scanpix)

Når Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg de næste to dage gæster landet, er det alt andet end en hyggevisit.

Med sig har han et klart budskab og en pisk - som han er klar til at svinge, hvis de danske politikere ikke leverer de svar, han vil høre om markant flere penge på forsvarsbudgettet.

- Jeg forventer, at Danmark som alle andre Nato-lande leverer det, de har været med til at beslutte, siger Stoltenberg i et interview med DR Nyheder før besøget.

Helt konkret skrev de 28 Nato-lande i september 2014 under på, at de hurtigst muligt vil stoppe det fald, som var på forsvarsbudgetterne i de fleste lande. Gradvis skulle de begynde at putte penge i kassen, så forsvarsbudgettet udgør to procent af landets bruttonationalprodukt (BNP) når de ti år er gået - dvs. senest i 2024.

Danmark langt fra målet

I Danmark er vi stadig i gang med første trin, altså at stoppe faldet. Og med en forsvarsandel på ca 1,17 procent af BNP i 2016 er vi adskillige milliarder kroner fra målet. Derfor ligger der en stor udfordring, når partierne senere på året går i gang med at forhandle et nyt femårigt forsvarsforlig. Et forhandlingsforløb, som Nato-chefen signalerer, at han vil holde øje med.

- Jeg regner med, at Danmark følger op på det, man har forpligtet sig til, nemlig at man skal nå de to procent i løbet af ti år. Det regner jeg med også vil blive effektueret i et dansk forsvarsforlig, siger Jens Stoltenberg.

I Danmark er der jo store diskussioner om, hvorvidt Danmark kan levere de to procent af BNP til forsvarsbudgettet, og om det overhovedet er nødvendigt. Hvad er meldingen fra den danske regering til dig? Har du fået løfter om, at vi selvfølgelig nok skal leve op til vores ansvar?

- Ja, alle regeringer har jo meddelt, at de har tænkt sig at leve op til det, de selv har skrevet under på. Det er jo ikke noget, jeg har fundet på. Det er noget 28 regeringschefer besluttede, og som jeg arbejder på at få gennemført. Nato ønsker ikke et nyt våbenkapløb eller en ny kold krig. Vi ønsker den lavest mulige spænding, men når nu verden bliver mere krævende, må vi desværre også investere mere i vores egen sikkerhed, siger Stoltenberg.

Hvad er det så helt konkret Danmark kan bidrage med? Hvad er det, I ønsker jer af Danmark i Nato?

- Danmark kan bidrage med mange ting. Flere styrker, mere træning, men også nye våbensystemer, og her er der en lang liste af kapaciteter, som vi ønsker os fra Danmark og andre lande, og som vi skal diskutere med den danske regering.

Ikke frit valg

Med andre ord er meldingen til de danske politikere, at de ikke bare kan vælge frit fra alle hylder eller gamle forsvarsdrømme - det, Danmark investerer i skal være i overensstemmelse med den kapacitetsliste, som Nato fremlægger.

Hvis de europæiske lande øger som lovet, vil det betyde mere end 100 milliarder dollars ekstra til Nato. I øjeblikket når kun fem lande to-procentsmålet, nemlig USA, Storbritannien, Grækenland, Polen og Estland. Men Rumænien og Letland har signaleret, at de når det næste år.

Hvorfor er det nødvendigt at putte så mange ekstra penge i Nato-kassen?

- Fordi verden er blevet farligere. I mange år efter den kolde krig sparede vi på forsvarsudgifterne, fordi spændingerne gik ned. Nu går spændingerne op, og så må vi også bruge flere penge på forsvaret. Som tidligere norsk politiker ved jeg godt, det altid er mere populært at bruge penge på sundhed, skole og velfærd end på forsvaret, men nu er vi nødt til at bruge mere, fordi verden er blevet mere udfordret, siger Stoltenberg og henviser til, at Rusland er blevet mere selvhævdende, som han kalder det. Og at terror og ustabilitet i Irak og Syrien truer sikkerheden i Europa.

Den amerikanske trussel

Hvad sker der så, hvis landene ikke lever op til deres ord og kommer med de penge, som man måske kan frygte?

- Mit fokus er på, at det skal lykkes, og at vi har taget de første skridt, da det i 2015 lykkedes at stoppe faldet i forsvarsudgifterne, og i 2016 steg budgettet. Det mønster skal fortsætte.

Den amerikanske forsvarsminister Mattis var meget konkret, da han var i Bruxelles for nyligt. Han sagde, at hvis ikke de europæiske lande lever op til det de har lovet, så vil USA overveje at moderere deres bidrag til alliancen, er det noget der bekymrer dig?

- Ja, jeg oplever, at amerikanerne meget tydeligt siger, at de ikke længere vil finde sig i, at der skal være så ujævn en byrdefordeling, hvor de bruger op mod 4 procent af deres nationalprodukt på forsvaret, mens Europa bruger under to.

- Det er en meget alvorlig besked, men samtidig skal vi huske, at vi ikke skal øge forsvarsbudgetterne i Europa af hensyn til USA. Vi skal gøre det, fordi det er i vores egen interesse. Fordi et troværdigt forsvar og en troværdig afskrækkelse er den bedste forsikring for vores egen tryghed og fred, siger Jens Stoltenberg.

Facebook
Twitter