Senere i dag mødes Nato-medlemmernes udenrigsministre til et uformelt todagesmøde i Berlin, og allerede nu står især én ting klart.

Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, bliver en yderst populær herre, som både de finske, svenske, amerikanske og tyske delegationer har planer om at mødes med. Det skriver Reuters.

Riften om ministeren og den tyrkiske delegation skyldes, at Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, i går slog fast, at han absolut ikke er positivt stemt over for, at Sverige og Finland bliver optaget i Nato. Det sker i en tid, hvor begge lande er rykket tættere på forsvarsalliancen og forventes at melde ud inden for få dage, om de vil søge om medlemskab.

Erdogan er skeptisk, fordi han mener, at kurdiske selvstændighedsbevægelser står alt for stærkt i Finland og Sverige.

Og meldingen fra præsidenten er nødt til at blive taget alvorligt med det samme, siger Cecilie Banke, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det her skal håndteres ret hurtigt, ellers kan Tyrkiet ende med at stå i vejen for, at alliancen kan vokse med to nye, nordiske medlemmer, siger hun.

Af samme grund har der siden i aftes været gang i mødeindkaldelserne.

- Der er allerede lagt op til flere møder i Berlin. Amerikanerne vil i en eller anden udstrækning forsøge at banke tyrkerne på plads, vurderer Cecilie Banke.

Nato-medlemskab kræver, at Tyrkiet stemmer for

I en Nato-sammenhæng har Tyrkiet i flere år været lidt af et "problembarn", fortæller seniorforskeren.

Det skyldes blandt andet, at landet har handlet meget selvstændigt i flere sammenhænge.

- Blandt andet har Tyrkiet før krigen i Ukraine samarbejdet relativt tæt med Rusland, siger Cecilie Banke.

Da krigen brød ud den 24. februar, tilbød Tyrkiet at agere mægler i konflikten. En noget anden rolle end landet ellers har indtaget i mange år.

Men nu ligner det, at Tyrkiet igen formår at skabe røre i Nato-alliancen ved åbenlyst at være kritisk i forhold til at byde Sverige og Finland velkommen.

- Man skal ikke tage fejl af, at det nok er en holdning, Tyrkiet vil stå relativt fast på. Især fordi det i en indenrigspolitisk kontekst er vigtigt for Erdogan at holde fast, og fordi det sætter ham i en position, hvor han kan kræve noget, siger Cecilie Banke.

Et nyt Nato-medlemskab kræver, at alle medlemslande stemmer for. Derfor vil mange formentlig forsøge at få Tyrkiet til at ændre holdning.

- Erdogan er god til at få sat forhandlinger i gang. Det bliver interessant at se, hvor meget han egentlig kan kræve. Han har alt andet lige behov for et godt forhold til Nato og EU - ikke mindst på grund af den pressede økonomiske situation i Tyrkiet lige nu, siger Cecilie Banke.

Det er set før, at lande i Nato blokerer for, at andre kan blive optaget på grund af egne interesser og indenrigspolitiske anliggender, som ikke har noget med Nato at gøre. I årevis blokerede Grækenland for eksempel konsekvent for makedonske forsøg på at blive en del alliancen på grund af en navnestrid.

Finland tager afgørende beslutning i morgen

Forventningen er som nævnt, at både Finland og Sverige om meget kort tid vil gøre op med sig selv, om de vil søge om medlemskab af Nato eller ej.

De finske politikere forventes at tage en endelig beslutning i morgen, mens de svenske kollegaer formentlig gør det på mandag.

Torsdag anbefalede den finske præsident, Sauli Niinistö, og premierministeren, Sanna Marin, at finnerne søger om optagelse i forsvarsalliancen.

Og i går blev en svensk Nato-rapport publiceret, hvor fordele og ulemper ved et eventuelt medlemskab blev fremlagt. Dette var endnu et vigtigt skridt i retning af, at den svenske Riksdag snart kan træffe en beslutning.

Flere af Natos største medlemslande har allerede slået fast, at ansøger Finland og Sverige om at være med i alliancen, så vil Nato beskytte dem allerede i overgangsperioden til et egentligt medlemskab, hvis der skulle opstå behov for det. Det gælder blandt andre Storbritannien.

Øverst på dagsordenen er sikkerhedssituationen i Europa

Forventningen er ikke kun, at weekendens Nato-møde kommer til at handle om Finland, Sverige og Tyrkiet.

Øverst på dagsordenen står sikkerhedssituationen i Europa. Det fortæller DR's Tyskland-korrespondent, Michael Reiter, der dækker mødet fra Berlin.

- Krigen føles særligt tæt på for mange i Polen, Baltikum, men altså også i Norden. Mange er utroligt bekymrede for præsident Putins aggressioner og trusler, siger han.

Normalt trækker et to dage langt, uformelt møde mellem Natos udenrigsministre ikke de store overskrifter.

Men krigen i Ukraine og hele diskussionen omkring at udvide Nato-samarbejdet gør, at mange holder øje med, hvad der sker i den tyske hovedstad.

Læs lynanalysen om mødet fra Michael Reiter her: