Navnelegen udeblev i EU: Men der er stadig håb for Vestager

EU's stats- og regeringschefer tog i aftes hul på diskussionen om, hvem der skal være den næste formand for Europa-Kommissionen.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, skal bruge de næste uger på at finde den næste formand for Europa-Kommissionen. Og det bliver ingen let opgave, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

Donald Tusk er ingen tankelæser.

Men da formanden for Det Europæiske Råd her til aften skulle svare på spørgsmål fra pressen, havde han alligevel på fornemmelsen, hvad journalisterne vil spørge ind til:

Hvem er i spil til at blive ny formand for Europa-Kommission?

Donald Tusk havde netop afsluttet det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles. Her havde stats- og regeringscheferne fra de 28 medlemslande taget hul på diskussionen om, hvem der skal være den næste kommissionsformand.

Og dagen igennem er flere personer, herunder den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager (R), blevet nævnt.

Men der blev slet ikke diskuteret specifikke navne på mødet, understregede den polske formand.

- Der blev kun talt proces. Så lad venligst være med at spørge om navne, sagde han med et lille smil.

'Unionens mangfoldighed' skal afspejles

Formanden for Europa-Kommissionen skal genbesættes, når den nuværende, Jean-Claude Juncker, træder tilbage 1. november.

Det er en af de mest magtfulde poster i EU-systemet. Og flere politikere, herunder Margrethe Vestager, den tyske Manfred Weber og hollandske Frans Timmermans, har allerede lagt billet ind på den.

Men det er et større magt-puslespil, der skal gå op, før den kan besættes. Og ifølge Donald Tusk er der brug for, at ”unionens mangfoldighed” bliver afspejlet, når EU-topposterne - der også tæller formanden for Det Europæiske Råd, chefen for Den Europæiske Centralbank og Udenrigschefen - bliver fordelt.

- Det handler både om geografi, landestørrelse, køn og politisk tilhørsforhold, sagde formanden for Det Europæiske Råd og tilføjede, at han går efter "mindst to kvinder" på posterne.

Ifølge Lissabon-traktaten er det EU’s stats- og regeringschefer, der skal indstille en kandidat til posten, mens Europa-Parlamentet skal godkende personen.

Donald Tusk påpegede dog, at den kommende kommissionsformand både skal møde opbakning fra stats- og regeringscheferne, som udgør Det Europæiske Råd, og europaparlamentarikerne.

Men han sagde også, at de omstridte spitzenkandidater, som flere af de europæiske paraplypartier har indført, ikke er ude af spillet. Det er i den gruppe af kandidater, at Margrethe Vestager befinder sig.

- Der er ingen automatik, når det kommer til udvælgelsen. Men der er heller ikke nogen, der kan ekskluderes. Man bliver ikke diskvalificeret af at have været en spidskandidat. Det kan tværtimod øge deres chancer, sagde han.

Margrethe Vestager (R) er fortsat i spil til at blive den næste kommissionsformand. (Foto: Stephanie Lecocq © Scanpix)

Løkke: Vi skal ikke lade os binde

Ifølge traktaten skal stats- og regeringscheferne indstille en kandidat til kommissionsformandsposten "under hensyntagen" til resultatet af europaparlamentsvalget.

Det har en række af paraplypartierne tolket således, at de hver især skal indstille en kandidat - en såkaldt spitzenkandidiat - som stats- og regeringscheferne efterfølgende skal vælge fra.

Men processen har dog mødt kritik fra en række af medlemmerne af Det Europæiske Råd, heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den franske præsident, Emmanuel Macron.

Og det gentog den danske statsminister efter topmødet.

- Vi skal ikke være bundet af spitzenkandidat-procedure. Det er at vende traktaten på hovedet, hvis parlamentet både skal nominere og godkende kandidaterne, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Tidligere på dagen sagde statsministeren, at Margrethe Vestager er ”det stærkeste bud på en formand for Europa-Kommissionen”, når man ser på det nuværende felt af kandidater. Men han understregede ligesom Donald Tusk, at der ikke blev nævnt navne ved topmødet.

- Hvis der kommer en navneleg, risikerer det at gå galt, allerede inden det er gået i gang, sagde han.

EU's brexit-chefforhandler, Michel Barnier, bliver også nævnt som et bud på en kommende kommissionsformand. Her kan du høre, hvad han selv sige om topjobbet:

Macron: Brug for en stærk leder

Statsministeren påpegede samtidig, at det er vigtigt med balance, når topposterne skal fordeles. Heriblandt kønsbalance, som Donald Tusk også slog på.

- Men der er også andre balancer, der er vigtige, heriblandt geografi og politisk tilhørsforhold, sagde statsministeren og tilføjede, at man næppe kan opfylde alle de balancer, der er blevet opstillet.

Målet er, at den nye kommissionsformand skal findes på EU-topmødet den 20.-21. juni i år. Nu skal Donald Tusk sondere terrænet i både medlemslandene og Europa-Parlamentet for, hvem der kan møde opbakning.

- Jeg misunder ikke den opgave, Donald Tusk er på, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, afviste også efter topmødet, at stats- og regeringscheferne vil lade sig styre af spitzenkandidaterne.

Og selvom han ikke ville kommentere specifikke kandidater - herunder Margrethe Vestager, som han ellers mener, har kvalifikationerne til at blive kommissionsformand - understregede han, at den næste formand skal være ”en stærk leder, der har stor erfaring og en stærk legitimitet”.

- Jeg tilhører ikke dem, der leder efter en person, som ikke vil overskygge stats- og regeringscheferne. Vi taler altså om Europa-Kommissionen, der er den største udøvende magt i EU. Så man skal vide, hvad det vil sige at lede det – og have kompetencen til at gøre det, sagde han.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, vil ikke lade sig styre af spitzenkandidaterne. (Foto: Sascha Steinbach © Scanpix)
Facebook
Twitter