Nazi-hemmeligheder: Franske dokumenter afslører kendte som mulige tyske agenter

Coco Chanel og Josephine Baker er blandt de kendte, som optræder i de hemmeligholdte dokumenter fra Anden Verdenskrig.

Der har tidligere været rygter om, at Coco Chanel var tysk agent på grund af hendes forhold til Gestapo-officeren Günther von Dinklage. (Foto: NF © Scanpix)

Hidtil ukendte billeder, rapporter, telegrammer og breve fra Anden Verdenskrig blev i går præsenteret for offentligheden af franske historikere.

Materialet kommer fra lukkede arkiver fra efterretningstjenester og den franske Vichy-regering, der regerede i dele af Frankrig fra 1940 til 1944 og samarbejdede med nazisterne. Dokumenterne afslører blandt andet, at flere kendte har samarbejdet med eller modarbejdet nazisterne i Frankrig.

Det skriver Associated Press.

Coco Chanel var muligvis tysk agent

Flere tusinde nazi-agenters hemmelige missioner bliver afsløret i dokumenterne, blandt dem er den franske modedesigner Coco Chanel.

Ifølge Frederic Queguineur, som er ansvarlig for den franske efterretningstjenestes arkiver, viser dokumenterne, at Coco Chanel var registreret som agent i den nazistiske efterretningstjeneste, Abwehr.

- De registrerede hende. Så fra tyskernes synspunkt var hun en potentiel kilde til information og kunne udføre en mission for dem. Men vi ved ikke, om hun selv var klar over det, siger han til Associated Press.

En note skrevet i Paris i november 1944 viser, at den franske efterretningstjeneste havde mistanke om, at modedesigneren arbejdede for nazisterne.

- En kilde i Madrid informerede os om, at madam Chanel var baron Günther von Dinklages elskerinde fra 1942-43. Dinklage har være tilknyttet den tyske ambassade siden 1935 og arbejder med propaganda. Vi har mistanke om, at han er tysk agent, står der blandt andet i noten.

https://twitter.com/GilesMilton1/status/710197863138119682

Afsløring af de mange breve og materiale omkring den tyske besættelse af Frankrig har vakt begejstring blandt historikere verden over, blandt andet hos den britiske historiker Giles Milton.

Amerikansk sangerinde bekæmpede nazisterne

Den amerikanske sangerinde og danser Jospehine Baker optræder også i dokumenterne. Hun hjalp blandt andet den franske eksil-regerings efterretningstjeneste 'De Gauelle's hær', som bekæmpede nazisterne i Frankrig fra deres base i London. Jospehine Baker bliver blandet andet nævnt i en note, som en officer fra De Gaulle's hær skrev i 1943.

-Hun demonstrerede en mægtig loyalitet, og hun er fuldstændig uselvisk. Med en ivrighed og sprudlende ånd er hun i stand til at tilbyde os hjælp, står der i noten.

Her ses den franske general Charles de Gauelle (th. i midten), mens han taler med Winston Churchill (tv. i midten). De Gaulle var leder af den franske eksil-regering 'Frit Frankrig', der under anden verdenskrig operede fra London, mens Frankrig var besat af tyskerne. (Foto: ukendt © Scanpix)

De hidtil hemmeligholdte dokumenter er opmagasineret på et slot øst for Paris i Vincennes og er først blevet åbnet for historikerne for nyligt.

Der er ikke planer om, at materialet skal digitaliseres, men alle kan ifølge Associated Press tage til slottet og se dokumenterne.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1140128632704326

Facebook
Twitter