Nazister marcherer i majsmarker

I Tyskland har begrebet korncirkler fået en ny vinkel. I en majsmark i Bayern er der trampet et kæmpe hagekors, som kun kan ses fra luften.

En majsmark i Assling i Bayern har haft besøg af ubudne gæster, der har trampet rundt og ødelagt

afgrøder
.

Politiet siger, at der er lavet et stort hagekors i majsmarken, og det er så stort, at man skal op i luften for at opdage, hvad det er.

Pilot opdagede Nazisymbol

Det var en pilot, der i søndags gik i luften fra en lufthavn i nærheden, som opdagede nazisymbolet i marken. Det har en størrelse på omkring 20 gange 20 meter.

I Tyskland er hagekors i lighed med andre nazisymboler ulovlige, og

anklagemyndigheden
er nu pudset på tramperiet i majsmarken.

Landmanden, der ejer marken, har planer om at høste om tre ugers tid.

Facebook
Twitter