Nedjustering af antal døde: 68 dræbt på Utøya

Antallet af dræbte ved terrorangrebet på Utøya er nu justeret ned til 68, udtaler norsk politi.

Antallet af dræbte ved terrorangrebet på Utøya er nu justeret ned til 68, udtaler norsk politi.

- I det tråd med det, jeg tidligere oplyste på NRK i formiddags, så skulle vi i løbet af dagen komme med en nedjustering af antal bekræftede døde. Efter at de døde nu er bragt fra Utøya har vi et totalt tal på 68, udtaler en politichef Öystein Mäland ved et pressemøde i Oslo klokken 17.

Samtidig oplyser politiet, at antallet af dræbte fra terrorangrebet i Oslo er steget til 8. Det samlede antal ofre for de to terrorangreb er altså på 76.

Dødstallet kan stadig stige

Norsk Politi opgav oprindelig antallet af dræbte fra Utøya til 86, men ifølge Öystein Mäland var det nødvendigt at offentliggøre et højere antal end det antal på 10, der på daværende tidspunkt florerede i medierne.

Til pressemødet gjorde politichefen endvidere opmærksom på, at dødstallet stadig kan stige, da der stadig er en eftersøgning i gang på Utøya og i havet omkring øen.

Facebook
Twitter