Neem mistede alt, da han blev smidt ud af EU: Nu er han klar til at prøve igen

Den bosniske by Bihac er fyldt af migranter. Ifølge byens borgmester sender nabolandet Kroatien dem over grænsen - i strid med EU's regler.

I byen Bihac i det vestlige Bosnien vrimler det med migranter. Mennesker, der prøver at krydse grænsen til Kroatien – og dermed EU.

Men de bliver sendt tilbage til Bosnien af kroatisk politi. I strid med EU's egne regler.

Vi møder Neem Abbas på vej ned af bjerget. Han er på vej tilbage til Bihac i det vestlige Bosnien.

Neem Abbas er fra Pakistan, og for to dage siden lykkedes det ham at krydse grænsen til Kroatien. Undervejs kom han væk fra sine venner. To dage vandrede han alene.

- Jeg kunne se på min telefon, at jeg var omkring 40 kilometer inde i Kroatien, fortæller han os.

Men så blev han arresteret af kroatisk politi. Neem Abbas fortæller, at politiet tog hans telefon og penge og brændte resten af hans ejendele: Tøj, sovepose og sko, kørte ham tilbage ind i Bosnien og satte ham af.

Nu har han kun det, han går og står i: En sweatshirt, jeans og et par slidte Adidas-sneakers, som venlige mennesker har givet ham.

- Jeg skal have skaffet nogle penge og en ny telefon. Og så prøver jeg igen, siger han.

Ikke en enlig svale

Neem Abbas' beretning er ikke usædvanlig.

EU-medlemslandet Kroatien - der er på vej ind i Schengen-aftalen - har pligt til behandle asylansøgninger fra migranter, der befinder sig på deres territorium.

Migranter fra Syrien er på vej tilbage til Vucjak-lejren efter at have forsøgt at krydse grænsen til Kroatien ved bjergene nær Bihac. (Foto: MARKO DJURICA)

Hvis migrantens fingeraftryk findes i databaser i eksempelvis Grækenland eller Italien, kan Kroatien sende den pågældende dertil.

Men sådan er virkeligheden ikke.

Migranterne fortæller om systematiske overtrædelser af Kroatiens forpligtelser. Det har fået adskillige internationale organisationer til at kritisere landets metoder, og Kroatien benægter, at de ulovlige ”push-backs” - som de også kaldes – finder sted.

Men her i Bihac er det ikke kun migranter, der har historier at fortælle om kroatisk politi.

Også borgmesteren kan bidrage.

- Jeg ved, at kroaterne lyver. For jeg har set det med mine egne øjne.

Tror på migranternes forklaring

Suhret Fazlic er ikke kun borgmester i Bihac. Han er også glad for at gå på jagt.

Tre gange har han helt tilfældigt i de bosniske skove mødt kroatiske politifolk i færd med at eskortere migranter, som de har tilbageholdt i Kroatien.

- Første gang kom de med to iranske unge mænd. Politiet havde taget alt fra dem – også deres sko. De var barfodede. Anden gang havde de en stor gruppe på omkring 30 med. Og tredje gang havde de tre drivvåde unge mænd med, der fortalte, at de havde svømmet over en flod for at krydse grænsen, fortæller borgmesteren og fortsætter:

- Jeg sagde til politiet: Jeg er borgmester i Bihac - og det, I gør, er ulovligt. Men de trak bare på skuldrene og svarede: Vi har vores ordrer.

Derfor tror borgmesteren på migranterne, når de fortæller, at kroatisk politi arresterer dem – også langt inde i landet - tager deres ejendele; overtøj, soveposer, sko, penge og mobiltelefon og sender dem ud af Kroatien - ud af EU.

- Kroatien har pligt til at behandle migranternes sager. De befinder sig i EU. Men i stedet bliver de sendt tilbage hertil, hvor vi har flere, end vi kan klare i forvejen. For mig at se er det her et gigantisk hykleri fra EU's side, siger Suhret Fazlic og tilføjer:

- Vi bliver svigtet af alle: Vores egen regering. Og af EU.

Der er intet rindende vand i lejren. (Foto: MARKO DJURICA © Scanpix)

Migranter sendes til Bihac

Bihac er blevet en magnet for migranter – især fra Afghanistan og Pakistan. Omkring 7.000 migranter befinder sig i dag i Bihac, en by med cirka 55.000 indbyggere.

3.000 af dem lever udenfor de officielle lejre. Hver dag kommer 150 nye migranter til, ofte sendt herop af en indbyrdes uenig bosnisk regering, som ikke er interesseret i at bygge nye lejre sydpå og derfor sætter migranterne på et tog. Til Bihac.

EU har bidraget økonomisk til at løse problemet og vil gerne støtte nye lejre med anstændige forhold.

Men i dag er det et godt spørgsmål, hvor de penge er blevet af.

De officielle lejre i byen er overfyldte, og i sommer traf bystyret i Bihac en kontroversiel beslutning: Man åbnede Vucjak-lejren på en gammel kemi-losseplads omgivet af udetonerede landminer fra borgerkrigens tid.

  • Vinteren er på vej i Vucjak-lejren, og der bliver hurtigt kamp om tæpperne. (Foto: MARKO DJURICA)
  • Køerne til uddeling af mad og tæpper er lange. (Foto: MARKO DJURICA © Scanpix)
  • Hver dag kommer der flere til den i forvejen overfyldte lejr. (Foto: MARKO DJURICA)
  • Lejren er blevet kritiseret af blandt andet menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der ligesom byens borgmester, vil have den lukket. (Foto: MARKO DJURICA)
  • Det er to måltider om dagen i lejren, hvor en migrant her spiser tun fra en dåse. (Foto: MARKO DJURICA)
  • Træ fra de omkringliggende skove bliver brugt til bål for at holde varmen i Vucjak-lejren. (Foto: MARKO DJURICA © Scanpix)
1 / 6

Uden rindende vand, uden elektricitet – med otte toiletter til op mod 1.000 mennesker. Det er en samling efterhånden utætte telte og intet andet.

- Vi var - og er - desperate. Vi kunne ikke være nogen steder. Parkerne var fyldt med telte og mennesker. Byens indbyggere havde ikke en bænk at sidde på. Det er ikke en løsning, jeg er glad for, men det var nødvendigt, siger Surhet Fazlic.

Det lokale politi kører i noget, der minder om rutefart rundt i byen, samler løsgående migranter op og kører dem til Vucjak-lejren et kvarters kørsel uden for Bihac.

- Lejren er en skændsel

Røde Kors er den eneste organisation, der arbejder i lejren. Det vil sige, at hver morgen uddeler man morgenmad og hver eftermiddag endnu et måltid. Efter klokken 16 er migranterne alene – bortset fra to lokale politifolk, fast posteret på grusvejen udenfor indgangen.

- Denne lejr er en skændsel. Den burde aldrig have været åbnet, og den bør lukkes hurtigst muligt. Spørger du mig, er det i morgen. Det kunne til nød gå i en kort periode i sommer, men nu bliver det vinter og rigtig koldt, siger Huein Klicic, landechef for Røde Kors i Bosnien.

- Vi har alle sygdomme, du kan tænke dig: Fnat, leverbetændelse, tuberkulose. Vi har ingen læger og ingen mulighed for at isolere folk og forhindre spredning af sygdommene, siger han.

Der er trængsel i lejrens store telte, hvor mange er stuvet sammen. (Foto: MARKO DJURICA © Scanpix)

Anwar fra Pakistan viser os sin soveplads. Det er på jorden. Der er ikke tæpper nok til alle – de bliver ødelagt af regn og fugt – og migranterne tager dem med sig, når de forsøger at krydse grænsen til Kroatien.

De, der vender tilbage, er tomhændede. Og her opstår der slagsmål med lynets hast: Over mad, over et tæppe, over de træplader, som nogle sover på.

Men der er ikke udsigt til nogen løsning foreløbig. Og hver dag kommer nye migranter til.