Det er ikke hver dag, at Tyskland og Frankrig bliver sat på plads af de øvrige EU-lande. Men det skete på det EU-topmøde, der sluttede tidligere i dag i Bruxelles.

Her var EU’s noget højspændte forhold til Rusland oppe at vende. Og den tyske kansler, Angela Merkel, havde sammen med sin franske kollega, præsident Emmanuel Macron, luftet ideen om, at der snart bør afholdes et topmøde med den russiske præsident.

Det seneste fandt sted i begyndelsen af 2014, kort før russernes omstridte annektering af den ukrainske halvø Krim, som førte til en række hårde sanktioner fra EU-landenes side. Og så sent som i sidste uge mødtes USA’s præsident, Joe Biden, ansigt til ansigt med præsident Putin i Genève, Schweiz.

Men den fransk-tyske ide var der bestemt ikke opbakning til fra alle de andre medlemslande – ikke mindst i Polen og de baltiske lande, der har et særdeles anstrengt forhold til det store naboland mod øst. Og intet tyder på, at medlemslandenes forhold til russerne bliver betydeligt varmere i den kommende tid.

- Det er alt for tidligt (at tale om et topmøde med Rusland, red.), for indtil videre har vi ikke set nogen grundlæggende ændringer i hans adfærd, lød det fra den litauiske præsident, Gitanas Nauseda.

Vanskelig debat

Holland har også haft et noget anstrengt forhold til det russiske styre, siden et passagerfly med 196 hollænder blev skudt ned over Ukraine for syv år siden.

Ifølge de hollandske myndigheder er det Rusland, der har ansvaret for nedskydningen. Og selvom den hollandske premierminister, Mark Rutte, er enig med Tyskland og Frankrig i, at man bør tale med Rusland, så kunne han heller ikke se ideen med et topmøde.

- Det vil virke for meget som en belønning – men for hvad?, spurgte han efterfølgende.

Den tyske kansler lagde ikke skjul på, at hun gerne havde set et møde med den russiske præsident.

- Personligt havde jeg håbet på et mere modigt skridt, men det her er også i orden, og vi fortsætter med at arbejde, lød det fra Angela Merkel, der betegnede diskussionen som noget "vanskelig".

Forholdet bliver værre

Medlemslandene blev dog enige om, at de nu vil "undersøge mulige formater og betingelser for en dialog med Rusland". Og EU-landene ønsker også at styrke samarbejdet i forhold til blandt andet klima og sundhed.

Men ellers var der intet ønske om at justere den nuværende linje over for Rusland.

Og de blev samtidig enige om, at Europa-Kommissionen skal udarbejde forslag til yderligere sanktioner, herunder økonomiske, som kan blive taget i brug, hvis der kommer flere "skadelige, ulovlige og ødelæggende aktiviteter" fra russisk side.

De nuværende EU-sanktioner er målrettet Ruslands finansielle sektor, forsvarssektoren og energisektoren, og det har ramt den russiske økonomi hårdt.

EU’s forhold til Rusland har længe været tæt på frysepunktet, og i sidste uge kom Europa-Kommissionen med en rapport, der viste, at forholdet meget vel kan udvikle sig i en endnu mere negativ retning i de kommende år.

- Et fornyet partnerskab mellem EU og Rusland, der kan være med til at styrke samarbejdet, har lange udsigter, lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Vi skal reagere

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er tonen over for Rusland nu "klart blevet skærpet".

- Jeg oplever ikke nogen europæere, der ikke ønsker Rusland det bedste og gerne ser, at Rusland klarer sig godt. Men det er modsat fra Ruslands side. Vi ser et aggressivt Rusland, og vi er bekymret, sagde hun efter topmødet.

Hun ville ikke gå nærmere ind i diskussionen om topmødet, men understregede, at "EU holder møder med Rusland".

- Vi er enige om at have dialog med Rusland de steder, vi skal have det. Hvordan det præcis kommer til at foregå, det har vi så ikke fundet ud af, sagde statsministeren.

- Jeg synes, der er en positiv udvikling i gang, hvor Europa og vesten sammen med USA bliver meget mere realistiske over for Rusland. For når de ikke vil os det godt, så bliver vi selvfølgelig nødt til at reagere på det.