NEKROLOG Farvel til Israels brutale bondesoldat

Ariel Sharon satte sit markante præg på Israels forsvars-, sikkerheds- og krigspolitik gennem flere årtier.

Ariel Sharon er død efter otte år i koma. (Foto: Menahem Kahana © Scanpix)

Efter otte år i koma er Israels tidligere premierminister Ariel Sharon død.

Han er kendt som en af de mest markante og brutale israelske politikere og hærledere, og Sharon vil blive husket for sin kontroversielle rolle i israelsk forsvars-, sikkerheds- og krigspolitik over flere årtier.

Ariel Sharon fik i december 2005 et hjerteanfald og gik i koma få måneder efter et af sine mest markante politiske træk som premierminister:

I 2005 beordrede Sharon rømningen af alle israelske bosættelser i Gaza samt fire bosættelser på Vestbredden.

Det overraskede mange steder verden over, ikke mindst blandt hans egne højreorienterede støtter i Israel, hvor han som boligminister i 1990'erne stod i spidsen for Israels største udvidelse af bosættelser siden 1967.

- Bosættelsernes fader slog sine børn ihjel

Det var derfor paradoksalt, at det netop var Sharon, der indledte rømningen af israelske bosættelser. Ariel Sharon fik hård kritik i Israel, og han udtrykte også selv sorg over beslutningen.

- Bosættelsernes fader slog sine børn ihjel, som den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat har udtalt.

Men det var nødvendigt at rømme de israelske bosættelser, hvis ikke situationen mellem Israel og Palæstina skulle stagnere fuldstændigt, lød det.

Fem måneder efter rømningen af bosættelserne blev Ariel Sharon ramt af et slagtilfælde og gik 4. januar 2006 i koma og vågnede aldrig.

Sharon har i ligget i koma i otte år på Tel Hashomer-hospitalet ved Tel Aviv. (Foto: Jack Guez © Scanpix)

Brutalt indre bag Sharons bedstefarimage

I et fødselsdagsportræt fra 2013 skriver tidligere chefredaktør på Politiken Herbert Pundik Ariel Sharon som en "uforsonlig kriger".

- Bag det vennesæle bedstefarimage, som Sharon dyrkede, gemte sig et brutalt indre, der i chokerende grad - fortæller vidner fra hans nærmeste kreds - kom til udtryk under den anden intifada, hvor han gav ordre til at dræbe palæstinensiske civile, uanset om de deltog i aktioner mod Israel eller ej, skriver Herbert Pundik.

Herbert Pundik deltog ligesom Ariel Sharon på israelsk side i uafhængighedskrigen i 1948, og Pundik vurderer 65 år senere, at "bondesoldaten" Sharon endegyldigt satte en stopper for fredsprocessen i Mellemøsten:

- Han ødelagde den israelske fredsbevægelse, der mistede mælet under den palæstinensiske selvmordsoffensiv under intifadaen. Den israelske befolkning vendte den ryggen. Den mistede troen på, at den havde en partner for fred på den anden side.

Lang og glorværdig militærkarriere

Ariel Sharon blev født i 1928 i Palæstina, da det stadig var underlagt britisk mandat.

Han blev opdraget i en stærkt zionistisk orienteret familie, hvor man nærede dyb mistro til arabere, og hans hviderussiske farfar deltog blandt andet i den 2. Zionistiske Kongres i Basel i 1898.

Sharon har i ligget i koma i otte år på Tel Hashomer-hospitalet ved Tel Aviv. (Foto: Baruch Rimin © Scanpix)

Som ung mand i 1940'erne meldte Ariel Sharon sig til den illegale, jødiske militærorganisation Haganah, der senere skulle udgøre kernen i den israelske hær. Sharon var delingsfører i hær under Kampen om Jerusalem i 1947 og uafhængighedskrigen året efter.

Herefter fulgte en lang og glorværdig karriere i det israelske militær.

Ariel Sharon er en af de mest dekorerede hærleder i Israels historie og har været indblandet i samtlige Israels krige siden 1948. Efter Yom Kippur-krigen i 1973 var det dog primært i rollen som politiker.

Massakren i Sabra og Shatila

I 1981 blev han udpeget til forsvarsminister i Menachem Begins regering, og allerede året efter kom Sharon i fokus.

Israel var på det tidspunkt involveret i den libanesiske borgerkrig efter en række palæstinensiske angreb fra det sydlige Libanon mod det nordlige Israel.

Israel var allieret med de kristne falangister i Libanon, og efter drabet på den kristne præsident, Bashir Gemayel, gik kristne militser ind i palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila og dræbte omkring 800 civile, herunder mange kvinder og børn.

Det skete med forsvarsminister Ariel Sharons vidende, og Sharon blev i 1983 tvunget til at forlade sin post, fordi han ikke havde gjort noget for at forhindre massakrerne i de palæstinensiske flygtningelejre.

Massakrerne medførte store protester i Israel og resten af verden, men Ariel Sharon fastholdt ikke desto mindre sin popularitet blandt højreorienterede israelere og var i de følgende 20 år minister i næsten hver eneste israelske regering.

Besøg på Tempelbjerget udløste intifada

Ariel Sharon blev i 1999 partileder for Likud, da den nuværende - og daværende - premierminister Benjamin Netanyahu tabte parlamentsvalget.

Året efter skabte Sharons besøg på Tempelbjerget i 2000 under den israelske valgkamp voldsomme uroligheder blandt palæstinensere, der var vrede over Ariel Sharons besøg på et af islams tre helligste steder.

Besøget blev efterfulgt af den anden palæstinensiske intifada, og i de følgende år fulgte en række palæstinensiske selvmordsangreb mod Israel, ligesom Sharon indtog en hård linje over for palæstinenserne.

Ariel Sharon blev valgt til premierminister i 2001 på et løfte om "sikkerhed og ægte fred". Konfrontationerne mellem israelere og palæstinensere fortsatte dog, og i 2002 beordrede Sharon opførelsen af den separationsmur, der adskiller Vestbredden fra Israel.

Samtidig støttede Ariel Sharon dog Køreplanen for Fred i 2003, der åbnede for dialog med palæstinensernes Mahmoud Abbas. Sharon annoncerede ved den lejlighed sin støtte til en selvstændig palæstinensisk stat.

Efter intern splid i Likud-partiet dannede Sharon i 2005 Kadima og udskrev valg. Han lå efterfølgende til at genvinde posten som premierminister, men i december fik han det slagtilfælde, han aldrig kom sig over.

Facebook
Twitter