NEKROLOG Unge kinesere mindes en kikset leder - og en friere og sjovere tid

Kinas tidligere præsident Jiang Zemin er gået bort i en alder af 96 år.

Kinas tidligere præsident, Jiang Zemin, blev 96 år. (Foto: © POOL New, Ritzau Scanpix)

Det var ikke meningen, at Jiang Zemin skulle få jobbet generalsekretær i Det Kinesiske Kommunistparti.

Han var en kompromiskandidat, efter massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 havde splittet lederskabet. Udpeget af Kinas leder Deng Xiaoping, fordi han kunne tilfredsstille de konservative dele af partiet, men alligevel kunne fortsætte de reformer, som Deng havde igangsat.

Han endte med at blive en af de mest populære ledere i nyere kinesisk historie. I en grad så der eksisterer en fankultur online, hvor Jiang-følgere kalder sig 'tudser', efter den tidligere præsidents lighed med en padde.

Han var populær blandt yngre kinesere for sin umiddelbarhed og til tider kiksede facon, som stod i kontrast til de efterfølgende mere formelle og kedelige ledere. Brille-emojien bliver brugt for at mindes Jiang, hvis briller til tider syntes at fylde størstedelen af hans ansigt.

Han talte russisk, rumænsk, Shanghai-dialekt og engelsk – sidstnævnte flere gange offentligt, blandt andet til at beskrive en journalist i Hongkong i 2000 med en svada, der sidenhen er blevet et meme i Kina:

Ordene kom, efter journalisten profetisk havde spurgt Jiang, hvordan Hongkong kunne sikre sig, at fastlandskina ikke blandede sig i Hongkongs demokrati tre år efter overdragelsen fra Storbritannien.

Åbnede Kina op

Jiang blev et symbol på et Kina, der åbnede op og gav rettigheder tilbage til sin befolkning - økonomiske såvel som sociale - men Tudsefanklubbens kærlighed til Jiang er med tiden blevet et nostalgisk projekt, i en æra hvor friheder indskrænkes og den økonomiske vækst er stagneret.

Onsdag aften fornøjer brugere på sociale medier i Kina sig med videoer af Jiang i festlige anledninger, især hans tvivlsomme hang til dans og musik.

Kinas tidligere præsident Jiang Zemin prøver her en cowboyhat under et besøg i Canada i 1997. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

Et viralt billede under titlen “Hvem var det der?” bliver delt som en indirekte kritik af det nuværende lederskab: Hvem var det der …stabiliserede inflationen …reformerede Kina …åbnede Kina op …gjorde op med onde religioner (Falun Gong) …smadrede personkulten …fik Hongkong og Macau tilbage …promoverede videnskab og uddannelse til at genrejse nationen osv.

Flere kommentarspor hos de statslige medier er blevet lukket.

Reformator og skålesmadrer

Jiangs periode ved magten blev defineret af en “nødvendighedens politik". Hans og premierminister Zhu Rongjis reformer af de store statsejede selskaber var et markant opgør med den kinesiske planøkonomi, der stadig dominerede i 1990’erne.

Jiang og Zhu smadrede jernrisskålen, der havde defineret to generationer af kinesernes arbejdsliv: man arbejdede, spiste, sov, sendte børnene i skole, og levede på de store statsejede fabrikker.

Jiang Zemin mødes med tidligere amerikansk senator Joe Biden i 2001. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Jiang og Zhus reformer var et opgør med statssektoren, som lagde fundamentet til Kinas indtræden i WTO i 2002 og det efterfølgende årtis eksplosive vækst.

WTO-toldmurenes fald gav Kina titlen som verdens fabrik, men medførte også et årti af miljøkatastrofer og arbejderundertrykkelse. Kina gik på kort tid fra at være proletariatets paradis til kapitalisternes legeplads takket være Jiang og Zhus reformer.

Den største reform var dog privatiseringen af boligmarkedet, der teknisk set gjorde kineserne i stand til at eje deres egne hjem fra 1997 og frem via den største velstandsoverførsel i verdenshistorien.

Hadet på landet

Blandt Kinas millioner af fattige og landlige arbejdere er der mindre nostalgi for Jiang. Han eroderede deres levegrundlag med sine reformer, øgede uligheden i landet, og lagde grobunden for korruptionen blandt de pludseligt magtfulde lokale partikadre, der løb ud af kontrol i 00’erne.

Blandt dem holder Xi Jinping en anden popularitet. Xis kamp mod fattigdom, der officielt blev erklæret vundet i 2020, har bragt levestandarden op blandt mange af de bønder, der led store tab efter Jiangs reformer havde sat deres afgrøder frit på markedet.

Xis lederskab er for mange på landet en tilbagevenden til en tid, hvor Kina havde en stærk, ideologisk leder og staten var det mest magtfulde fællesrum i landet.

Hvor Jiang brugte store dele af sin periode som generalsekretær på at rejse verden rundt for at kurtisere de lande, hvis teknologi og købekraft Kina havde brug for i 1990’erne, har Xi brugt sin anden periode ved magten på at rejse Kinas landlige provinser tynde for at “lytte til befolkningens” bekymringer.

Jiang Zemin og Kinas nuværende præsident, Xi Jinping, under en partikongres i 2017. (Foto: © Wang Zhao, Ritzau Scanpix)

De historiske ekkoer

Jiang Zemins efterfølger, Hu Jintao, fik ikke lov at regere landet selv. Jiang blev siddende som chef for militæret og trak bag scenen i trådene, der kom til at definere Hus kollegaer i den øverste ledelse de første fem år af hans regeringsperiode.

Da Xi Jinping udpegede sit lederskab i oktober i år, var det et endeligt farvel til de sidste alternative magtcenter i toppen af partiet, heriblandt Jiangs efterfølgere. Den hårdhændede udmarcheren af Hu Jintao, Jiangs efterfølger og Xis forgænger, blev et symbolsk tæppefald for de tidligere magtbastioner i Kommunistpartiet.

I dag handler det om Xi.

Ironien i at Jiang Zemin går bort samtidig med at de største demonstrationer mod lederskabet i nyere tid står på i Shanghais gader, i samme kvarter som han efter sigende selv boede i, er ikke tabt på folk i Shanghai.

I 1989 startede protesterne på Den Himmelske Freds Plads som mindehøjtidelighed for tidligere generalsekretær Hu Yaobang. I Shanghai 2022 var det en mindehøjtidelighed for brændofre i i Urumqi i Xinjiang.

Kineserne får ikke lov til at samles i aften og mindes deres tidligere leder, det kan den nye ikke tolerere.