IS-netværk i Europa hjælper med at udsmugle fanger: Fire kvinder med tilknytning til Danmark har forsøgt at komme ud fra lejre

Forsker mener ikke, at EU har nok fokus på at dæmme op for de netværk, der hjælper kvinder med at flygte.

To kvinder går rundt i al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien. Kvinderne på billedet har ikke tilknytning til Danmark. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

To fangelejre i Syrien skal sikre, at sympatisører af terrororganisationen Islamisk Stat ikke render rundt på fri fod.

Men i og omkring den største af de to lejre, al-Hol, er der opstået et omfattende smuglernetværk, som har gjort det muligt for en lang række kvinder at flygte.

I alt har fire kvinder med tilknytning til Danmark forsøgt at komme væk fra lejrene: To af dem blev fanget under et flugtforsøg og sat tilbage i den mindre og mere sikre Roj-lejr.

De kæmper nu for at komme til Danmark. De to andre forlod ifølge interne lejrdokumenter, som DR Nyheder er i besiddelse af, netop al-Roj lejren i januar 2020.

På trods af det kurdiske selvstyres kontrol med lejrene - og at det i udgangspunktet kun er officielle myndighedspersoner, der kan forhandle kvinder og børn ud af lejrene - lykkedes det for familien til de to voksne kvinder at få dem ud af Roj-lejren. De opholder sig ifølge DR Nyheders oplysninger nu i Tyrkiet.

Begge episoder har fundet sted inden for det seneste halvandet år.

De to kvinder, der opholder sig i Tyrkiet, er søstre og er vokset op i Danmark. Med sig har de den enes barn. De tre er ikke blandt de sammenlagt 19 børn og syv kvinder, der gennem partsrepræsentanter har rettet henvendelse til Udenrigsministeriet med henblik på at komme til Danmark.

Men kvinderne har familie i Danmark, herunder en storebror der er dømt for terror relateret til IS.

'Der sker dagligt smugling ind og ud af lejrene'

DR har også tidligere fortalt, hvordan den hollandske hustru til den danske topterrorist hos IS, Basil Hassan, er blevet smuglet ud af al-Hol-lejren med parrets datter.

Og de kurdiske myndigheder, der kontrollerer lejrene, advarer om at flere vil flygte, hvis ikke sikkerheden i al-Hol-lejren forbedres.

- Der sker dagligt smugling ind og ud af lejrene. Det sker gennem større netværk i blandt andet Tyrkiet, som bruger flere hundrede tusinde dollar på smugleroperationer, siger Abdul Karim Omar, som er udenrigsansvarlig i det kurdiske styre.

Vera Mironova er research fellow ved Harvard University og har siden 2019 undersøgt smuglernetværk og pengeflow til operationerne.

Ifølge Mironova er der tale om et omfattende netværk af IS-sympatisører i Syrien såvel som rundt om i Europa og andre lande, der indsamler svimlende pengesummer, der skal betale for at få kvinderne smuglet ud.

- Det sker i enorm skala. Der bliver indsamlet millioner af dollar, og de fleste penge bliver indsamlet uden for Syrien i kvindernes IS-netværk, der blandt andet befinder sig i Europa. Der er efter min overbevisning ikke nok fokus fra EU-landene på at dæmme op for de netværk, der hjælper med at smugle kvinder ud. Så de har meget let spil, siger Vera Mironova.

Forskeren kender til i omegnen af 100 kvinder, som er blevet smuglet ud af al-Hol-lejren. Foruden kvinderne med dansk tilknytning, så er et større antal svenske, hollandske og franske kvinder også blevet smuglet ud.

Al-Hol-lejren er hjem for 60.000 kvinder og børn, som tidligere har boet i terrorbevægelsen Islamisk Stats såkaldte kalifat – heriblandt ni børn med tilknytning til Danmark ifølge udenrigsministeriet.

Status at gifte sig med en 'al-Hol-kvinde'

Magnus Ranstorp, som er terrorforsker og forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, mener, at smuglernetværket omkring fangelejren er bekymrende.

- En del kvinder, som har levet i IS-kalifatet, er meget hengivne. Hvis de kommer ud af lejrene, vil nogen af dem højst sandsynligt hjælpe IS, siger han.

- Alle personer, som har berøringspunkt med IS, udgør en sikkerhedsrisiko. Men vi ved også, at kvinder sjældent udfører terrorangreb. Derimod indgår de i et netværk - det betyder, at de kan hjælpe til med for eksempel logistik og kommunikation.

Vera Mironova fortæller, at der er flere veje at gå, hvis en kvinde vil flygte ud af al-Hol-lejren. Den mest oplagte er at række ud til dem, hun kendte, mens hun levede i IS-kalifatet. Det kan både være lokalt i regionen, men især også i kvindens hjemland.

- Kvinderne kontakter deres venner og netværk og beder om hjælp. Hvis du er fra Danmark, kender du sikkert nogen dér, som vil hjælpe. De kan sende penge eller hjælpe med kontakt til smuglernetværk. Og hvis du er rigtig smart, så gifter du dig med en mand over telefonen. Den form for ægteskaber sker hele tiden, siger Mironova.

- Jeg kender til en kvinde i al-Hol, der giftede sig med en person i Sverige. Fordelen er så, at han støtter dig, sender dig penge eller aktiverer et netværk, der får smuglet dig ud.

Syriske kvinder i al-Hol-lejren. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

Det er ifølge forskeren blevet en trend og forbundet med status blandt mænd i IS-netværk at gifte sig med en "al-Hol-kvinde" og hjælpe hende med at flygte.

Flugtruten fra al-Hol går oftest gennem Idlib-provinsen i Syriens nordvestlige hjørne, hvor forskellige islamistiske og jihadistiske grupperinger holder til. Derfra kan kvinderne rejse til Tyrkiet. Men flugten er ikke billig. Beløbet skifter ifølge Mironova fra dag til dag.

- I øjeblikket koster det omkring 18.000 amerikanske dollar per person at blive smuglet fra al-Hol til Idlib. Derfra kan du for 2.000 dollar mere komme til Tyrkiet, siger Mironova.

Ifølge de kilder i al-Hol, som forskeren er i kontakt med, begynder rejsen ofte med et "inside-job" i lejren. Det kan være folk, der arbejder i lejren eller brodne kar i sikkerhedsapparatet omkring lejren.

I sommeren 2020 blev en flugt forhindret, da to usbekiske kvinder blev fundet i en lastbil, der leverer drikkevand til lejren.

Lyskilder skal skabe mere sikkerhed

DR har tidligere afdækket, hvordan der i al-Hol-lejren er et ekstremt voldsomt miljø præget af skyderier, drab og trusler.

I de første tre måneder af 2021 blev der begået flere drab end i hele 2020, og mellem teltene i lejren ligger maltrakterede lig begravet.

Det er forhold, som er så voldsomme, at humanitære organisationer i perioder ikke kan udføre deres arbejder der.

Derfor er der også et øget fokus på at sikre beboerne mod det, der foregår. Ligesom der er fokus på, at man vil forsøge at forhindre de mange flugtforsøg.

Ifølge DR's kilder i lejren er der i øjeblikket planer om at installere nye solcelle-baserede lyskilder, der blandt andet skal sikre lejrens ydre grænse. Som med anden infrastruktur i lejren er tidligere forsøg på at sikre lejren blevet ødelagt af beboerne.

Ifølge Vera Mironova vil de foranstaltninger ikke nytte nævneværdigt i forhold til udsmugling, da der findes talrige måder, kvinderne kan forlade lejren.

- Så længe der er et netværk lokalt og internationalt, der hjælper kvinderne, får sikring af lejren ingen stor betydning, siger hun.

Onsdag den 19. maj kommer regeringens taskforce med anbefalinger til, hvordan man kan hjemtage børn af danske forældre fra de to lejre i det nordøstlige Syrien.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk