Neutrale eller ej? Derfor banker Finland og Sverige på hos Nato

Der er i de her dage meget på spil for både de to nordiske lande og Nato-alliancen.

Både Finland og Sverige står over for nogle afgørende beslutninger om deres fremtid i de kommende dage. (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Alverdens øjne er i disse dage rettet mod vores nordiske naboer i Finland og Sverige.

Forventningen er nemlig, at de to lande om meget kort tid vil gøre op med sig selv, om de vil søge om medlemskab af Nato eller ej.

Her til formiddag har den finske præsident, Sauli Niinistö, og premierministeren, Sanna Marin, anbefalet, at finnerne søger om optagelse i den nordatlantiske forsvarsalliance.

- Nato-medlemskab vil styrke Finlands sikkerhed. Som medlem af Nato vil Finland kunne styrke hele forsvarsalliancen. Finland bliver uden forsinkelse nødt til at søge om Nato-medlemskab, lyder det i en fælles pressemeddelelse.

I weekenden skal de finske parlamentarikere tage stilling til spørgsmålet, og Sverige ventes at følge trop.

Ruslands invasion af Ukraine har nemlig vendt op og ned på de globale spilleregler, og det har fået mange svenskere og finner, som i dag ikke er beskyttet af forsvarsalliancens såkaldte musketer-ed, til at frygte for deres sikkerhed.

Men russerne er ikke begejstrede for udsigten til svensk og finsk Nato-medlemskab, og derfor er der meget på spil.

Hvorfor er Finland og Sverige ikke med i Nato i dag?

30 lande, heriblandt Danmark, er allerede medlemmer af Nato. Nu er spørgsmålet, om Sverige og Finland følger trop. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

Både Finland og Sverige er neutrale lande, og derfor har de holdt sig ude af den nordatlantiske forsvarsalliance, siden den blev oprettet i 1949.

Nato opstod som reaktion på den kolde krig mellem Sovjetunionen og Vesten, der brød ud efter anden verdenskrig.

En række vestlige lande, heriblandt USA, Storbritannien og Danmark, var yderst bekymrede for, hvad det kommunistiske Sovjetunionen kunne finde på at gøre mod dem. Derfor aftalte de, at et angreb på ét af medlemslandene skulle betragtes som et angreb på dem alle – det, der kaldes musketereden. Det skulle afskrække andre lande fra at gå i krig med dem.

Men Sverige og Finland valgte altså at stå udenfor.

Svenskerne har ført en neutralitetspolitik i mere end 200 år, mens finnerne valgte den neutrale kurs efter anden verdenskrig. Her besluttede finnerne samtidig at føre en mere pragmatisk samarbejdskurs over for nabolandet, som de deler en 1.340 kilometer lang grænse med.

Hvad har så ændret sig for landene?

Den finske præsident, Sauli Niinisto, mener, det udelukkende er Ruslands skyld, at Finland nu overvejer Nato-medlemskab. (Foto: Antti Aimo-Koivisto © Ritzau Scanpix)

Det skyldes Ruslands invasion af Ukraine, som heller ikke er en del af Nato.

Her indså de to nordiske lande, at præsident Vladimir Putin ikke har nogen skrupler med at gå i krig med et naboland – blandt andet for at forhindre, at ukrainerne en dag bliver en del af forsvarsalliancen.

Det er præsident Putins egen skyld, at Finland og Sverige nu overvejer Nato-medlemsskab, mener den finske præsident, Sauli Niinistö:

Og selvom Nato-landene bakker Ukraine fuldt og helt op, har de også slået klokkeklart fast, at de ikke kommer til at forsvare et ikke-medlemsland. Det vil nemlig føre til en direkte konfrontation mellem dem og Rusland, og det ønsker ingen.

Finland og Sverige har i årtier været nogle af Natos tætteste partnere, og det er ikke usædvanligt, at de to lande deltager på sidelinjen, når forsvarsalliancens medlemmer mødes.

- De er allerede næsten så tæt på at være medlemmer, som man kan komme det, uden dog at være det, forklarer Mikkel Runge Olesen, der er seniorforsker i blandt andet Nato ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Men efter det russiske angreb på Ukraine, frygter mange, at det tætte partnerskab ikke er nok, og at de nu er særligt udsatte. Den finske statsminister, Sanna Marin, har udtalt, at invasionen ”har ændret den sikkerhedspolitiske situation på sådan en måde, at man ikke kan vende tilbage til den måde, tingene var før”.

- Hvis de bliver medlemmer, vil den store forandring være, at de så også er dækket af musketereden. Det er også det, der helt åbenlyst driver deres interesser for medlemskab i øjeblikket, siger Mikkel Runge Olesen.

Derudover har der været et massivt skifte i folkestemningen i forhold til Nato, hvilket også har hjulpet på vej.

Hvordan bliver man optaget i Nato?

Den svenske statsminister, Magdalena Andersson, ventes også at melde sin holdning til Nato ud i løbet af ugen. (Foto: Michele Tantussi © Ritzau Scanpix)

Alle europæiske lande kan søge om medlemskab af Nato, så længe de kan leve op til de krav og principper, som gælder for forsvarsalliancen.

De skal blandt andet kunne stille soldater, kampfly eller andre militære bidrag til rådighed til Nato-operationer samt være stabile demokratier, hvor det er de folkevalgte politikere, som har kontrollen over deres væbnede styrker.

Det er ikke noget, der umiddelbart burde blive et problem for hverken Finland eller Sverige, som i forvejen har et tæt samarbejde med alliancen. Det er de andre medlemslande, som enstemmigt skal sige god for, at et nyt land kan blive optaget. Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg har sagt, at han regner med en ”lynproces”, hvis der skulle lande to ansøgninger på hans bord.

Ifølge Mikkel Runge Olesen er det ingen hemmelighed, at Nato længe har ønsket at få både Finland og Sverige med i alliancen. Derfor er der også en velvilje over for eventuelle ansøgninger fra de to lande.

- Fra Natos side tror jeg egentlig bare, at man ser Finland og Sveriges potentielle medlemskab som endnu et punkt, hvor man så at sige kan straffe Rusland for invasionen af Ukraine.

Hvad siger Rusland til, at de to lande kan gå hen og blive medlemmer af Nato?

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er imod eventuelt Nato-medlemskab til både både Sverige og Finland. (Foto: MIKHAIL METZEL / KREMLIN POOL / © Ritzau Scanpix)

Det er bestemt ikke noget, der vækker begejstring i Rusland.

Det vil blandt andet betyde, at endnu et naboland bliver en del af verdens i forvejen stærkeste militæralliance, og det vil styret i Kreml se som en direkte trussel – og provokation – mod dem.

Ruslands udenrigsministerium har været ude at sige, at det vil blive mødt med ”alvorlige politiske og militære modforholdsregler”, og det er også noget, man er bevidst om i både Stockholm og Helsinki.

- Det er nok en af de helt store grunde til, at de ikke er medlemmer i dag, siger Mikkel Runge Olesen.

Store Nato-lande som USA, Tyskland og senest Storbritannien har dog slået fast, at de vil komme Finland og Sverige til undsætning fra det øjeblik, de evetuelt sender deres ansøgninger afsted, til de er blevet optaget. Det skal beskytte dem mod Rusland i den sårbare fase, der kan opstå.

Her fortæller Sveriges premierminister, Magdalena Andersson, om sikkerhedsgarantien fra Storbritannien:

Hvad vil det betyde for Nato og Danmark, hvis Sverige og Finland bliver medlemmer?

Natos generalsekretær, Jens Stolteberg, har sagt, at eventuelle ansøgninger fra Finland og Sverige vil blive behandlet lynhurtigt. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

For det første vil Nato gå fra at være 30 til 32 medlemmer, og Finland, der har 280.000 aktive soldater, lever allerede op til Natos målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

For det andet vil det ifølge Mikkel Runge Olesen øge Natos kontrol med Østersøen, som Rusland også ligger ud til.

- Sverige og Finland er de sidste to brikker i Norden, der mangler at blive sat på plads, forklarer han.

Derudover vil det blive lettere at få tropper frem til Estland, Letland og Litauen i tilfælde af et russisk angreb.

Men det vil også kunne få en betydning for den fællesnordiske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der har det nemlig været en grundfaktor, at Danmark, Norge og Island er Nato-medlemmer, mens Sverige og Finland ikke er det.

- Det har altid været den store stopklods for, hvor tæt udviklingen af det nordiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde har kunnet blive. Men hvis den stopklods bliver fjernet, er min vurdering, at vi vil se en betydelig forøgelse af samarbejdet i de kommende år, siger Mikkel Runge Olesen.

Opdateret klokken 9.10 med melding fra den finske præsident og premerminister.