
(Foto: © MARTY MELVILLE, Scanpix)
New Zealand mindedes terrorofre med stilhed og fredagsbøn
En uge efter terrordrabene på 50 mennesker i New Zealand blev der i dag afholdt stor mindehøjtidelighed.
- I New Zealand mindedes ofrene for sidste uges terrorangreb i dag med bøn og mindehøjtideligheder. Manden til venstre på billedet tilhører landets oprindelige befolkning, maorierne, med karakteristiske ansigtstatoveringer. Manden til højre tilhører det lokale muslimske miljø. De udveksler en traditionel newzealandsk hilsen, en hongi, hvor næserne mødes. (Foto: © JEROME TAYLOR, Scanpix)1 / 10
- Natten til i dag dansk tid var der arrangeret en stor mindehøjtidelighed med fredagsbøn i Hagley Park i byen Christchurch, hvor angrebet fandt sted. (Foto: © William WEST, Scanpix)2 / 10
- I dag er det præcis en uge siden, at en mand skød og dræbte 50 mennesker under fredagsbønnen i to moskéer i Christchurch, blandt andet moskéen her, al-Noor moskéen. (Foto: © Jorge Silva, Scanpix)3 / 10
- Under mindehøjtideligheden i Hagley Park var der også kaldt til fredagsbøn for de muslimske deltagere. (Foto: © MARTY MELVILLE, Scanpix)4 / 10
- Også landets premierminister, Jacinda Ardern, deltog i mindehøjtideligheden. (Foto: © MARTY MELVILLE, Scanpix)5 / 10
- Landet har siden angrebet været præget af chok og vantro efter den 28-årige gerningsmands angreb på landets muslimske minoritet. Det var angiveligt islamofobi, der var motivet. Her krammer en politibetjent en sørgende muslimsk mand under mindehøjtideligheden. (Foto: © MARTY MELVILLE, Scanpix)6 / 10
- Titusinder af indbyggere i Christchurch har siden angrebet lagt blomster og tændt lys ved begge gerningssteder. (Foto: © MICHELLE HYSLOP, Scanpix)7 / 10
- Den traditionelle newzealandske haka, en slags ceremoniel dans fra de indfødte newzealandske maorier, blev også fremført i flere forskellige udgaver i forbindelse med mindehøjtideligheden. (Foto: © Peter PARKS, Scanpix)8 / 10
- - Jeg ser ud over jer og ser kærlighed og omsorg i øjnene på tusinder af mine medborgere og medmennesker fra hele verden, lød det fra al-Noor moskéens imam, Gamal Fouda, da han efter bønnen holdt tale for folkemængden. (Foto: © Martin Hunter, Scanpix)9 / 10
- En stor del af ofrene bliver også begravet i dag. Her bæres et af dem til begravelsespladsen. (Foto: © Edgar Su, Scanpix)10 / 10