Ni-årig dreng i lejr fyldt med IS-støtter: Jeg vil være hellig kriger

I al-Hol-lejren i Syrien er også danske børn omgivet af voksne, som håber, kalifatet genopstår.

Ni-årige Abdullah venter med sin mor ved en lægeklinik i al-Hol-lejren. Moren er kommet med en venindes spædbarn, som ikke tager på i vægt.

Veninden ligger syg i sit telt i 45 graders varme, efter at hun fødte ved kejsersnit.

- Der mangler alt her. Der er ikke nok læger, og spædbørn dør. Jeg ville ønske, vi var døde i Baghouz i stedet for at dø her, siger Abdullahs 28-årige irakiske mor, der bare kalder sig Umm Abdullah, med henvisning til terrorgruppen Islamisk Stats sidste højborg i Syrien.

Ligesom de fleste andre af de 73.000 indbyggere i lejren tilhører Umm Abdullah og hendes søn de Islamisk Stat-støtter, der holdt ud til det allersidste i Islamisk Stats såkaldte kalifat.

Nu bor de i den overfyldte al-Hol-lejr, som er blevet en del af den politiske debat i Danmark, fordi den også huser danske statsborgere.

Tidligere på ugen kom det frem, at en alvorligt såret 13-årig dreng med dansk statsborgerskab med hjælp fra danske myndigheder var blevet reddet ud af lejren.

Kvinder drømmer om kalifatet

Mange kvinder, jeg taler med i lejren, er flygtet fra by til by i takt med, at Islamisk Stat (IS) blev tvunget tilbage af den amerikansk-ledede koalition, der bekæmpede terrorgruppen.

Til sidst endte Umm Abdullah og titusinder af andre IS-støtter i byen Baghouz i Syrien omringet af kurdiske, arabiske og amerikanske styrker. Først da der ingen udvej var, overgav mange af kvinderne sig med deres børn og sidder nu i lejren i den kurdisk-kontrollerede del af det nordlige Syrien.

Men de har ikke opgivet drømmen om Islamisk Stats religiøse styre.

Michael S. Lund viser rundt i al-Hol-lejren:

Ni-årig: ’Jeg vil kæmpe på Allahs vej'

Jeg spørger ni-årige Abdullah, hvad hans drøm er for fremtiden.

- Mujahid, siger han.

Et ord, der i IS-sammenhæng bedst kan oversættes som hellig kriger.

Jeg spørger ham igen for at være sikker på, at jeg forstår den ni-årige rigtigt.

- Ja, hellig kriger. Jeg vil kæmpe på Allahs vej, siger han og tilføjer, at han håber, at Islamisk Stats kalifat vil genopstå, så han kan vende tilbage til det.

En af morens veninder, der overhører samtalen, bryder ind:

- Hellige krigere avler hellige krigere, siger hun stolt.

Frygt for radikalisering af børn

Både nødhjælpsorganisationer og lejrens ledelse advarer om, at lejren er en rede for radikalisering af børn, som vokser op omgivet af IS-støtter. Omkring 65 procent af lejrens indbyggere er børn under tolv år.

- Vi mangler støtte til lejren, så børnene kan gå ordentligt i skole og få hjælp til at lære, at det, de har lært hos Islamisk Stat, ikke er rigtigt. Hvis der ikke bliver gjort noget, vil de her børn blive store problemer i fremtiden, siger Majeda Ameen, der er leder af flygtningelejrene i det nordlige Syrien, og som også opfordrer de europæiske lande til at tage deres egne statsborgere hjem.

Umm Abdullah med sin venindes baby på armen.

Abdullahs mor afviser alle kritiske spørgsmål om Islamisk Stat. Hun forsvarer, at gruppen har taget kvinder og børn som slaver og ser ikke det store problem i gruppens terrorangreb i Europa.

Men hun er enig i, at lejren er en slags opdragelsesanstalt for nye IS-krigere. Hun ser det bare ikke som et problem.

- I skal ikke være bange for de Islamisk Stat-folk, der nu sidder i fængsel. I skal frygte den næste generation og den næste generation igen, siger hun og holder sin søn på skulderen.

- De vil bekæmpe de vantros verden. Om Gud vil.

Som at være i kalifatet

På mange måder føles vores besøg i al-Hol-lejren som at være tilbage i kalifatet.

- Om Gud vil, vil Islamisk Stat vende tilbage, siger en tildækket kvinde til mig og råber et af Islamisk Stats mest kendte slogans på arabisk:

- Den Islamiske Stat vil bestå og ekspandere!

Andre kvinder stimler sammen om mig. De støtter alle Islamisk Stat.

Jeg prøver at forklare dem, at Islamisk Stat har begået terrorangreb i Europa og taget kvinder og børn som slaver, og at der måske er en god grund til, at deres mænd er i fængsel.

- Det er alt sammen løgn. De var uskyldige. Ingen er så ærefulde som dem, siger en af kvinderne, mens hun vifter sin handskeklædte hånd i mit ansigt.

Den første kvinde afbryder hende.

- Islamisk Stat vil vende tilbage trods hedningene og korsfarerne, og vi vil ikke give op før dommedag, siger hun.

90 procent af de 73.000 mennesker, der bor i al-Hol-lejren i Syrien, er kvinder og børn.

Angrebet med sten

Jeg føler mig ikke helt tryg blandt kvinderne. Jeg ved fra kollegaer, at flere andre journalister er blevet angrebet med sten af kvinder i lejren – og et par dage før blev en kurdisk soldat i lejren stukket i skulderen med en køkkenkniv af en kvinde.

Så jeg trækker mig væk fra de vrede kvinder og går over til en af lejrens lægeklinikker, hvor der er mere roligt.

Her prøver jeg igen at spørge til Islamisk Stats veldokumenterede krigsforbrydelser. Hvad for eksempel med yazidierne? En religiøs minoritet, som Islamisk Stat betragter som vantro. I 2014 angreb IS-krigere yazidiernes landsbyer i det nordlige Irak, dræbte mændene og smed dem i massegrave, mens kvinder og børn blev bortført.

Over 6.000 yazidi-kvinder og børn forsvandt, og kvinderne blev solgt som slaver blandt IS-krigerne. Islamisk Stat udsendte endda en manual til deres støtter om, hvordan slaverne skulle behandles.

- Men de dræbte ikke kvinderne og børnene. De konverterede børnene til islam og opdragede dem, siger en mand, der ikke vil have sit navn frem.

Kvinderne i lejren kan handle ind på lejrens hovedgade, hvor flygtninge sælger grøntsager og andre varer. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)

En sortklædt kvinde bryder ind:

- Jeg kender en 12-årig yazidi-pige, som konverterede til islam. Da de spurgte hende, om hun ville hjem til sin far, sagde hun, at hendes far og mor var vantro, og at hun hellere ville blive hos sine nye forældre.

Mine argumenter om, at pigen slet ikke skulle være bortført i første omgang, overhører kvinderne.

Men hvad med terrorangrebene? I Paris og Belgien og andre europæiske lande, spørger jeg.

- Det var nogle enkelte eksplosioner. Vi blev bombet konstant, 24 timer i døgnet. De gjorde bare, hvad I, USA og korsfarerne gjorde mod os, siger en kvinde.

Al-Hol-lejren ligger i en del af Syrien, som er kontrolleret af kurdere. (Foto: ALI HASHISHO © Scanpix)

Vold og overfald hos udenlandske kvinder

Al-Hol-lejren er delt op i to dele. Den del, jeg går rundt i, er for irakiske og syriske flygtninge. I en anden indhegnet del lever 11.000 udenlandske kvinder og børn.

Den del må jeg ikke gå rundt i, men ifølge flere kilder er mange af de udenlandske kvinder mindst lige så ekstreme som de irakiske og syriske kvinder, jeg møder.

- Vi har haft problemer med vold og overfald i afdelingen for de udenlandske kvinder, så sikkerheden er større der, siger den ansvarlige for lejrene i det nordlige Syrien, Majeda Ameena, til mig.

Ifølge DR’s oplysninger befinder omkring 13 kvinder og børn med forbindelse til Danmark sig i lejren. Ingen af dem vil interviewes af mig, men en af dem bekræfter, at hun ønsker at vende hjem til Danmark med sine børn.

Ikke alle vil hjem

Flere af de irakiske og syriske IS-sympatisører, jeg møder i lejren, ønsker også at vende hjem til deres landsbyer. Men ikke alle.

- Jeg vil ikke tilbage til Irak. Det er et korrupt land. Alt er korrupt der. Det er ikke som i den Islamiske Stat, siger en irakiske kvinde, da hun opdager mit slukkede kamera.

- Du skal ikke filme mig, siger hun vredt.

Hun vender sig om og går væk.

Ned ad de støvede gader i lejren, hvor kalifatet lever endnu.

Diskussionen blev ophedet, da en gruppe IS-sympatisører henvendte sig til Michael S. Lund i al-Hol-lejren. Hør radioindslag her:

Facebook
Twitter