Nigeria risikerer demografisk katastrofe

Nigeria risikerer en demografisk katastrofe, da landets befolkning vokser langt mere, end der er økonomisk grundlag for, advarer organisationen British Council.

Fire ud af ti nigerianere er under 14 år. (© Scanpix)

Afrikas folkerigeste stat, Nigeria, risikerer en demografisk katastrofe. Landets befolkning vokser langt mere, end der er økonomisk grundlag for. Advarslen kommer fra British Council, der er en ikke-statslig organisation, som arbejder med kultur og uddannelsesspørgsmål over hele verden.

Nigeria har i dag 150 millioner indbyggere, men det tal ventes at være vokset med 63 millioner i 2050. Det kan føre til øget social uro, borgerkrig og opløsning, lyder det i en rapport.

Fire ud af ti nigerianere er under 14 år og de unges fremtidsudsigter er dystre. Ganske vist lever de i et af verdens rigeste olieproducerende lande, men rigdommen er ikke blevet brugt til at udvikle samfundets vigtigste grundpiller.

Borgerkrigsagtige forhold

Der er ikke investeret i nye industri og teknologi, og det gamle hovederhverv landbruget ligger i ruiner. Samtidig er Nigeria præget af store indre modsætninger socialt, etnisk og religiøst, og de har allerede i en årrække ført til voldelige sammenstød og borgerkrigsagtige forhold.

Det kan kun blive værre. I hvert fald ifølge det scenario, som den internationale organisation British Council har opstillet. Her beskrives Nigeria som en demografisk katastrofe - en tidsindstillet bombe, der kan føre til landets sammenbrud.

Befolkningen vokser med stormskridt, men livsvilkårene står i stampe, fordi der ikke er investeret i udvikling af landets infrastruktur og produktionsapparat. Nigeria er verdens femtestørste olieeksporterende land, og indtægterne herfra udgør 95 procent af eksportindtægterne og 65 procent af statens indtægter.

Militærdiktatur og korruption

Olieeventyret begyndte for alvor i 70'erne, og selv om pengene er strømmet ind, så er de ikke blevet brugt til at udvikle landet og ruste det til fremtiden. Tværtimod har oliemilliarderne virket som en sovepude for magthaverne, hvad enten det var militærdiktaturer eller som i de seneste år civile regeringer. Størstedelen af pengene er forsvundet i et net af korruption og politikernes varetagelse af regionale og lokale interesser.

Regeringen har under den nyligt afdøde pæsident Umaru Yar Adua indgået en storstilet aftale med Kina om skabelsen af en frihandelszone ved den økonomiske hovedstad, Lagos. Meningen er at skabe industri og arbejdpladser til de millioner, der er strømmet til den overbefolkede by. Men lignende forsøg tidligere er slået fejl.

Tilsyneladende er der rivende økonomisk vækst - over 8 procent om året - men tallene bedrager. De skyldes stigende oliepriser. Investeringer i landets fremtid er sparsomme, og der er ingen koordinering af indsatsen.

De fleste uden elektricitet

For eksempel er det ikke her 50 år efter landets selvstændighed lykkedes at skaffe elektricitet til bare en brøkdel af befolkningen. Selv i Lagos er der blackouts hver dag. Skiftende præsidenter har lovet det, men selv i et af verdens rigeste olielande har man ikke kunnet opfylde løfterne.

Store, kostbare turbiner til kraftværker ligger i Lagos havn og samler rust, for der er ikke olie til at drive værkerne. Alt hvad der produceres er solgt på forhånd flere år frem i tiden.

Nu står landet foran et præsidentvalg, og det tegner kaotisk, da hverken valglister eller det fornødne tekniske udstyr er for hånden. Og modsætningerne mellem nord og syd, mellem muslimer og kristne truer med at spolere den demokratiske proces. For der er en uskreven lov om, at præsidenposten skal skifte mellem en fra de to religioner ved hvert andet valg.

Den nuværende præsident Goodluck Jonathan er kristen. Han var vicepræsident under den muslimske præsident, der døde fornylig og nu er der udbrudt åben strid om arvefølgen. Risikoen for åbne konfrontationer er ifølge iagttagere overhængende, og den sociale uro gærer.

Lever for under to dollar om dagen

Hovedparten af befolkningen lever for under to dollars om dagen, og usigterne til forbedringer er dystre. Selv folk, der gennemfører en højere uddannelse er ilde stedt. 30 procent af dem står uden arbejde, da landet ikke i tide har opbygget et produktionsapparat, der kan opsuge dem. Og helt galt er det for de millioner af ufaglærte og tilstrømmende bønder, der fylder byerne.

150 millioner nigerianere er der i dag, og ifølge Britisk Council vil der med den nuværende befolkningstilvækst komme yderligere 63 millioner til inden 2050. Det er den udvikling, der karakteriseres som en demografisk katatsrofe, som blot venter på at ske.

Facebook
Twitter