Nigeria vil kunne retsforfølge danske soldater for skyderi i Guineabugten

Ønske om retssag bunder i frustration over forløbet, vurderer ekspert.

Den danske fregat Esbern Snare var i november 2021 involveret i ildkamp med pirater i farvandet syd for Nigeria. (Foto: © handout, Scanpix Denmark)

En etbenet nigerianer sidder i disse dage på anklagebænken i Københavns Byret, tiltalt for en dag i november sidste år at have bragt andre mennesker i fare i Guineabugten.

Men nu kræver Nigerias udenrigsministerium mulighed for at retsforfølge den anden part i ildkampen 24. november 2021: De danske søfolk og specialstyrker, der var involveret i kampen, hvor nigerianeren mistede sit ben.

Det skriver Weekendavisen, der har interviewet direktøren for den juridiske afdeling i Nigerias udenrigsministerium, Nicholas Ella.

Den danske fregat Esbern Snare sejlede sidste år den 24. november rundt ud for Nigerias kyst for at bekæmpe pirater og endte i ildkamp med ni formodede nigerianske pirater i internationalt farvand.

Fire af de formodede pirater blev dræbt af skud, mens en formodes druknet. De resterende fire blev tilbageholdt på fregatten, og den ene af dem var så hårdt såret, at hans ben måtte amputeres.

Sådan forløb piratjagten den 24. november 2021:

  • Fregatten Esbern Snare får den 24. november besked om, at der er forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria. Skibet sætter kurs mod området og sender en Seahawk-helikopter i forvejen. (Foto: © (Grafik) Morten Fogde Christensen)
  • Helikopteren når frem ud på eftermiddagen. I et område med flere handelsskibe - heraf et hollandsk - opdager helikopteren en hurtigtgående motorbåd med otte-ni mistænkelige personer ombord. De er bevæbnede og har klassiske pirateri-redskaber med ombord. Det er blandt andet stiger, hammere og wirecuttere til pigtråd. Helikopteren signalerer til motorbåden, at den skal stoppe, men forgæves. Besætningen på den danske helikopter kan se, at mændene i båden opfører sig aggressivt og smider forskellige ting overbord.
  • Man beslutter, at finskytten fra Frømandskorpset, der er med i helikopteren, skal skyde varselsskud. Det første skud rammer med vilje langt bag bådens to motorer, men den stopper ikke. Helikopteren flyver tættere på for at lave såkaldt ’disabling fire’ – at stoppe båden ved at ramme motoren. Efter to-tre skud træffer skytten den ene motor. Båden reagerer ved at manøvrere voldsomt. Piloten observerer nu mundingsglimt på båden fra våben, der bliver affyret. Han melder 'føling, føling' (militært sprog for 'vi er i kamp') og flyver væk.
  • I mellemtiden er Frømandskorpset i to kraftige og tungt bevæbnede motorbåde nået frem og nærmer sig det formodede piratskib. De kan se personer med AK-47-geværer, der peger mod dem. Flere soldater ser mundingsglimt og konstaterer, at de bliver beskudt. En soldat i den ene båd tænker om hans kammerater, der står forrest i skroget, ’shit, de bliver høstet’. Frømandskorpset skyder tilbage med deres håndvåben samt tunge maskingeværer.
  • Frømandskorpset går ombord på det formodede piratskib, der er beskadiget og ved at synke. Her ser de fire AK-47 geværer, ammunition og fem personer, ramt af skud. Fire af dem er døde, og en femte er såret. De tre sidste er uskadte. En af gerningsmændene siger, at en niende person faldt i vandet under kampen. Frømandskorpset tager beviser, blandt andet plasticstrips, våben og forskelligt værktøj samt levende og døde med tilbage på Esbern Snare. Her bliver de skrabet for krudtslam efter at have affyret skud, og den sårede behandlet for skader i underbenet. Han får senere benet amputeret.
  • Ombord på Esbern Snare bliver de tre uskadte fængslet i en slags trådbure på fregattens dæk. Den sårede pirat er indlagt på skibets hospital. Alle fire bliver dagen efter fremstillet i grundlovsforhør in absentia i Københavns Byret, hvor de bliver varetægtsfængslet.
  • Den 6. januar 2022 blev de tre tilbageholdte personer ombord på Esbern Snare sat på fri fod til søs. Det skete ved, at de fik en mindre gummibåd, en påhængsmotor med 10 hestekræfter samt brændstof og proviant nok til at nå sikkert ind til kysten. Det skete, fordi justitsminister Nick Hækkerup (S) bad Rigsadvokaten om at foretage et såkaldt tiltalefrafald i sagen. Det betød, at de tre personer skulle løslades.
  • Den fjerde og sidste mand, der før jul blev indlagt på et hospital i Ghana på grund af infektion i amputationssåret, blev 6. januar 2022 fløjet til Danmark. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger. Sigtet for drabsforsøg. Han blev bragt til Danmark, fordi det ikke var muligt at sikre, at han sikkert og uden risiko for sit helbred kunne blive løsladt i Ghana og derfra komme hjem.
1 / 8

Det er denne mand, der i disse dage sidder på anklagebænken i Danmark. De tre andre formodede pirater blev løsladt tilbage i Nigeria, fordi man ikke ønskede besværet med at retsforfølge dem herhjemme.

Men den benamputerede mand blev fragtet til Danmark den 6. januar, fordi det ikke var forsvarligt at løslade ham til søs på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser.

Nu kræver de nigerianske myndigheder manden udleveret.

- Vi kræver, at Danmark løslader den tilbageværende nigerianer i dansk varetægt. Vi kræver en undskyldning fra Danmark til Nigeria for fregattens fremfærd. Desuden kræver vi, at det danske flådepersonel, der var involveret i drab på nigerianerne, bliver retsforfulgt, siger direktøren for den juridiske afdeling i Nigerias udenrigsministerium, Nicholas Ella, til Weekendavisen.

Weekendavisens journalist har spurgt, hvad Nigeria ønsker at anklage de danske soldater for, hvortil Nicholas Ella fra Nigerias udenrigsministerium svarer:

- Jamen, det var direkte mord på de mennesker på båden. Danmark siger selvfølgelig, at man kan bevise, at der var en god grund til at skyde, og man har præsenteret os for en grundig rapport. Men den nigerianske flåde betvivler Danmarks udlægning af hele hændelsen og tidspunkterne.

'Absolut ingen - heller ikke Nigeria - har interesse i det her'

Nigeria har ikke tidligere retsforfulgt nationer som for eksempel har affyret varselsskud mod formodede pirater.

Derfor er det en ny linje fra Nigeria, siger Katja Lindskov Jacobsen, der er seniorforsker i maritim sikkerhed og pirateri ved Københavns Universitet.

Hun tvivler på, at hverken Nigeria eller Danmark er interesseret i, at antipirat-indsatsen ender i et juridisk slagsmål.

- Ingen har interesse i at føre det ud i livet. Det vil danne præcedens, og så kan andre nationer som for eksempel Italien heller ikke udføre antipirateri i Guineabugten uden at risikere med at ende med et krav om retsforfølgelse, siger seniorforskeren.

Samme melding kommer fra DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen:

- Hvis Nigeria virkelig ville gennemtvinge det her, kan man være stensikker på, at der ikke er andre lande, der vil hjælpe med at bekæmpe pirateriet ud for Nigerias kyst, og det er man bestemt ikke interesseret i.

Når Nigeria alligevel er endt med sådan en udmelding til Weekendavisen, skyldes det formentlig, at Nigeria har været frustreret over hændelsen nær dets farvand og processen bagefter, vurderer seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen.

- Der er ikke opnået en fælles forståelse af, at der var tydelige tegn på, at det var en piratgruppe, ligesom der heller ikke er fælles forståelse af, at hændelsen fandt sted i internationalt farvand, siger hun.

DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, kobler også Nigerias reaktion sammen med frustration:

- Der er mest af alt frustration over ikke at være blevet hørt. Selvom der er tale om en nigeriansk statsborger, er sagen foregået hen over hovedet på Nigeria, siger han.

Nigeria: Vi har krævet ham udleveret siden maj

Den benamputerede mand var først sigtet for drabsforsøg, men den danske anklagemyndighed mener ikke, at manden rent faktisk skød mod de danske soldater.

Derfor er han nu tiltalt for at have været ombord på den formodede piratbåd og have bragt andres liv i fare.

På et møde med det danske udenrigsministerium forsøgte Nigerias udenrigsministerium at få ham udleveret, siger Nicholas Ella fra Nigerias udenrigsministerium til Weekendavisen.

Udenrigsministeriet skriver til Weekendavisen, at man ikke vil dele oplysninger om samtalerne mellem landene, men bekræfter, at man kender til Nigerias udleveringsønske og at et møde mellem landene fandt sted i maj.

Rettelse 19.12: Tidligere fremgik det, at manden måtte have benet amputeret som følge af at være ramt af skud. Det er nu rettet til, at han kom så hårdt til skade, at han måtte have benet amputeret.