Nigeriansk politiker: Boko Haram halshuggede 23 før valget

Dagen før valg dræbte Nigerias militante islamister mindst 23 og brændte derefter landsby ned, lyder det fra politiker.

Flere medier skriver, at Boko Haram har gennemført adskillige dødbringende angreb på vælgere i det nordøstlige Nigeria. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Formodede medlemmer af den militante islamistiske gruppe Boko Haram har ifølge nyhedsbureauet AFP halshugget 23 mennesker og sat ild til flere hjem i Buratai i det nordøstlige Nigeria.

Det skete dagen før præsident- og parlamentsvalget, siger et medlem af landets parlament.- Der var et angreb på Buratai sent fredag. Angriberne halshuggede 23 mennesker og satte huse i brand, siger Mohammed Adamu, som selv er valgt til parlamentet i byen, der ligger godt 200 kilometer fra regionens hovedstad, Maiduguri.

- Mindst halvdelen af landsbyen blev brændt ned, siger han.En sygeplejerske på et nærliggende hospital siger, at 32 sårede bekræfter, at mange blev halshugget af angriberne. Også nyhedsbureauet Reuters melder om dødbringende angreb på vælgere i det nordøstlige Nigeria. De oplyser, at flere end 14 personer meldes dræbt.Svoret troskab til Islamisk StatBoko Haram, der har stået bag flere massebortførelser af hundredvis af kvinder og børn, har erklæret troskab over for Islamisk Stat, der i fjor udråbte et kalifat i dele af Syrien og Irak.- Volden fra de islamistiske ekstremister har ført til ufattelige lidelser og elendighed for befolkningen i det nordøstlige Nigeria. Gruppen har forvoldt mangel på mad hos mange, ligesom den har splittet familier ad ved uophørlige angreb, sagde FNs vicegeneralsekretær Robert Piper forud for valget i Nigeria.

Siden 2009 er over 13.000 mennesker blevet dræbt af Boko Haram, mens 1,5 millioner andre er blevet drevet på flugt fra deres hjem. Det nigerianske militær, der i årevis har kæmpet uden effektivitet mod militsen, får i dag støtte fra militæret i Tchad, Cameroun og Niger./ritzau/AFP

Facebook
Twitter