Nobelpris til klimapanel og Al Gore

Nobels Fredspris 2007 er blevet delt mellem FNs Klimapanel IPCC og Al Gore.

Tidligere vicepræsident Al Gore vandt fredsprisen sammen med en række forskere. (Foto: Franck Robichon)

Nobels Fredspris 2007 er blevet delt mellem FNs Klimapanel IPCC og Al Gore.

Prisen gives for klimapanelets og den tidligere amerikanske vicepræsidents arbejde for at skabe forståelse for, og udbrede kendskabet til de menneskeskabte klimaforandringer.

Priskomiteen ønsker med årets uddeling, at bidrage til et skarpere fokus på de processer og beslutninger, der er nødvendige for at sikre klodens klima i fremtiden, og dermed reducere de dermed forbundne trusler mod menneskehedens sikkerhed, hedder det i begrundelsen.

- Handling er nødvendig nu, før klimaforandringen bevæger sig uden for menneskets kontrol, skriver priskomiteen, der er valgt af Norges Storting. De fem medlemmer vælges for seks år ad gangen.

Prisen overrækkes den 10. december i Oslo.

ExternalContent

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk