Nobels fredspris går til belarusisk aktivist og organisationer i Rusland og Ukraine

Den fængslede Ales Bjaljatskі modtager årets fredspris sammen med to organisationer.

Ales Bjaljatskі bag tremmer under en retssag i 2011. (Foto: © Tatyana Zenkovich, Ritzau Scanpix)

Nobels fredspris går i år til den fængslede belarusiske menneskerettighedsforkæmper Ales Bjaljatskі samt den russiske gruppe Memorial og den ukrainske organisation Center for Civil Liberties.

Det oplyser Den Norske Nobelkomite.

Her peger man på, at de tre vindere har det til fælles, at de kæmper imod militarisme og for frihedsrettigheder i nabolandene Rusland, Ukraine og Belarus.

- Dette års prisvindere repræsenterer civilsamfundet i deres hjemlande. De har i mange år promoveret retten til at kritisere magten og beskytte borgeres fundamentale rettigheder, lyder det fra nobelkomiteen.

- De har gjort en iøjnefaldende indsats for at dokumentere krigsforbrydelser, overtrædelser af menneskerettighederne og magtmisbrug. Sammen demonstrerer de vigtigheden af civilsamfundet, når det kommer til fred og demokrati.

Vindere der trodser hård modstand

Årets tre vindere har blandt andet det til fælles, at de arbejder under et stort pres fra kræfterne, de arbejder mod.

Herunder Ales Bjaljatskі, der netop har fejret sin 60 års fødselsdag bag tremmer i Belarus - også kendt som Hviderusland.

- Igennem tre årtier har han med sin organisation, Viasna, arbejdet for at styrke civilsamfundet og sikre basale menneskerettigheder i Belarus under Aleksander Lukasjenkos hårdhændede regime, fortæller Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent.

Hun peger på, at Viasna, som betyder forår, var blandt de mest aktive organisationer, når det kom til at sikre, at pårørende fik information, samt at dokumentere den omfattende, statssanktionerede vold mod de tusindvis af anholdte under de store folkelige protester i Belarus i 2020.

Han blev efterfølgende fængslet og har siddet bag tremmer siden. Men det er ikke hans første tur bag lås og slå, påpeger Matilde Kimer.

- Efter det såkaldte præsidentvalg i 2010, røg han bag tremmer i bølgen af undertrykkelse af dissidenter og ngo'er. Alligevel trådte han direkte ud af fængselscellen og tilbage til arbejdet for menneskerettighedernes overholdelse i Belarus, fortæller korrespondenten.

Og netop hans selvopofrelse fremhæves af nobelkomiteen.

- Trods enorme personlige lidelser har han ikke givet sig en centimeter i kampen for menneskerettigheder og demokrati i Belarus, skriver de i deres begrundelse.

Ales Bjaljatskі modtog i 2020 prisen Right Livelihood Award i Stockholm. (Foto: © ANDERS Wiklund, Ritzau Scanpix)

Også Memorial, som i årtier har været den mest kendte menneskerettighedsgruppe i Rusland, har i den grad mødt modstand fra magthaverne i hjemlandet. Siden 1989 har organisationen afdækket fortidens forfølgelser og kæmpet for politiske fanger og udsatte grupper i Rusland.

- Memorial var på mange måder det nye Ruslands vindue til verden og et symbol på, at det kollapsende USSR åbnede sig op mod verden og mod sin egen historie. Også den mest brutale del af den, som landet i høj grad valgte at ignorere eller bevidst talte ned, fortæller Matilde Kimer.

- Memorial åbnede skabsdørene, så skeletterne i bogstaveligste forstand væltede ud. NGO'en afslørede massegrave og magtapparatets uomtvistelige vold mod eget folk, siger Matilde Kimer.

Hun peger på, at organisationen med årene kom på kollisionskurs med præsident Putin.

- Allerede efter Ruslands annektering af Krim stod det klart, at Kreml vurderede, at netop denne organisation med dens fokus på både historiske og nutidige brud på rettigheder og konventioner, var farlig for staten. Farlig for Putin.

I maj 2014 blev organisationen erklæret for en fremmed agent, og tidligere i år blev den tvangsopløst af de russiske myndigheder.

Indgangen til Memorials hovedkontor i Moskva inden organisationen blev tvangsopløst. (Foto: © SERGEI ILNITSKY, Ritzau Scanpix)

Den sidste vinder, den ukrainske organisation Center for Civil Liberties, blev stiftet med henblik på at styrke demokratiet og menneskerettigheder i Ukraine. Her har organisationen stået fast og trodset pres fra myndighederne, lyder det fra komiteen.

Den peger på, at organisationen siden den russiske invasion i februar også har arbejdet for at identificere og dokumentere russiske krigsforbrydelser.

'Vigtig anerkendelse'

Den belarusiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja var en af favoritterne til at modtage dagens fredspris. Hun var blandt de første til at lykønske landsmanden Bjaljatskі med den ikoniske pris.

- Prisen er en vigtig anerkendelse for alle belarusere, der kæmper for frihed og demokrati, skriver hun på Twitter og opfordrer til løsladelsen af alle politiske fanger.

Oppositionslederen skriver, at hun er utroligt stolt over landsmandens pris. (Foto: © Screenshot fra Twitter)

Også Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har været ved tasterne. Han lykønsker de tre vindere og skriver, at retten til at konfrontere magthaverne med sandheden er "fundamental for frie og åbne samfund.

På dagens pressemøde blev formanden for Nobel-komiteen, Berit Reiss-Andersen, spurgt, om dagens annoncering var en "rettidig fødselsdagsgave" til præsident Putin, som fylder 70 år i dag.

Her lød meldingen fra nordmanden, at prisen ikke adressererer Putin "hverken i anledning af hans fødselsdag eller i anden forstand - undtagen at hans regering og regeringen i Belarus repræsenterer et autoritært styre, der undertrykker menneskerettighedsaktivister".

- Og opmærksomheden, som hr. Putin har tiltrukket, der er relevant i denne kontekst, er måden, hvorpå civilsamfundet og menneskerettighedsaktivister bliver undertrykt. Og det er, hvad vi gerne vil adressere med denne pris. Vi giver altid prisen for noget og til nogen - ikke imod nogen.