Syrien var i forvejen i knæ efter 12 års ødelæggende borgerkrig.

Den sidste oprørskontrollerede enklave mod nordvest har i mange år været stort set afskåret fra omverden, og nu risikerer den nødhjælp, området desperat har brug for, at blive taget som gidsel i konflikten.

Der er i øjeblikket kun én vej ind i det nordvestlige Syrien, som blev hårdest ramt af mandagens jordskælv, og den vej går gennem en del af Tyrkiet, der selv ligger i ruiner.

Tue Kazar-Jakobsen, der er chefrådgiver hos Red Barnet, og tidligere har lavet nødhjælpsarbejde i netop dette område, kalder situationen for "desperat".

- Borgerkrigen skaber en flaskehals, fordi alt nødhjælp skal igennem Tyrkiet. Og så har de 12 års krig skabt en underliggende situation, der gør, at millioner af mennesker er dårligt forberedt på noget så voldsomt som det her, siger han.

- Vi har at gøre med en befolkning, som i forvejen er ekstremt sårbar. Der er ekstrem fattigdom og ekstremt få ressourcer i området. Det er et spørgsmål om liv og død, at der kommer nødhjælp ind.

Assad blokerer for nødhjælp

Udover de oprørskontrollerede områder i det nordvestlige Syrien, er regeringskontrollerede områder også blevet ramt af jordskælvet.

Og hvis FN vil sende nødhjælp til dette område, så har den syriske præsident, Bashar al-Assad, meddelt, at det skal foregå gennem ham og hans regime.

Den beslutning har både FN og den tyske udenrigsminister, Annelena Baerbock, taget afstand fra, og de anklager det syriske regime for at holde nødhjælpen som gidsel. Også den amerikanske regering har afvist at sende nødhjælp gennem regimet.

IfølgeSune Haugbølle, der er professor i globale studier på Roskilde Universitet med speciale i Mellemøsten, handler udmeldingen fra Assad om at vise suverænitet, og at han har kontrol over situationen.

Det syriske regime er blevet tilbudt støtte fra sine allierede i blandt andet Rusland, Kina og De Forenede Arabiske Emirater.

- Det her kan bruges til at vise, at man er en stat, der fungerer og kan hjælpe sin befolkning, fordi man har allierede, siger Sune Haugbølle.

Han kalder det "politisk problematisk" for FN, at nødhjælpen nu bliver taget som gidsel hos Assad. FN er også tidligere blevet kritiseret for at være for eftergivende overfor det Syriske regime, som de har samarbejdet med i løbet af borgerkrigen.

- Assad har også tidligere brugt nødhjælpen politisk. Ikke kun til at score point overfor sin befolkning, men også til at sikre, at der var nogle områder, der fik nødhjælp, og andre, der ikke gjorde.

Det syriske regime har tidligere tilbageholdt nødhjælp fra at komme ind i oprørskontrollerede enklaver i landet, fortæller Sune Haugbølle.

- På den måde har nødhjælp været et led i krigen i de perioder, hvor regimet blandt andet har omringet, udbombet og afsondret oprørsenklaver.

Det er endnu uklart, hvordan FN forholder sig til kravet fra Assad.

En ny katastrofe rundt om hjørnet

Dødstallet for de omkommende i Syrien og Tyrkiet er i øjeblikket på over 11.000 og stiger time for time. Og jo længe tid der går, jo mindre bliver sandsynligheden for at finde overlevende i murbrokkerne.

- Dem, der kommer ud i live, står nu i en situation, hvor de har meget svært ved at få adgang til den mest basale hjælp. Det er et stort område, som er dybt forarmet og dybt afhængig af international hjælp, siger Tue Kazar-Jakobsen.

I første omgang er der brug for at få reddet folk ud af sammenstyrtede bygninger, mens tid er. Med temperaturer, der om natten ofte kommer under frysepunktet, svinder håbet time for time.

Samtidig er der en akut opgave med at tage sig af dem, der står uden hus og hjem og har brug for mad, vand beskyttelse og lægehjælp.

Tue Kazar-Jakobsen understreger, at der er enorme udfordringer både i Syrien og i Tyrkiet, hvor dødstallet er meget højt.

- Men der er ingen tvivl om, at den logistiske udfordring for at komme ind til de knap fire millioner mennesker, der bor i det nordvestlige Syrien, er enorm.

- Hvis ikke vi får gang i en seriøs nødhjælpsrespons ind i de områder også – så får vi en ny katastrofe lige rundt om hjørnet.