Nødhjælpsarbejdere i Moria-lejren på Lesbos: 'Dyr ville ikke blive behandlet sådan her'

I weekenden døde et spædbarn i den overfyldte flygtningelejr på Lesbos.

- Dyr ville ikke blive behandlet, som mennesker bliver behandlet i den lejr.

Sådan lyder det fra Helle Blak, formand for den danske organisation Team Humanity, der har været på Lesbos siden 2015, hvor hundredtusinder af flygtninge pludselig gik i land på den græske ferieø.

Hun taler om flygtningelejren Moria, der ligger et stykke inde på øen, og som målt på indbyggertal er blevet øens næststørste by på bare tre år.

Beboere i lejren har kaldt den et helvede.

Det var heller aldrig meningen, at den gamle militærbase skulle huse så mange flygtninge i så lang tid ad gangen, som det er tilfældet nu.

Situationen er efterhånden ude af kontrol, og lejren er i dag hjem for omkring 15.000 mennesker, selvom den kun er lavet til at huse omkring 3.000 mennesker.

Forholdene i lejren har på kort tid kostet flere menneskeliv. Senest i weekenden, da et ni måneder gammelt spædbarn døde af dehydrering.

- Der er ikke ordentlig mad, der er ikke ordentligt vand, der er ikke ordentlige toiletforhold, der er ikke ordentlige badeforhold. De har ingen muligheder for at overleve, siger Helle Blak.

Fnat, lus og hudsygdomme

Der er så mange flygtninge på Lesbos, at der ikke længere er plads til at huse dem inde i lejren, som det ellers var meningen.

I stedet bor folk i telte eller finder på andre anordninger, der kan skabe bare en smule ly. Det fortæller Mie Terkelsen, der er sygeplejerske for Læger Uden Grænser og udsendt til Moria.

- Størstedelen bor sådan set uden for lejren på en olivenmark i et telt. Nogle bor bare under et træ på en papkasse. Ellers bor de helt vildt trangt i en container eller i sommertelte, hvor de bor enormt mange mennesker samlet. For eksempel i en container til en familie, bor der to-tre familier, siger hun.

  • Selve Moria-lejren er overfyldt, og mange er nødt til at forsøge at etablere sig på den modsatte side af vejen. (Foto: ELIAS MARCOU © Scanpix)
  • Alene i år er der ifølge FN ankommet flere end 62.000 flygtninge og migranter til Grækenland, efter at de har krydset Middelhavet. (Foto: ELIAS MARCOU © Scanpix)
  • Den græske migrationsminister oplyste i oktober, at Grækenland i øjeblikket behandler mere end 75.000 asylsager. (Foto: ELIAS MARCOU © Scanpix)
  • Der bor 15.000 mennesker ved Moria-lejren, der er lavet til knap 3.000 mennesker. (Foto: ELIAS MARCOU © Scanpix)
1 / 4

- Der er ikke nok adgang til toiletfaciliteter, der er ikke nok adgang til madfaciliteter. Lige meget hvor folk prøver, er det simpelthen så svært at bevare ordentlig hygiejne inde i den lejr, siger Mie Terkelsen.

De mange mennesker på den trange plads uden ordentlige sanitære forhold gør, at sygdomme spreder sig nemt og hurtigt.

- Primært ser vi sygdomme, der kommer af de leveforhold, de bor under. Det er rigtig meget hudsygdomme. Lus. Fnat. Det er opkast og diarré, som går i ring, og som smitter hele tiden. Det er luftvejssygdomme, man får, når man bor under meget tætte forhold, siger Mie Terkelsen.

'Hvad er værre end håbløs?'

Det er ikke første gang, at Mie Terkelsen er udsendt som sygeplejerske til Moria. Det er godt et år siden, at hun kom hjem derfra første gang.

På det tidspunkt advarede Læger Uden Grænser om, at børn helt ned til 10 år forsøgte at begå selvmord, og at flere af dem havde prøvet at tage livet af sig selv mere end en gang.

På det tidspunkt boede der omkring 8.000 mennesker i lejren, og Mie Terkelsen kaldte dengang situationen i lejren for håbløs. I dag har hun sværere ved at finde ord for den situation, menneskerne i lejren befinder sig i.

- Hvad er værre end håbløs? Jeg troede ligesom, at man havde set det værste af det værste. Det føltes så tungt og hårdt at være dernede, siger hun og fortsætter:

- Jeg troede ikke, at det kunne blive værre. Det er det bare nu. Det er dobbelt så mange mennesker. Det ser vi konsekvenserne af nu.

Hærget af brande og dødsfald

Desperationen blandt beboerne i lejren er stigende.

En afghansk teenager blev i august dræbt i en slåskamp i lejren, og i september mistede en fem-årig dreng livet, da han blev kørt ned af en truck.

En kvinde og et barn døde i lejren i starten af oktober, da der udbrød brand, og det udløste store protester, hvor hundredvis af beboere demonstrerede for at få både sikkerhed og frihed.

  • Politiet blev sat ind og affyrede tåregas mod demonstranterne. (Foto: Giorgos Moutafis)
  • Demonstranterne mente ikke, at brandfolkene havde fået slukket brandene hurtigt nok. (Foto: IHAB ABASSI)
  • 'Vi vil have sikkerhed og frihed', står der på et af demonstranternes skilte. (Foto: ELIAS MARCOU)
  • På et andet skilt står der, at 'Moria er helvede'. (Foto: ELIAS MARCOU)
1 / 4

Det var ikke meningen, at Moria skulle være et sted, hvor mennesker opholdt sig længere tid ad gangen. Lejren blev til som en slags transitcenter, hvor asylansøgere skulle registrere sig og så sendes enten tilbage til Tyrkiet, hvor de fleste er kommet fra, eller sendes videre i det græske asylsystem.

Det sker bare ikke hurtigt, og mange ender med at bruge måneder i Moria.

- Vi ser folk, der bor op til et år i lejren. Hvor det i 2015 bare var få dage, man boede her, er det for mange et permanent levested i måneder. For nogle er det op til år, fortæller Mie Terkelsen.

Nye bliver ved med at komme til

Det er svært at få øje på, at situationen i Moria skulle blive bedre med det første. Allerede sidste år opfordrede FN’s flygtningeagentur til, at Grækenland flytter asylansøgerne fra landets øer på grund af de forfærdelige forhold i lejrene.

I starten af oktober oplyste den græske minister for migration, Giorgos Koumoutsakos, at Grækenland er i gang med at sagsbehandle 75.000 ansøgninger om asyl, og der bliver ved med at komme flere mennesker til de græske øer.

  • Det udløser lettelse, når flygtninge og migranter med jævne mellemrum bliver sendt videre til det græske fastland. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS)
  • Flygtninge og migranter skal ifølge EU's regler søge asyl i det første land, de ankommer til. Derfor hober asylsagerne sig op i Grækenland, som mange flygtninge ankommer til. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS)
1 / 2

Alene i år er der ifølge FN ankommet 62.190 flygtninge og migranter til Grækenland efter at have krydset Middelhavet.

- Folk flygter stadig fra krig, terror og vold. Og så kan de ikke rigtig komme videre, fordi de andre europæiske lande har sagt, at de skal søge asyl i det første land, der kommer til, siger Helle Blak.

Sygeplejersken fortæller, at hun og hendes kollegaer gør alt de kan for at hjælpe alle. Men de kan ikke følge med, og det skaber yderligere frustration for beboerne i lejren.

- Vi har nået et max nu. Det ved jeg godt, at vi kan blive ved med at sige, men vi bliver ved med at se et nyt max hele tiden. Det kan vi ikke blive ved med at acceptere, siger Mie Terkelsen.