- Endnu et historisk gennembrud i dag! Vores to gode venner Israel og kongedømmet Marokko er blevet enige om fulde diplomatiske forhold - et massivt gennembrud for fred i Mellemøsten!

Sådan lød det i går fra den amerikanske præsident, Donald Trump, på Twitter. Meldingen fra Trump kom, efter USA den seneste tid har forestået forhandlinger mellem de to lande.

Dermed bliver Marokko det første nordafrikanske land til at anerkende Israel, siden Egypten gjorde det for over 40 år siden.

Samtidig med Marokkos anerkendelse af Israel har USA nu også besluttet at anerkende Marokkos suverænitet i det omstridte Vestsahara.

Og det er langt fra ufarligt.

Noget for noget

Aftalen mellem Israel og Marokko er ikke den første mellem Israel og et overvejende muslimsk land under præsident Trump.

Tilbage i august blev De Forenede Arabiske Emirater de første til at indgå en såkaldt fredsaftale med Israel, der blandt andet indbefatter handelsaftaler og direkte flyforbindelser mellem landene.

Siden har Bahrain og Sudan fulgt trop.

På kortet herunder fremhæves Israel og de arabiske lande, som nu har normaliseret forholdet til landet i samarbejde med USA:

Mens kritikere har stillet spørgsmålstegn ved, om man kan tale om fredsaftaler, når landene ikke har været i krig, så er der mindre tvivl om, at der er tale om en historisk udvikling.

- Det her er en del af en historisk proces. På få måneder har man set fire arabiske lande anerkende Israel. Det har en stor symbolsk værdi, siger Michael S. Lund, DR's mellemøstkorrespondent.

- Det er en stor sejr for Donald Trump og for Benjamin Netanyahu (Israels premierminister, red.). Der er ikke mange, der havde troet på, at fire arabiske lande inden for så kort tid ville anerkende Israel, siger han.

Til gengæld er der også et klart element af noget for noget, siger korrespondenten.

- Marokko og Israel var ellers ikke ligefrem i åben konflikt, så når Marokko går med til aftalen, er det også, fordi de får noget til gengæld; at amerikanerne anerkender deres krav på Vestsahara, siger Michael S. Lund og fortsætter:

- Ligesom det også var med til at overbevise De Forenede Arabiske Emirater, at de fik lov til at købe F35 kampfly, mens Sudan fik mulighed for at komme af USA’s terrorliste.

Han peger på, at Israel drømmer om at få åbnet en hidtil lukket del af verden for dem.

- Det har været svært for israelerne at lave store, åbne handelsaftaler, og de kan nu sælge flere og flere ting til den arabiske verden. For dem handler det om at bryde den front, der har været mod dem.

Til gengæld forsøger den amerikanske præsident at få aftalerne til at fremstå som mere, end de er.

- De her aftaler bliver solgt som aftaler, der vil skabe fred i Mellemøsten: Det er der mange, der tvivler på. Trump oversælger aftalen, siger Michael S. Lund.

- Ingen af de her lande var i nogen risiko for at gå i krig mod Israel, og for eksempel i Vestsahara kan USA’s anerkendelse måske være med til at skabe mere konflikt.

En våd klud i hovedet på Vestsahara

Territoriet i den vestlige del af Sahara har i årtier været årsag til en strid mellem Marokko og den nordafrikanske befrielsesbevægelse Polisario, der vil have, at Vestsahara er selvstændigt.

Og nyheden om USA's aftale med Marokko om Vestsahara er langt fra noget, der kommer til at vække glæde i nærområdet, fortæller Søren Bendixen, DR's Afrika-korrespondent.

- Det er en meget våd klud i hovedet på Vestsahara, at Trump melder ud, at Vestsahara tilhører Marokko, siger han.

- Det vil være svært for dem at opfatte på anden måde, end at de er blevet solgt i et storpolitisk spil, hvor de 500.000 indbyggere i Vestsahara er blevet brikker i en forhandling, der mest af alt handler om Israel, siger korrespondenten.

Han peger på, at der foreligger en FN-aftale fra 1991 om, at der skal være en afstemning i Vestsahara, om hvorvidt området skal være selvstændigt eller en del af Marokko.

Den er bare ikke blevet gennemført på grund af modstand fra Marokko, siger Søren Bendixen.

- Trumps udmelding er i direkte modstrid med aftalen. Der har været forholdsvis roligt siden en våbenhvile mellem de to parter tilbage i 1991, men de seneste måneder er konflikten igen blevet mere tydelig. Der er store interesser på spil, siger korrespondenten, der peger på, at Vestsahara er rig på fosfat, mens kystområdet har et rigt fiskeliv.

I sidste måned gennemførte marrokanske soldater en offensiv i Vestsahara for at genåbne en central færdselsåre, der er vigtig for handlen i området. I den forbindelse meldte Polisario-militsen, at det var slut med den snart 30 år gamle FN-fredsaftale i området.

Vestsahara er anerkendt og medlem af den afrikanske union, mens EU og USA aldrig har anerkendt Vestsahara som selvstændig stat.

- Hverken EU eller USA har haft travlt med at presse Marokko til en aftale, forklarer Søren Bendixen.

- Marokko er en vigtig økonomi og en af de mest stabile samarbejdspartnere på det afrikanske kontinent, og i dag har de fået USA's ord for, at de i hvert tilfælde ikke behøver at bøje sig.