Nordirlands blodige fortid spøger: Utilfredshed med brexit truer gammel fredsaftale

Som protest mod grænsen i Det Irske Hav vender nordirske loyalister nu ryggen til flere årtier gammel fredsaftale.

Spørgsmålet om den irske grænse hjemsøger stadig Storbritannien og EU, selv efter brexit er ført ud i livet. (Foto: © Phil noble, Scanpix)

Det var en af de helt store knaster i forhandlingerne om brexit-aftalen, og spørgsmålet om grænsen i Nordirland fortsætter med at være et problem.

Nu spøger Nordirlands blodige fortid, efter en organisation, som angiveligt repræsenterer paramilitære loyalistgrupper, har sendt en skarp advarsel til premierminister Boris Johnson.

Som protest mod grænsen i det Irske Hav har Loyalist Communities Council (LCC) meddelt Johnson, at den midlertidigt trækker sin støtte til den såkaldte Langfredagsaftale fra 1998 - fredsaftalen, der afsluttede flere årtiers borgerkrigslignende tilstande i Nordirland.

Leder af Det Demokratiske Unionist Parti, Arlene Foster. (Foto: © HENRY NICHOLLS)

Og sker der ikke ændringer i forhold til grænsedragningen, er gruppen klar til helt at forlade aftalen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at du er klar over de stærke følelser, der er i Nordirland vedrørende den byrde, det nordirske protokol udgør, skriver formand for LCC, David Campbell, ifølge Irish Times.

Nordirland har sammen med Storbritannien forladt EU. Grænsen er blevet trukket i Det Irske Hav for netop at undgå at oprette egentlige kontrolposter mellem Nordirland og Irland i et forsøg på at sikre fred og stabilitet og ikke puste liv i den gamle konflikt.

Unionister ført an af Arlene Foster fra Det Demokratiske Unionist Parti (DUP) har dog advaret mod, at grænsedragningen vil drive en økonomisk kile mellem Nordirland og Det Forenede Kongerige.

Selvom man hidtil har arbejdet med en form for overgangsperiode, der har betydet, at der ikke skal gennemføres aftalte tjek på varer, der krydser det Irske Hav, har det ikke ændret på, at nordirere flere steder er blevet mødt af tomme butikshylder og forsinkede vareleveringer.

Toldbetjente truet

For bare en måned siden blev en række toldbetjente og inspektører, som tjekker varer sejlet over Det Irske Hav, truet i en sådan grad, at de blev sendt hjem af hensyn til deres sikkerhed.

Og nu bliver der altså sendt et tydeligt signal til Boris Johnson. Selvom der i brevet understreges, at gruppen fortsat vil forholde sig "fredeligt og demokratisk", mener DUP-medlem Jeffrey Donaldson ifølge BBC, at tiltroen og støtten til fredsaftalen fra 1998 er mindsket.

- Folk har mistet tilliden til den, fordi de ikke længere tror på, at nogen vil lytte til unionisternes bekymringer, siger Donaldson.

I havnebyen Larne er der flere steder malet graffiti med et tydeligt budskab. (Foto: © Clodagh Kilcoyne)

I går forlængede den britiske regering perioden, hvor der ikke bliver foretaget tjek på varer, der krydser det Irske Hav. Men den beslutning er taget udenom EU-Kommissionen.

Det fik i går EU-kommissionens næstformand, Maros Sefcovic, til at reagere og anklage Storbritannien for for anden gang at bryde international lov og ikke mindst brexit-aftalen, bare få måneder efter den er trådt i kraft. Derfor mødtes Sefcovic i aftes med David Frost, der er den britiske minister med ansvaret for udtrædelsesaftalen.

Ikke en samarbejdspartner, men modstander

Bruddet på brexit-aftalen er dybt alvorlig set med EU's øjne, fortæller DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.

- Man har indgået en aftale, som man er gået i gang med at implementere. Men hver gang man støder på problemer, i stedet for at løse problemerne, så truer man med at opløse den aftale, man selv har været med til at indgå, siger han og tilføjer, at Storbritanniens ageren skaber kæmpe mistillid mellem EU og briterne.

Ifølge Ole Ryborg skyldes problemerne med grænsen i de irske hav, at brexit-aftalen blev hastet igennem - fordi det hastede for briterne at genemføre brexit. Det har resulteret i en aftale, der mangler afgørende detaljer og giver briterne større problemer, end de havde forudset.

- Man opdager helt klart, at der er ting i den her aftale, som ikke fungerer. Men derfra er der to tilgange. Man kan enten vælge at sige: Hvordan kan man løse det her? Eller man kan gøre, som briterne gør, og sige, at man ikke vil følge aftalen. Men det er ikke en samarbejdspartner, der gør det på den måde. Det er en modstander, siger Ole Ryborg.

Ifølge den britiske regering har man forsikret EU-Kommissionen om, at der er er tale om et "midlertidigt skridt" og at der er behov for mere tid til, "at virksomheder som supermarkeder og pakkedistributører kan vænne sig til og implementere de nye krav, der stilles”.