Nordkoreansk topmøde med Trump truet af aflysning: Nu stiller Kim Jong-un krav

At styret i Pyongyang stiller krav inden mødet med USA, er ikke overraskende, vurderer forsker.

Mødet mellem USA's præsident, Donald Trump, og Kim Jong-un er planlagt til den 12. juni og vil - hvis det bliver afholdt - være første gang, en siddende amerikansk præsident møder en nordkoreansk leder. (Foto: Lee Jin-man © Scanpix)

Det er helt efter bogen, når Nordkorea truer med at trække sig fra det kommende topmøde med USA, der efter planen skal afholdes i Singapore den 12. juni.

I går meddelte den nordkoreanske viceudenrigsminister, Kim Kye-kwan, at man klar til at aflyse mødet mellem Kim Jong-un og USA's præsident, Donald Trump, hvis USA fortsat insisterer på, at styret i Pyongyang skal afvikle dets atomvåbenprogram fuldstændigt uden at få stillet andre garantier i udsigt.

Ifølge Camilla Nørup Sørensen, der har forsket i østasiatisk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet, er det ikke overraskende, at nordkoreanerne nu begynder at stille krav før mødet med USA.

Hvis USA ikke giver signal om forhandlingsvilje på det punkt, men fortsat insisterer på, at Nordkorea skal opgive alt, før der kan blive tale om genydelser, kan mødet blive aflyst

Stein Tønnesson, professor, The Peace Research Institute Oslo

- Både den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, og Donald Trump har efterhånden investeret en del diplomatisk energi i at få de her processer i gang, alt imens Nordkorea har vist en masse villighed til at forhandle, siger hun.

- Det er set tidligere, at Nordkorea har forsøgt at få flere indrømmelser før mødet i forsøget på at sikre sig de bedste kort på hånden og faktisk få skruet ned for forventningerne til, hvad de egentlig er villige til at gå med til, siger hun.

I Det Hvide Hus i USA har man stadig forhåbninger om, at mødet med Nordkorea fortsætter som planlagt.

- Vi håber stadig, at mødet vil blive afholdt og vi fortsætter som planlagt, men samtidig er vi også forberedt på, at det her kan blive svære forhandlinger, siger talsmand Sarah Sanders til amerikanske Fox News.

Utilfredshed med Trump-rådgiver

Da den sydkoreanske præsident i slutningen af april mødtes med Kim Jong-un i grænsebyen Panmunjom, indgik de en aftale om at arbejde for, at den koreanske halvø bliver atomvåbenfri.

Kim Jong-un (tv.) og den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, mødtes for første gang den 27. april i Panmunjom. (© Scanpix)

Ifølge Camilla Nørup Sørensen kan det være tvivlsomt, om nordkoreanerne vil være villige til at opgive deres atomvåbenprogram.

Det er især udtalelser fra Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, som har affødt reaktionen fra Nordkorea.

Han har tidligere luftet mulighederne for, at den komplette atomnedrustning i Nordkorea kan foregå efter samme model, som blev anvendt over for Libyen. Men det har vakt vrede i Nordkorea.

- Det er ikke et udtryk for at ville diskutere de her emner gennem dialog. Det er i sidste ende et udtryk for et frygteligt dystert forsøg på at påføre os samme skæbne som Libyen og Irak, der brød sammen efter at have bukket under for stormagter, lyder det fra Pyongyang.

Sådan blev Nordkorea verdens mest lukkede land.

Så hvad ønsker Nordkorea

Og amerikanernes krav om en hurtig og komplet afvikling af Nordkoreas atomvåben, uden først at diskutere en gradvis nedrustning kan meget vel få Kim Jong-un til at aflyse et møde.

Sådan lyder det fra den norske professor Stein Tønnesson fra The Peace Research Institute i Oslo.

- Hvis USA ikke giver signal om forhandlingsvilje på det punkt, men fortsat insisterer på, at Nordkorea skal opgive alt, før der kan blive tale om genydelser, kan mødet blive aflyst, siger professoren, der har forsket i Nordkorea.

Som eksempel på genydelser nævner han afskaffelse af handelssanktioner, olieleverancer og ophør af de fælles sydkoreanske og amerikanske militærøvelser i Sydkorea.

Ifølge Camilla Nørup Sørensen tjener den nordkoreanske udmelding et helt specifikt formål før de eventuelle forhandlinger med USA.

- For nordkoreanerne er det nærmest en sejr i sig selv, hvis Nordkorea får USA til at omtale og anerkende dem som en atomvåbenstat. Det har jo ikke været tilfældet før.

Samtidig har styret i Pyongyang gjort det klart, at står USA fast på dets krav om en atomvåbenfri koreansk halvø, skal der også ske en begrænsning af amerikansk militær tilstedeværelse i Sydkorea.

Hvad ønsker USA?

I forhold til tidligere forsøg på at forhandle med Nordkorea med håb om at få afviklet landets atomprogram, er der dog nogle afgørende forskelle, påpeger hun.

- Landet har ikke tidligere været så langt med atomvåbenprogram, som de hævder at være nu. Man har før kunnet diskutere muligheden for at standse nogle reaktorer eller nedlægge atomtest-sites, men hvis landet allerede har atomvåben, er der ikke grund til yderligere test, siger hun og fortsætter:

- Spørgsmålet er nok nærmere nu, hvad der skal ske med dem? Skal amerikanerne kræve, at de har kontrol over dem alle sammen, og hvor og hvordan skal de i givet fald opbevares? siger hun.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, var første gang i Pyongyang i påsken, hvor han mødtes med Kim Jong-un, og de to mødtes igen i begyndelsen af maj. (Foto: ho © Scanpix)

Hvilken rolle spiller Kina?

Også i Kina ser man gerne, at forhandlingerne mellem USA og Nord- og Sydkorea fortsætter som planlagt.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har de seneste måneder mødtes med Kim Jong-un to gange, og Kina spiller også en rolle for forudsætningerne for Nordkoreas økonomiske reformer, som meget vel kan udgøre de fremtidige mål for Kim Jong-un.

- Både Kina og Sydkorea kan bidrage til den nordkoreanske reformproces, og der viser kineserne stor forståelse for, at det for nordkoreanerne er vigtigt at sikre, at regimesikkerheden og nationens sikkerhed ikke er truet, siger hun.