Nordmænd dødsdømt i Congo

De to nordmænd, der er anklaget for blandt andet mord ved en militærdomstol i Congo, er blevet dømt til døden. De skal også betale millioner i erstatning.

De to anklagede nordmænd i retssalen i Kinsangani i da, kort før dommeren begyndte at oplæse dommen. (Foto: Vegard Vatn © Scanpix)

Det blev klappet i retssalen i Kisangani da dommeren i dag fortalte, at de to nordmænd, der stod tiltalt for blandt andet mord, var blevet kendt skyldige i alle anklager. De fik begge dødsstraf.

Den ene af de to nordmænd, Tjostolv Moland blev kendt skyldig i drab på en congolesisk mand, der var chauffør for de to i maj. Hans kammerat, Joshua French, blev dømt skyldig i meddelagtighed i drabet.

De er begge dømt skydige i spionage. og Tjostolv Moland er kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse.

Det er en militærdomstol i Kisangani i det østlige Congo, der har kendt dem skyldige.

Domsoplæsningen foregik på fransk, og der blev ikke tolket til engelsk. De dømte vil senere få oversat dommen.

Forstår ikke hvad der siges

Retssalen var propfuld og journalister og fotografer fik lov at tage billeder i salen. De to anklagede sad på hvide plastikstole foran dommeren. De forstår ikke fransk. og kunne derfor ikke følge med hvad det var dommeren sagde.

Der var musik i retssalen i den lange ventetid fra de to nordmænd blev ført ind til dommeren ankom. De to tiltalte havde selv fået lov at bestemme, hvad der skulle spilles.

De to blev altså dømt skyldige i henholdsvis drab og medvirken til drab. En chauffør de havde hyret til at køre dem tilbage til Uganda, hvor de kom fra i maj i år, blev dræbt. Retten mener at det var de to, der dræbte og medvirkede til at dræbe ham. Selv siger de, at deres bil blev angrebet af banditter, der skød mod dem og ramte chaufføren.

Spionage-anklagen skyldes, at de havde identitetspapirer fra den norske hær på sig. De omtales i retssagen nogen gange som lejesoldater.

Tjostolv Moland har et sikkerhedsfirma i Uganda og de to havde planer om at lave såkaldt eventyrturisme i Congo. Det skulle være udflugter hvor velhavende folk, nok mest mænd, kunne få afløb for deres drengedrømme og leje røver og soldater i et meget virkelighedsnært miljø.

Kan anke

dommenDe to nordmænd kan anke dommen til, i første omgang, en civil domstol i Kisangani og derefter til Congos højesteret i Kinshasa. Den kan ikke ankes til en international domstol.

Congos justitsminister har tidligere lovet det norske justitsministerium, at de to nordmænd ikke vil blive henrettet selv om de skulle blive dødsdømt, hvad de altså nu er blevet. Der kan muligvis laves en aftale så dommen forvandles til fængelsstraf, som de kan få lov at afsone i Norge.

Store erstatninger

Ud over dødsdommene skal de to - og den norske stat - også punge ud med millioner, har retten bestemt. I føllesskab skal Moland, French og Norge betale 60 millioner dollar til Congo, som konpensation for spionage. De 60 millioner er fastsat fordi det vil svare til omkring en dollar pr indbygger i landet.

Derudover skal de to dødsdømte betale erstatninger til en lang række mennesker, med forbindelser til sagen. Det er den dræbte chaufførs enke og hans børn. De voksne medlemmer af chaufførens familie skal også have kompensation. Det skal hans fagforening også og de to vidner, der var med i bilen, da den blev angrebet, skal have penge. Det skal bilejeren også. I alt løber erstatningerne op i omkring en million norske kroner, der er cirka 850.000 danske kroner. altså ud over de 60 millioner dollar.

Facebook
Twitter