Efter stigning i smittetal strammer Norge rejsevejledningen og fraråder rejser til Region Midtjylland og Region Sjælland fra 15. august.
Det har Norges statsminister Erna Solberg (H) netop oplyst på et pressemøde.
Meldingen kommer, efter at den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), i går anbefalede, at Sjælland uden for København og Midtjylland kommer på listen over "røde områder".
Norge fraråder ligeledes alle unødvendige rejser til Island, Malta, Holland, Polen, Cypern og Færøerne og seks regioner i Sverige.
Ifølge den norske statsminister bør alle nordmænd overveje alle udlandsrejser nøje.
- Alle udlandsrejser er forbundet med smitterisiko - selv rejser til lande, som ikke udløser karantæne ved hjemrejse. Dermed er der ikke grundlag for at kalde noget land for grønt nu, siger Erna Solberg.
Gratis test ved indrejse
Norge har på grund af de stigende smittetal fundet det nødvendigt at reducere rejseaktiviteten mellem landene.
Udover de strammere rejsevejledninger får folk, der kommer fra gule eller røde lande, tilbud om at lade sig teste gratis, når de kommer til Norge.
- Vi opretter nu testcentre i udvalgte lufthavne, grænseovergange og havne i hele Norge. Staten dækker omkostningerne i forbindelse med oprettelse og drift af disse testcentre, siger sundhedsminister Bent Høie på pressemødet.
På nuværende tidspunkt har Danmark ikke ændret rejsevejledningerne til Norge. Danmark fraråder altså ikke danskere at rejse til Norge.
Overblik: Disse lande og regioner sætter Norge i rød zone
- •
Norge fraråder rejser til følgende lande og regioner. Alle rejsende fra, der kommer herfra skal i 10-dages karantæne.
- •
Regioner i Danmark:
- •
Sjælland (minus region Hovedstaden)
- •
Midt-Jylland
- •
Regioner i Sverige:
- •
Östergötland
- •
Blekinge
- •
Värmland
- •
Uppsala
- •
Dalarna
- •
Örebro
- •
Lande
- •
Island
- •
Malta
- •
Holland
- •
Polen
- •
Cypern
- •
Færøerne