Norge giver grønt lys til ægdonation og kunstig befrugtning af enlige

Som et af de sidste lande i Europa åbner Norge nu op for lovlig ægdonation til par.

Kunstig befrugtning af enlige kvinder og ægdonation er nogle af de ting, der i går blev stemt igennem i Stortinget i Norge. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)

I Danmark har ægdonation været tilladt en årrække, og nu følger vores norske naboer efter.

I går vedtog

Stortinget
nemlig, at ægdonation skal være tilladt. Samtidig bliver det også tilladt for enlige kvinder, at blive kunstigt befrugtet. Herhjemme blev det tilladt i 2007.

Dermed er nordmændene nu på linje med Danmark og store dele af Europa, ihvertfald når det gælder ægdonation. Kun Tyskland, Schweiz og Italien har stadig de samme strenge krav, som Norge indtil nu har haft, skriver NRK.

De nye regler betyder, at norske par, der enten er gift eller samboende, nu kan gøre brug af ægdonation. Samtidig bliver det også muligt at donere æg for norske kvinder mellem 25 og 35 år. Desuden bliver det muligt at importere æg fra udlandet, skriver Aftenposten.

Ægdonation er blot et af flere

tiltag
, der skal ændre dele af den norske bioteknologilov.

På listen over andre ændringer er de mest fremtrædende: En lovliggørelse af kunstig befrugtning af enlige kvinder, tilbud om ultralyd i første trimester til alle gravide og mulighed for NIPT-test til alle gravide. En NIPT-test er en blodprøve, der kan påvise sandsynligheden for nogle typer af kromosomfejl ved fosteret.

Lovforslaget
er blevet stemt igennem udenom regeringen af en
koalition
bestående af det norske Fremskridtsparti, Arbejderpartiet og Socialistisk Venstreparti.

- Dette er nok min største dag i

Stortinget
, sagde Fremskridtspartiets Åshild Bruun-Gundersen efter forslaget var stemt igennem.

På trods af coronavirus var alle 169 medlemmer af Stortinget samlet til afstemningen. Dog adskilt af plexiglas. (Foto: Vidar Ruud © Scanpix)

Kunstig befrugtning til solomødre

Det er en stor forandring i den norske lovgivning, at enlige kvinder nu kan blive kunstigt befrugtet med doneret sæd. Hidtil har det kun været muligt for etablerede par.

Ifølge Åshild Bruun-Gundersen har det norske Fremskridtsparti lagt vægt på, at barnet skal have et biologisk arvemateriale fra mindst en af sine forældre. Det kan ikke lade sig gøre, hvis en enlig får et allerede befrugtet æg, et embryo, sat op, skriver NRK.

Det har dog mødt kritik, at enlige ikke kan gøre brug af dobbeltdonation.

Sanna Sarromaa er norsk samfundsdebattør og har selv doneret æg i sit hjemland Finland. Selvom hun er glad for de nye lovændringer, ser hun stadig problemer i loven.

- Når du tillader ægdonation, hvorfor bliver dette så ikke også tilbudt til enlige? Det betyder, at de kun får adgang til en del af sundhedssystemet i Norge, og det synes jeg er underligt, siger hun til NRK.

Selvom hun mener, det er godt, at sæd- og ægdonation nu ligestilles, synes hun, det er trist, at en ny lovændring ikke indbefatter at man både få donoræg- og

sædceller
samtidig.

– Den nye lov har et mærkeligt krav om, at 50 procent af arvematerialet skal være eget - altså enten fra mor eller far. Det går udover de allermest uheldige par, der både kæmper med æg og sæd, siger Sanna Sarromaa.

Hun mener, at det kan tvinge enlige kvinder med dårlige æg til at opsøge et ulovligt marked, hvor både æg og

livmoder
er til salg.

Frygter danske tilstande

Indtil nu har ultralydsscanning først været tilladt mellem uge 17 og 19 i Norge - altså efter grænsen for, hvornår man få foretaget en abort, ligesom en NIPT-test hidtil kun har været en mulighed, hvis der var en specifik medicinsk begrundelse for at lave testen. Men nu kan alle kvinder betale for at få lavet en NIPT-test, og ultralydscanningen rykkes frem, skriver Aftenposten.

Sammen med ultalydscanning gør NIPT-testen det muligt at afklare, hvorvidt der er bestemte typer af kromosomfejl allerede i graviditetens niende uge, skriver det norske medie VG.

Og det har mødt stor kritik fra Kjell Ingolf Ropstad, børne- og familieminister og medlem af det norske Kristelig Folkeparti.

- Jeg frygter tilstande som i Danmark og Island, hvor der knapt fødes børn med Downs syndrom. Dette er en udvikling Kristelig Folkeparti ikke ønsker i Norge.

– Kristelig Folkepartis mål har været at sikre en lov, som ikke skaber et sorteringssamfund, og en lov som sikrer børns rettigheder. Som loven nu er, har vi ikke klaret det, siger han til NTB.

Ændringen gælder fra 1. juli i år.

Facebook
Twitter