Norge har knækket koden: Flere unge vælger erhvervsskolerne

Halvdelen af de norske unge vælger en erhvervsskole i stedet for gymnasiet.

Kawsica Rashasingham er én af de mange norske unge, der kan se frem til at begynde på en erhvervsskole efter sommerferien Her skal hun have de byggetekniske fag.

- Vi har brug for at bygge huse, som folk kan bo i. Vi har brug for faglærte, der kan hjælpe læger og sygeplejersker. Vi har brug for den slags mennesker, mener hun.

I Norge har man længe arbejdet for at få flere til at vælge erhvervsskolerne, og det ser nu ud til at have båret frugt.

Lidt mere end 34.500 elever har fået plads på erhvervsskolerne, hvor de skal uddanne sig til for eksempel tømrer og elektrikere. De udgør halvdelen af de knap 69.500 elever, som skal begynde på enten erhvervsskole eller gymnasium efter sommerferien.

I Danmark har man samme ønske om at få flere til at vælge erhvervsfagene. Men koden er endnu ikke knækket herhjemme – i år søgte kun 19,4 procent fra 9. og 10. klasse mod erhvervsskolerne.

Tid til at skifte mening

I Norge er hele systemet anderledes end i Danmark, hvor erhvervsuddannelser og gymnasier er to adskilte størrelser.

Hvor danske unge allerede efter folkeskolen skal beslutte sig for, om den videre vej i livet skal være på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, så får norske unge to år på et grundforløb inden, de skal vælge.

En god ide, mener Peter Koudahl, der er seniorforsker hos VIVE og ekspert i erhvervsuddannelser.

- Det giver en anden mobilitet for de unge, og de kan faktisk skifte mening undervejs.

Formand for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, er slet ikke afvisende over for den norske model, hvor man samler uddannelserne.

- Det kunne helt klart være en ide. Der er brug for en reform af vores ungdomsuddannelser.

Han mener, det er på tide, at vi i Danmark laver en samlet reform af ungdomsuddannelserne.

- Vi har haft en reform af vores erhvervsuddannelse, af folkeskolen og en mindre gymnasiereform. Men vi har ikke haft en reform, som samler det hele i et. Og hvor vi tager det udgangspunkt, at de unge har nogle behov, de gerne vil have dækket, inden de er klar til at vælge en konkret uddannelse - og herunder et konkret fag på en erhvervsuddannelse, siger han.

Sejr for den norske regering

For den norske regering er det en sejr, at flere vælger erhvervsskolerne. Regeringen har gjort 2018 til erhvervsskolernes år, og den har længe samarbejdet med erhvervslivet om at få flere unge til at vælge den vej.

I år bevilligede regeringen knap fire millioner kroner til at fremme erhvervsfagene igennem en kampagne, der kørte på nettet og sociale medier.

Kampagnen skulle give større indsigt i erhvervsskolerne og arbejdslivet derefter. Den skulle også øge antallet af lærepladser.

Stort behov for faglærte

Norge får brug for 70.000 flere faglærte inden 2035. I Danmark får vi brug for næsten samme antal allerede inden 2025, viser en prognose fra Danske Regioner.

Derfor har både Danmark og Norge længe haft en ambition om at øge antallet af elever på erhvervsskolerne.

Så de nye norske tal er rigtig gode nyheder for erhvervslivet, fortæller kommunikationschef i den norske entreprenørvirksomhed Viedekke, Helge Dieset.

- For få år siden søgte færre ind på erhvervsuddannelserne. Vi frygtede for, om vi ville få nok lærlinge, for vi manglede flere, siger han.

Facebook
Twitter