Norge: Israel undergraver fredsprocessen

I stedet for at fjerne israelske bosættelser på den besatte Vestbred støtter Israels regering bosætterne i at etablere sig, vurderer norske diplomater.

Norske diplomater vurderer, at Israels bosættelsespolitik undergraver muligheden for en fredsaftale med palæstinenserne.

Det er en indberetning fra den norske ambassade til Norges udenrigsministerium, der fortæller, at selv om der ikke kom nye israelske bosættelser sidste år, så var der voldsom byggeaktivitet i de eksisterende 121 bosættelser på Vestbredden.

Indlægger vand og el

Israels regering lever heller ikke op til sit løfte om at fjerne de omkring 100 ulovlige bosættelseslejre, men gør dem derimod mere eller mindre permanente ved at bygge veje og indlægge vand og el.

Det er internationalt set bred enighed om, at de besatte områder skal være del af en fremtidig palæstinensisk stat.

Norge har spillet en central rolle i Mellemøstfredsprocessen, som vært for underskrivelsen af Oslo-fredsaftalen i 1993.

Facebook
Twitter