Kirke og stat i Norge skal skilles efter næsten 500 år, men forholdet vil også i fremtiden være tæt.

1. januar 2017 træder ændringen i kraft, og det er otte år siden, at beslutningen blev truffet i Stortinget.

Den medfører blandt andet, at 1.250 præster og biskopper ikke længere er statslige embedsmænd, og at den norske kirke bliver en selvstændig virksomhed.

Nogle nordmænd mener, at ændringen lægger op til et alt for nært forhold.

- Vi får ikke en reel adskillelse. Stortinget kom et stykke videre denne gang, men det er ikke langt nok, siger Kristin Mile, generalsekretær i Human-Etisk Forbund (HEF).

Et politisk forlig i 2008 førte til, at man fjernede en formulering, der slog fast, at "den evangelisk-lutherske religion forbliver statens offentlige religion".

Nu står der: Den norske kirke - en evangelisk-luthersk kirke - forbliver Norges folkekirke og understøttes som sådan af staten.

- Så længe grundloven siger, at den norske kirke er Norges folkekirke, og at den skal understøttes af staten, har vi fortsat en statskirke, siger Kristin Mile.

Den norske stat vil fremover ikke give en driftsbevilling, men et rammetilskud, som Kirkemøtet - det øverste norske kirkeråd med over 100 repræsentanter - selv må fordele.

/ritzau/