Norge lagde kranse i absolut stilhed

De otte ofre for Breiviks bombe i regeringskvarteret blev søndag morgen mindet med en kransenedlæggelse foran regeringsbygningen Høyblokka.

Med alvorlige miner og lavmælte stemmer samledes nordmænd søndag morgen til kransenedlæggelse over ofrene fra Oslo og Utøya.

Flere af de fremmødte havde langstilkede roser i hånden, og flere også tårer i øjnene, mens orkesteret indledte ceremonien med salmen 'Op al den ting som Gud har gjort'.

- 22. juli skal for altid knyttes til dem, som mistede livet, sagde Norges statsminister Jens Stoltenberg i sin tale, der blev holdt foran en helt stille menneskemængde i regeringskvarteret i Oslo.

  • Blomsterkrans ved mindedagen i Oslo (Foto: ROALD- BERIT © Scanpix)
  • Norges statsminister Jens Stoltenberg holder tale ved mindehøjtideligheden. (Foto: ROALD- BERIT © Scanpix)
  • Den norske kongefamilie var også repræsenteret til kransenedlæggelsen. Mindehøjtideligheden finder sted blot få gader fra eksplosionen i regeringskvarteret. Fra venstre til højre: Prinsesse Mette-Marit, Kron Prins Haakon, Ingrid Schulerud, Prime Statsministerens kone, Dronning Sonja, Statsminister Jens Stoltenberg and Kong Harald. (Foto: ROALD- BERIT © Scanpix)
  • Blomsterkranse ved mindedagen i Oslo (© Scanpix)
  • Blomsterkranse ved mindedagen i Oslo (© Scanpix)
  • (Foto: Louise Damløv © Scanpix)
1 / 6

Omfavne værdier Det var her, bomben sprang om eftermiddagen den 22. juli og dræbte 8 mennesker.

- Meningen med bomben og skuddene var at forandre Norge. Det norske folk svarede ved at omfavne vores værdier, sagde Stoltenberg. Læs hele talen i bunden af artiklen.

Efter kransenedlæggelsen var der et minuts stilhed for ofrene - men stilheden i folkemængden syntes at vare væsentligt længere, både før og efter.

Kongefamilien til stede

Statsministeren repræsenterede sammen med miljøminister Bård Vegard Solhjell regeringen. Såvel Venstres formand Siv Jensen og Eskil Pedersen, formand for AUF (den socialdemokratiske ungdom) var også mødt frem.

Den norske kongefamilie var også repræsenteret til kransenedlæggelsen. Her deltog også Kong Harald, Dronning Sonja og prins Haakon og hans hustru prinsesse Mette-Marit.

Statsministerens tale

Jens Stoltenbergs norske tale lød sådan her ved kransenedlæggelsen:

Deres Majesteter,Deres Kongelige Høyheter,Kjære alle sammen,

I timene og dagene etter 22. juli i fjor var vi én nasjon.Forent - Først i sjokk og fortvilelse.Så i et urokkelig forsvar av humanitet og mangfold -Vårt åpne, tillitsfulle fellesskap.

Ett år etter samles vi i vissheten om at vi kan når vi må.Gjerningsmannen tok mange liv.Påførte ufattelig lidelse.Bomben og skuddene var ment å forandre Norge.Det norske folk svarte med å omfavne våre verdier.Men han mislyktes. Folket vant.

I dag minnes vi de 77 som ble drept.Åtte av dem her i regjeringskvartalet.De som døde 22. juli i fjor søkte ingen fare.Tvert i mot.De levde slik vi ønsker å leve i Norge.Noen gikk i en gate.Andre var på jobb.Mange deltok på en ungdomsleir.Døden rammet brått og uten nåde.

I ett år har barn gått den tunge veien til graven for å sørge over sin mor eller far.Fedre og mødre har grått over sin elskede sønn eller datter ved den tunge sengen.Og tusenvis av andre - søsken, besteforeldre, venner og kolleger - har følt savn og fortvilelse.Det har i sannhet vært et tungt år.Ikke en dag har gått uten at tragedien har fylt den offentlige samtalen.Ikke minst om hva som fungerte og hva som gikk feil.Det er en helt nødvendig og viktig debatt.For å lære. For å hindre at det skjer igjen.

I dag skal vi minne hverandre om at kjærligheten er evig:Livets flamme er slukket.Og smerten må dere bære for alltid.Men de varme minnene kan ingen ta fra dere.En fars trygge hånd.Lydene fra et barnerom.Godhet og glede lar seg ikke viske ut.22. juli skal for all framtid knyttes til de som mistet livet.Vi skal minnes våre døde i takknemlighet.

Og vi skal være der for dere som ble skadet.Dere som bærer synlige og usynlige sår.Vi har ikke glemt løftet vi ga hverandre for snart et år siden.I små og store fellesskap skal vi se dere som sliter.Som strever med å takle hverdagen.Som fortsatt sørger.

Vi skal ikke glemme dere når lyset må vike for mørke i høst.Det kan være en nabo, kollega eller klassekamerat.Bank på.By på deg selv.En helt alminnelig prat kan vise vei tilbake til livsgleden.

Året som har gått har lært oss hvor dyrebart livet er.Og hvor skjør livslinen er.Brått er den brutt.Da er alt for sent.Det gjelder å være takknemlig for hver gode stund vi får.Reiser vi gjør.Måltider vi deler.Samtaler og stillhet.

La det være løftet vi deler i dag:La oss ære de døde ved å glede oss over livet.

Facebook
Twitter