Norge undskylder Muhammed-tegninger

Det norske udenrigsministerium beklager offentliggørelse af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i et norsk tidsskift. I en e-mail til norske ambassadører i Mellemøsten, giver ministeriet gode råd til, hvordan der kan undskyldes.

Norges undenrigsministerium opfordrer landets ambassadører i arabiske lande til at undskylde, at et norsk tidsskrift har bragt Jyllands-Postens karikaturtegninger af Muhammed.

Avisen Aftenposten er kommet i besiddelse af en e-mail til ambassadørerne, hvor de også får råd om, hvordan de skal svare på spørgsmål om tegningerne.

Udenrigsministeriet skriver, at et svar kan være: Jeg beklager, at trykningen af karikaturtegningerne af profeten Muhammed i det norske blad Magazinet har skabt uro i muslimske miljøer, Jeg har stor forståelse for, at disse opleves som stødende for muslimer verden over.