Norsk kvinde har været gift med tre IS-krigere og har fået børn med to af dem, men nægter at have tilsluttet sig IS

Anklagemyndigheden kræver kvinden fængslet i seks år for at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat.

(Foto: Mohammed Alayoubi/NRK © Scanpix)

En 30 år gammel norsk kvinde er i dag for retten i Oslo for at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat.

Kvinden, som har en pakistansk baggrund, har i løbet af seks år ved terrororganisationen været gift med tre IS-krigere og fået børn med to af dem.

Hendes børn - en dreng og en pige - er i dag fire og seks år. Hendes søn var syg med cystisk fibrose, der i værste fald kan være dødeligt, da de blev hentet tilbage til Norge sidste år. Kvinden blev anholdt umiddelbart efter, hun landede i Gardermoen og blev fængslet efter et kortere hospitalsophold.

Kvinden er nu tiltalt for at være medlem af IS fra juni 2013 til marts 2019. Hun er også anklaget for at kæmpe for al-Nusrafronten, der har tilknytning til terrorgruppen al-Qaeda. Anklagemyndigheden har begæret hende fængslet i seks år for at have tilsluttet sig en terrororganisation.

Kvinden er tiltalt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien. (Foto: Mohammed Alayoubi/ NRK © Scanpix)

- Nej, svarede den 30-årige kvinde, da tiltalen mod hende var læst op i Oslo tingret. Tingretten er den første retsinstans i Norge og svarer til byretten.

Retssagen skal vare i fire uger. Det imødeses med spænding, hvordan kvinden vil forklare og skildre sit liv i IS-kontrollerede områder, hvor hun var gift tre gange med IS-krigere. De fire første retsdage er afsat til kvindens forklaring.

NRK mødte i 2019 kvinden i al-Hol-fangelejren:

Kvindens forsvarer Nils Christian Nordhus har tidligere sagt til norske medier, at kvinden agter at fortælle detaljeret om sin tid i Syrien.

- Hun er i i hvert fald villig til at dele alle de oplysninger, hun har om sagen, og besvare alle de spørgsmål, som retten generelt har. Hun har aldrig været i retten før, det er en ny oplevelse for hende, siger Nordhus.

- Vi mener, at hendes oplysninger er vigtige for afklaringen af hendes egen sag. Det er svært for mig at vurdere, om de også er vigtige for andre sager, så længe jeg ikke har adgang til andres straffesager end hendes, fortsætter Nordhus til NRK.

- Kvinden har ikke været en del af IS, men har overlevet IS – hun må derfor frifindes, mener han.

Statsminister Erna Solberg, Høyre, og nu tidligere finansminister Siv Jensen, Fremskrittspartiet, (til venstre). (Foto: NTB Scanpix © Scanpix)

Sagen har tidligere vakt stor opsigt i Norge. Uenighed om kvindens sag mellem regeringspartierne udløste en regeringskrise i Oslo. Fremskrittspartiet (FrP) var imod, at kvinden og de to børn skulle have lov til at komme til Norge. Det indvandringskritiske parti trak sig fra regeringen som følge af sagen.

- Hun ved, at tiltalen mod hende er alvorlig, og hun er indforstået med, at det er nødvendigt for retten og parterne i sagen at stille hende spørgsmål, har Nordhus sagt til nyhedsbureauet NTB.

Hun blev løsladt sidste uge. Det skete ifølge Politiets Sikkerhetstjeneste (PST), fordi der ikke længere er frygt for, at hun vil flygte eller forsøge at ødelægge beviser. Kvinden nægter sig skyldig i terrortiltalen.

Gift tre gange i Islamisk Stat

Kvinden er født i Pakistan og kom til Norge som fireårig. Hun er vokset op i en forstad til Oslo. I 2013, da kvinden var omkring 23 år gammel, rejste hun til et område i Syrien, som var kontrolleret af IS.

Kvindens forsvarer har tidligere beskrevet, at hun blev holdt som "et gidsel" af IS. Dette har han fastholdt. Kvinden har tidligere hævdet, at hun ikke rejste til Syrien frivilligt, og at hun i flere år har forsøgt at komme ud af landet.

I et interview med NRK har kvinden hævdet, at hun mod sin vilje blev ført ind i landet af den norske fremmedkriger Bastian Vasquez, som hun senere blev gift med.

Vasquez var en førende skikkelse i flere vigtige propagandafremstød for terrorgruppen IS. Han blev dræbt i 2015.

Kvinden giftede sig derefter igen. Ifølge tiltalen mod kvinden deltog den nye mand i at kæmpe for IS og var sharia-dommer i terrororganisationen. Denne mand døde også. Da han blev dræbt i kampene for organisationen i marts 2017, giftede kvinden sig for tredje gang med endnu en IS-tilknyttet mand.

- Det er en påstand fra hende og forsvareren, at hun ikke kunne komme hjem og blev holdt imod sin vilje. Det er en bevisbyrde, der bliver centralt i retten, siger statsanklager Geir Evanger til NRK:

- Vi mener, at hun har taget sig af børnene, haft forskellige opgaver i hjemmet og derefter gjort det lettere for disse udenlandske krigere at kunne deltage aktivt i kampoperationer for IS.

Kvinden opholdt sig i Baghouz, den sidste IS-bastion, der faldt i foråret 2019, og blev derfra overflyttet til al-Hol-fangelejren. Kvinden og hendes to børn opholdt sig i lejren fra marts 2019 frem til januar sidste år, hvor de blev hentet til Norge. Hun nægtede dengang at sende sin søn til Norge, uden at hun selv kom med.

Paralleller til Danmark

Derfor ser flere danske interessente også med spænding på sagen. I en lignende sag sidder en dansk kvinde og hendes to børn tilbageholdt i fangelejren, al-Roj.

En række eksperter har i flere udredninger bestilt af Udenrigsministeriet anbefalet, at en danske kvindes fireårige pige hurtigst muligt fjernes fra lejren for at modtage behandling. Derudover vil det ifølge de sagkyndige være traumatiserende for pigen, hvis hun adskilles fra sin mor.

Udenrigsministeriet bekræfter alligevel overfor DR Nyheder, at Danmark nu i udgangspunktet kun hjemtager børn, såfremt deres forældre ”eksplicit samtykker” til adskillelse.

Norge har hjemtaget en række børn, men har ligesom den danske stat generelt krævet, at forældrene samtykker til adskillelse.

I en koordineret aktion hjemtog tyske og finske myndigheder i december 18 børn og fem voksne mødre ud af Al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien. Der er ifølge den finske regering tale om tre tyske mødre, 12 tyske børn, to finske mødre og seks finske børn.

I Al-Roj-lejren bor titusindvis af fortrinsvis kvinder og børn, som blev hos Islamisk Stat under krigen i Syrien. I øjeblikket pågår en heftig debat i flere europæiske lande og i Danmark, hvor spørgsmålet er, hvor meget landene skal gøre for at sikre især børnens sikkerhed, sundhed og rettigheder.

Onsdag skal statsminister Mette Frederiksen (S) i hasteforespørgselsdebat om emnet i Folketingssalen. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltager som den ansvarlige ressortminister også i besvarelsen af hasteforespørgslen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk