Nu er EU og Storbritannien blevet enige om en aftale: Sådan kommer brexit til at påvirke dig

Den 1. januar 2021 kommer forholdet mellem EU-landene og Storbritannien til at ændre sig helt fundamentalt.

(Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Der var nok mange, som åndede lettede op, da EU-landene og Storbritannien efter månedlange, intense forhandlinger i dag blev enige om et udkast til, hvordan dele af deres nye forhold skal se ud.

Hvis den bliver endeligt godkendt, træder den nye frihandels- og samarbejdsaftale i kraft 1. januar 2021. Men det betyder ikke, at alt nu forbliver som før brexit, for forholdet til briterne kommer til at ændre sig drastisk efter nytår.

Her forlader de nemlig én gang for alle den europæiske union, og Storbritannien bliver et såkaldt ‘tredjeland’ på lige fod med Thailand, Mexico eller Egypten.

Og selvom der nu er fastsat regler for, hvordan danske virksomheder eksempelvis kan sælge deres varer til de britiske butikker, så bliver det helt anderledes, når du fremover vil på shoppingtur til London, læse et semester i Glasgow eller købe et par sko i en britisk webshop.

Få overblikket her:

Kan jeg rejse til Storbritannien?

(Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

En forlænget weekend i London, en vandretur i det skotske højland eller et par dage i Liverpool eller Manchester for at se fodbold. Tusindvis af danskere rejser hvert år til Storbritannien på ferie. Men der er flere ting, der nu kommer til at ændre sig:

Kan jeg stadigvæk rejse på ferie i Storbritannien?

Ja, du kan helt som i dag tage på weekendtur til London eller kortere ferierejser til det skotske højland eller The Lake District uden at skulle bruge et visum.

Du skal bare huske dit pas, og du kan stadigvæk bruge de automatiske - og ofte hurtigere - eGates i lufthavnen, hvis du altså har et biometrisk symbol på omslaget af dit pas.

Det kommer dog til at ændre sig, for den britiske regering vil nemlig indføre et nyt indrejsesystem, så man allerede på forhånd skal ansøge om en såkaldt Electronic Travel Authorisation, før man kan få adgang. Det minder om det ESTA, man skal ansøge om for at blive lukket ind i USA, og det kommer til at koste et mindre beløb.

Fra 2022 vil der blive indført et lignende indrejsesystem for briter og andre, der vil til Danmark eller et andet Schengen-land. Det kommer til at koste omkring 52 kroner at få det.

Kan jeg bruge mit blå sygesikringskort i Storbritannien efter nytår?

Indstillingen fra både EU og Storbritanniens side er, at hvis man er ude for en almindelig ulykke som turist eller forreningsrejsende, så kan man fortsat besøge det britiske sundhedsvæsen, uden at skulle forberede sig på en ekstraregning.

Hvis du er på fodboldrejse og skvatter og forstuver din ankel, så kan du altså stadig henvende dig til NHS og få det fikset.

Men detaljerne omkring sundhedsforsikring er stadig ikke forhandlet endeligt på plads.

Skal jeg så have rejseforsikring, hvis jeg tager på ferie i Storbritannien?

De fleste rejseforsikringer dækker enten Europa eller Verden, og størstedelen af rejseselskaberne har meldt ud, at Storbritannien fortsat vil gælde som et land i Europa-pakken. Men ifølge RejseforsikringsGuiden.dk kan der være undtagelser. Derfor skal du selv huske at tjekke, om din forsikring fortsætter med at dække Storbritannien som en del af Europa, eller om landet er flyttet over i Verden.

Hvad hvis mit fly til eller fra Storbritannien bliver aflyst?

Hvis du flyver med SAS, Lufthansa eller et andet flyselskab, der hører hjemme i et af de 27 EU-lande, vil du have helt de samme passagerrettigheder som i dag, hvis dit fly til eller fra Storbritannien bliver forsinket eller aflyst.

Anderledes ser det ud, hvis du flyver med et selskab som British Airways, der har base i Storbritannien. Efter nytår er de britiske flyselskaber nemlig ikke længere omfattet af EU’s fælles passagerrettigheder, og derfor skal du være ekstra opmærksom. Hvis du flyver fra Danmark eller et EU-land til Storbritannien, vil du fortsat have samme rettigheder som i dag. Men flyver du fra Storbritannien, kommer dine rettigheder til at afhænge af, hvad den britiske regering vælger at gøre.

Kan jeg bruge mit danske kørekort i Storbritannien?

Ja, og du får ikke brug for et internationalt kørekort.

Kommer det til at koste mere, hvis jeg skal bruge min telefon i Storbritannien?

Fra og med 2021 er det ikke længere givet, at vi bare kan roame løs i Storbritannien, uden at det bonner ud på mobilregningen. For da er briterne ikke længere med i EU’s aftale om, at man frit kan bruge mobilen på tværs af landegrænserne.

Det betyder, at teleselskaberne har mulighed for at indføre en roaming-afgift, når du tjekker maps på vej mod Piccadilly, eller leder efter det bedste sted at få en gang fish’n’chips.

Spørgsmålet er, om de vil gøre brug af muligheden. Derfor kan det godt betale sig at tjekke sit teleselskab, inden man ringer, sms’er eller bruger data i Storbritannien.

Må jeg tage mit kæledyr med til Storbritannien?

Ja, adgangen for kæledyr ændrer sig ikke umiddelbart efter nytår.

Derfor kan du tage din hund, kat eller fritte med til Storbritannien, så længe du har et gyldigt EU-kæledyrspas, og dit kæledyr overholder de andre krav, de britiske myndigheder allerede stiller - heriblandt at den har en gyldig rabiesvaccination og har fået en ormekur.

Briterne skal til gengæld have et særligt kæledyrcertifikat, hvis de vil rejse til et af EU-landene efter nytår.

Må jeg tage et jagttrofæ med tilbage fra en jagtrejse i Storbritannien?

Ja, men du skal have et sundhedscertifikat, inden du kan gøre det.

Kan jeg studere i Storbritannien?

(Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Storbritannien er et populært sted at studere for både danskere og andre EU-borgere. Men fra årsskiftet kan det blive noget sværere at tage et semester eller hele sin uddannelse i England, Wales, Skotland eller Nordirland.

Kan jeg stadigvæk studere i Storbritannien?

Ja, men det kan blive mere omstændeligt og dyrt, alt afhængigt af hvordan du vil læse i Storbritannien - og hvornår.

Hvad hvis jeg vil læse et semester i Storbritannien?

Hvis du er indskrevet på en dansk professionshøjskole, erhvervsakademi eller universitet og gerne vil læse et semester i Storbritannien, kommer det til at ændre sig efter nytår.

Storbritannien har været en del af EU-landenes fælles uddannelsesprogram, Erasmus+, som blandt andet er med til at finansiere mange af de kortere udvekslingsophold. Men det er briterne ude af til nytår, og derfor vil man ikke i fremtiden kunne bruge Erasmus+ til at læse i Storbritannien.

Flere danske uddannelsesinstitutioner forventes dog at indgå egne udvekslingsaftaler med britiske institutioner, så de studerende stadigvæk kan komme på ophold.

Hvad hvis jeg vil tage hele min uddannelse i Storbritannien?

Tager du hele din uddannelse i Storbritannien - og altså ikke som en del af en dansk uddannelse - er det ret ligetil: Er du allerede indskrevet på et britisk universitet eller anden uddannelsesinstitution inden 31. januar i år, kan du studere videre som før. Og du skal ikke betale mere i undervisningsgebyr end dine britiske medstuderende.

De regler gælder også for danskere eller andre EU-studerende, der er optaget i studieåret 2020/2021 eller tidligere. Går du i derimod i gang med din uddannelse efter sommerferien næste år, vil det blive dyrere at studere i Storbritannien, for EU-borgere har ikke længere ret til ‘home fee status’ - det vil sige de billigere undervisningsgebyr, som briterne selv betaler.

Hvor dyrt, det bliver, afhænger af de enkelte uddannelsesinstitutioner. Du kan dog stadigvæk godt tage din danske SU med og få både udlandsstipendium og studielån.

Hvor længe må jeg studere i Storbritannien?

Hvis du allerede er gået i gang med en uddannelse i Storbritannien, kan du blive så længe, du vil. Du skal dog, helt som andre danskere, huske at søge om opholdstilladelse inden midten af 2021.

Hvis du har tænkt sig at studere efter årsskiftet, bliver det lidt mere omstændeligt. Hvis du vil studere i landet mellem 3 og 36 måneder, skal du ansøge om ophold gennem "European Temporary Leave to Remain".

Har du derimod tænkt sig at studere i mere end 36 måneder, skal du have et studievisum.

Kan jeg bo i Storbritannien?

(Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Tusindvis af danskere bor i dag i Storbritannien. Og det kan de blive ved med, hvis de altså husker at registrere sig.

Til gengæld bliver det sværere, hvis man flytter efter årsskiftet, for der forlader briterne det indre marked, og derfor er landet ikke længere omfattet af arbejdskraftens frie bevægelighed.

Kan jeg som dansk statsborger, der allerede bor i Storbritannien, blive boende?

Ja.

Hvis du slår dig ned i Storbritannien senest 31. december i år, kan du godt blive boende og arbejde videre efter nytår, hvor overgangsperioden slutter. Det vil fortsat være gratis at gå til lægen eller komme på hospitalet, du vil stadigvæk have ret til pension og andre velfærdsydelser, og du kan søge ind på en uddannelsesinstitution på lige fod med briterne.

Du skal dog huske at søge om opholdstilladelse hos de britiske myndigheder inden 30. juni næste år. Og der er forskellige ordninger, alt efter om du har boet i Storbritannien i mere end fem år, eller om du er flyttet dertil for et par år siden.

Hvad med britiske statsborgere, der allerede bor i Danmark?

De kan også blive boende. Og indtil nytår kan briter stadig frit slå sig ned i Danmark.

De skal dog også huske at søge om at få et nyt opholdsdokument hos Udlændinge- og Integrationsministeriet inden udgangen af 2021. Men så vil de altså også have ret til både at opholde sig og arbejde i Danmark fremover.

Kan jeg slå mig ned i Storbritannien efter 1. januar 2021?

Ja, men det vil kræve et visum. Og det får du kun, hvis du er attraktiv nok for Storbritannien.

Den britiske regering indfører nemlig et helt nyt immigrationssystem fra årsskiftet, hvor de vil bedømme ansøgerne ud fra et særligt pointsystem. Her ser de blandt andet på, hvilke kvalifikationer og evner du har, hvor meget du får i løn, og om der er behov for netop din type arbejdskraft i landet. Jo mere attraktiv du er for det britiske samfund, des flere point får du tildelt. Og får du nok, kan du altså få et visa.

Her vil der ikke blive gjort forskel på, om man kommer fra et EU-land eller et land uden for unionen.

Kan briter bosætte sig i Danmark efter 1. januar 2021?

Ja, men de skal søge om opholds- eller arbejdstilladelse efter de helt samme regler, som gælder for eksempelvis indere, amerikanere, brasilianere og andre personer fra lande uden for den europæiske union.

Kan fodboldspillere fra Danmark og de andre EU-lande fortsat spille frit for britiske klubber?

Nej.

Efter nytår forlader Storbritannien EU’s indre marked og vinker dermed også farvel til den fri bevægelighed. Det betyder, at fodboldspillere fra Danmark eller et af de andre EU-lande skal have særlig tilladelse - en såkaldt GBE - hvis de vil spille i Premier League eller English Football League.

GBE står for ‘Governing Body Endorsement’, og den bliver tildelt ud fra et pointsystem, hvor de britiske myndigheder blandt andet ser på, hvor mange senior- og ungdomskampe, spilleren har spillet, og hvordan klubben, personen kommer fra, har klaret sig i de seneste turneringer.

Hvis en spiller så får det krævede antal point, vil de automatisk få GBE-stemplet. Hvis ikke, skal et panel vurdere, om personen så alligevel kan få det.

Kan jeg stadigvæk shoppe i Storbritannien?

(Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Storbritannien er det land i verden, der er allermest populært blandt danskerne, når der skal shoppes på nettet. Men det bliver påvirket efter 1. januar 2021.

Kan jeg stadigvæk købe varer på britiske netsider?

Ja, men efter nytår kan der blive lagt ekstra udgifter på varer fra britiske netforretninger. Derfor kan et godt tilbud pludselig vise sig at være noget dyrere, end man regnede med.

Selvom EU og Storbritannien har lavet en frihandelsaftale, der fritager parterne fra at betale dyr told, kan varer, der er købt i britiske netbutikker som eksempelvis ASOS eller den britiske version af Amazon, godt blive dyrere.

Det koster nemlig meget for virksomhederne at administrere alle de dokumenter, der skal udfyldes, når Storbritannien ikke længere er med i EU’s indre marked. Det svarer til de ekstraomkostninger, der er forbundet med at købe varer fra USA eller Kina.

Og så kan man pludselig ende med at skulle betale dyre administrationsgebyrer, så prisen alligevel bliver højere end den, der står på hjemmesiden.

Bliver britiske varer dyrere?

En del af de varer, der står i vores køleskabe og på vores køkkenhylder, kommer fra Storbritannien, og efter nytår kan cheddar-osten og Earl Grey-teen godt blive dyrere.

Selvom der nu er lavet en frihandelsaftale, der vil fritage varer, der handles mellem Storbritannien og EU-landene, for told, så kan det alligevel blive dyrere at købe og sælge varer. Der skal nemlig blandt andet betales dansk moms, hvis du køber varer for mere end 80 kroner.

Derudover kan det komme til at koste mere at importere fra Storbritannien, fordi der kommer meget mere kontrol, og der bliver en masse ekstra papirarbejde. Den administration skal der betales for, og i sidste ende kan det ramme priserne på britiske varer i supermarkederne.

Må jeg tage britiske fødevarer med tilbage til Danmark?

Det kommer an på, hvilke fødevarer der er tale om.

I dag må du tage alle de britiske fødevarer, du vil, med tilbage til Danmark - så længe du altså selv skal bruge dem og ikke vil sælge dem videre. Men det ændrer sig efter nytår, når Storbritannien kapper de sidste bånd til EU og bliver et såkaldt ‘tredjeland’.

Herefter er det eksempelvis ikke tilladt at tage hverken mælk eller kød - bortset fra frølår og tarme! - med tilbage fra en ferie i Storbritannien. Der kommer også begrænsninger på fisk, muslinger og æg.

Du skal også være opmærksom på, at du heller ikke kan tage alle de fødevarer, du vil, med ind i Storbritannien. Så tjek lige en ekstra gang, hvis dine venner i London beder dig om at tage nogle danske specialiteter med over til dem.

Hvad hvis jeg får en fødselsdagsgave fra Storbritannien?

Hvis du får tilsendt en gave fra din moster, din ven eller en anden bekendt fra et land uden for EU, skal du som regel både betale told og moms, hvis gaven er mere end 360 kroner værd. Men med EU og Storbritanniens frihandelsaftale fritages vi fra at skulle betale told, når vi sender varer - eller gaver - frem og tilbage.

Men du kan stadig blive opkrævet dansk moms og transportgebyr.

25.12 Afsnittet om flypassagerers rettigheder er blevet opdateret.

29.12 Afsnittet om retten til sygesikring er blevet opdateret.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter