Nu går anden brexit-halvleg i gang: Det skal briterne og EU forhandle om

Der er lagt op til et intenst forhandlingsforløb i de kommende måneder.

Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien går i gang i begyndelsen af marts.

Hvor gode venner skal EU og Storbritannien være i fremtiden?

Det er det store, uafklarede spørgsmål, nu hvor briterne har forladt den europæiske union.

De forhandlinger, der i de seneste år har ført til det ene højpolitiske drama efter det andet, handlede først og fremmest om rammerne for selve udtrædelsen af unionen.

Den 2. marts bliver der taget hul på forhandlingerne om det fremtidige samarbejde. Og intet tyder på, at anden halvleg bliver kedelig.

Men hvad er egentlig på spil? Få overblikket her:

1

Hvad skal der forhandles om?

Der er et hav af spørgsmål om det fremtidige forhold, der nu skal besvares. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Storbritannien og EU-landene skal finde ud af, hvordan deres nye forhold skal være.

Skal der være told på de varer, som de sælger til hinanden? Skal danske fiskere fortsat have adgang til britisk farvand? Hvordan skal de samarbejde, når det kommer til sikkerhed og forsvar? Og skal der gælde de samme miljø- og sundhedskrav på tværs af Den Engelske Kanal?

Det er bare nogle af de mange spørgsmål, der skal besvares ved forhandlingsbordet. Og det bliver ikke nogen let opgave, da der er tale om et næsten 50 år langt samarbejde, som nu er slut.

Vigtigst af alt bliver dog den frihandelsaftale, som EU og Storbritannien har på tegnebrættet. Den kommer i høj grad til at afgøre, hvor tæt forholdet bliver.

2

Var forhandlingerne mellem EU og Storbritannien ikke lige blevet færdige?

Premierminister Boris Johnson mødtes tidligere på måneden med kommissionsformand Ursula von der Leyen. De skal finde ud af, hvordan deres nye forhold skal være. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Jo, men det var kun første runde.

Den handlede primært om, hvordan briterne kunne forlade EU-samarbejdet under ordnede forhold. De forhandlinger mundede ud i den udtrædelsesaftale, der trådte i kraft 1. februar, hvor briterne formelt set forlod EU.

Anden runde går i gang i begyndelsen af marts, og her handler det så om, hvordan EU og Storbritannien mere lavpraktisk skal samarbejde i fremtiden.

3

Hvad er status?

Premierminister Boris Johnson vil om kort tid fortælle, hvad han ønsker fra de kommende forhandlinger med EU. (Foto: pool © Scanpix)

Forhandlingerne tager afsæt i den politiske erklæring, som blev forhandlet på plads sideløbende med den store udtrædelsesaftale.

Erklæringen er på 27 sider, og den skitserer, hvilket forhold EU og Storbritannien gerne vil have fremover. Helt overordnet går de efter det, som de beskriver som "et ambitiøst, bredt, vidtgående og fleksibelt partnerskab om handel og økonomisk samarbejde".

Omdrejningspunktet bliver "en omfattende og afbalanceret frihandelsaftale", som skal baseres på 'lige konkurrencevilkår', 'fælles spilleregler' og 'høje standarder', når det kommer til forbrugerrettigheder, miljøbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder.

Samtidig ønsker de at undgå, at der kommer told på de varer, som Storbritannien og EU-landene sælger til hinanden.

Men i modsætning til udtrædelsesaftalen er den politiske erklæring ikke juridisk bindende. Derfor kan der ske mange ting med sigtelinjerne, når de i løbet af de kommende måneder skal omformes til reelle og juridisk bindende aftaler.

4

Hvor er de store knaster?

Både industrien i Storbritannien og i EU-landene vil blive påvirket af den kommende handelsaftale. (Foto: Lindsey Parnaby © Scanpix)

Frihandelsaftalen er som nævnt det helt store omdrejningspunkt. Og her er spørgsmålet, hvor tæt det handelsmæssige samspil reelt skal være.

Spørger man den britiske regering, behøver det ikke nødvendigvis at være helt så tæt, som der ellers er lagt op til i den politiske erklæring.

Premierminister Boris Johnson har meddelt, at Storbritannien skal være ude af EU's toldunion, inden året er omme. Ellers kan den ikke indgå egne handelsaftaler med USA, Australien og de andre lande, der allerede har budt sig til.

Derudover skal briterne ud af EU's indre marked, og de skal heller ikke længere være underlagt EU-domstolens afgørelser.

David Frost, der er briternes chefforhandler i forhandlingerne, har understreget, at briterne "skal have mulighed for at fastsætte de regler, der passer os".

- Hvis man tror, at vi måske vil acceptere EU's kontrol, når det kommer til de såkaldte lige konkurrencevilkår, så har man simpelthen ikke forstået, hvad det er, vi ønsker at gøre, lød det i februar fra ham.

Den britiske premierminister håber, at Storbritannien kan indgå gunstige handelsaftaler med andre lande, når landet først har forladt EU-samarbejdet. (Foto: pool © Scanpix)

EU er dog briternes største handelspartner. I 2018 eksporterede de for 291 milliarder pund til de andre EU-lande. Og den britiske regering ønsker da også, at der fortsat skal være gode muligheder for at få afsat britiske varer og tjenesteydelser på det europæiske marked.

Spørgsmålet er derfor, hvordan det skal gå op. Hvis en virksomhed uden for EU ønsker at sælge en vare på det indre marked, skal den nemlig opfylde de krav og standarder, der gælder i unionen. Det handler eksempelvis om hvilke tilsætningsstoffer, der må være i madvarer, eller hvilke bivirkninger medicin må have.

I dag følger de britiske firmaer fortsat EU's regler. Men hvis briterne begynder at lave egne regler, vil virksomhederne skulle producere to typer af varer – en, som overholder betingelserne på det britiske marked, og en, der overholder EU's regler.

Derfor har mange britiske virksomheder opfordret Johnson-regeringen til, at Storbritannien fortsat skal følge EU-reglerne efter brexit. Men det afviser regeringen.

5

Hvor står EU?

Det bliver franske Michel Barnier, der skal være EU's chefforhandler i de kommende forhandlinger med briterne. (Foto: PAUL FAITH © Scanpix)

EU-landene har tilbudt Storbritannien det, som de selv betegner som "den mest vidtgående frihandelsaftale, EU nogensinde har tilbudt et land". Men det kommer med en række betingelser.

Hvis briterne vil have fri adgang til det indre marked uden told og kvoter, bliver de ifølge EU nødt til at spille efter de spilleregler, der gælder for de andre medlemslande.

Og jo længere væk man rykker fra EU's regler og standarder, når det kommer til eksempelvis skat, miljø og sundhed, des dårligere bliver adgangen til det indre marked, lyder det fra Europa-Kommissionen.

EU slår hårdt på, at der skal være lige og fair konkurrencevilkår mellem virksomhederne i EU og Storbritannien. Ellers frygter medlemslandene, at briterne kan underbyde dem, hvis de eksempelvis lemper reglerne eller sænker skattetaksterne markant.

Samtidig vil EU sikre sig, at den britiske regering ikke begynder at give statsstøtte til hjemlige virksomheder, der har adgang til det indre marked. Ellers kan de begynde at udkonkurrere de europæiske.

Det vil eksempelvis kunne skabe store problemer for bilindustrien i EU, hvis de britiske bilfabrikanter får en særlig skatteordning, der gør deres biler billigere at producere. Det samme vil ske for danske landmænd, hvis den britiske regering pålægger danske varer en told for på den måde at beskytte de hjemlige landmænd.

6

Hvor står Danmark?

Storbritannien er et af Danmarks største eksportmarkeder, og alene sidste år eksporterede vi for omkring 50 milliarder kroner til briterne. Ifølge Danmarks Statistik er 45.000 danske arbejdspladser bundet op på eksport til landet, og derfor har Danmark en stor interesse i, at EU lander en omfattende og tæt handelsaftale med briterne.

Fra dansk side er der også fokus på, at der kommer fair og lige konkurrencevilkår – ikke mindst på arbejdsmarkedet, hvor regeringen frygter social dumping, hvis briterne slækker på eksempelvis løn- og arbejdsvilkårene.

- Vi ønsker lige konkurrencevilkår for danske virksomheder, og at danske job konkurrerer på lige vilkår med de job, der bliver skabt i Storbritannien. Det er sund fornuft, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod.

Derudover kræver regeringen, at der bliver taget højde for de danske fiskere, som i dag fanger 40 procent af deres fisk i britisk farvand. Det kan de, fordi begge lande er med i EU, men det ændrer sig, når briterne forlader unionen.

Samtidig ønsker den danske regering, at danskere fortsat kan slå sig ned i Storbritannien og eksempelvis arbejde og studere.

- Der er rigtig mange mennesker, der bor i Storbritannien, eller som kommer til det på et tidspunkt. Vi har også en del briter i Danmark, som vi ønsker, bliver hos os. Derfor er det afgørende, at vi får sikret, at man kan rejse, arbejde, studere og leve i begge lande, understregede statsministeren.

7

Hvornår skal forhandlingerne være færdige?

Den britiske regering vil ikke forlænge den overgangsperiode, som blandt andet skal bruges til at forhandle en frihandelsaftale med EU på plads. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Det afhænger af, hvem man spørger.

Selvom briterne har forladt EU, bliver de ved med at følge unionens regler og krav indtil slutningen af året. Det er den såkaldte overgangsperiode, hvor forhandlingerne skal finde sted. Og den britiske premierminister har flere gange sagt, at forhandlingerne om det fremtidige forhold ikke må tage mere end de godt 10 måneder, der nu er tilbage af 2020.

Spørger man Michel Barnier, der er EU's chefforhandler, er den tidsplan urealistisk. En handelsaftale er en yderst kompleks størrelse, som normalt tager mellem fem og ti år at nå til enighed om. Og handelsaftalen med briterne skal være færdigforhandlet senest i oktober, hvis den skal nå at blive godkendt inden jul.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, er der ikke tid nok til at gøre det hele. Men vi vil gøre vores bedste, sagde den franske politiker under en debat i Europa-Parlamentet.

EU-toppen frygter, at de ikke kan nå at blive færdige med forhandlingerne på så kort tid. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Derfor har man fra EU's side allerede sagt, at man har brug for mere tid, og at det bliver nødvendigt at udvide overgangsperioden. EU og Storbritannien har nemlig besluttet, at de kan forlænge den med op til to år, hvis de bliver enige om det.

Alternativet kan være, at parterne kun indgår en skrabet frihandelsaftale, som kun gælder varer og ikke tjenesteydelser.

Sikkert er det dog, at EU og Storbritannien skal holde et fælles topmøde i løbet af juni, så de kan vurdere, hvordan forhandlingerne skrider sammen. Og hvis de skal forlænge overgangsperioden til efter nytår, skal det besluttes senest den 30. juni.

Den danske statsminister er dog på det hold, der mener, at "et relativt kort forhandlingsforløb for at få det hele på plads er den rigtige måde at gøre det på."

- Der er simpelthen så mange ting, der skal på plads, men ting bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man giver hinanden tre-fire år til at få det på plads, har hun udtalt.

Den franske europaminister, Amélie de Montchalin, har dog udtalt, at den franske regering ikke vil gå med til at forhaste forhandlingerne blot fordi den britiske premierminister vil være færdig inden årets udgang.

- Vi kommer ikke til at skrive under på en aftale, der er dårlig for franskmændene, lyder det fra ministeren, der blandt andet vil sikre de franske fiskere, landmænd og virksomheder.

8

Hvad sker der, hvis EU og Storbritannien ikke bliver enige?

Der vil komme told på personbiler, hvis der ikke kommer en aftale mellem briterne og EU. (Foto: Davíd Hecker © Scanpix)

Hvis ikke de er færdige inden oktober, skal Storbritannien og EU handle med hinanden efter de regler, som verdenshandelsorganisationen, WTO, har fastsat.

Det vil både betyde, at varer, der bliver importeret til Storbritannien fra EU bliver dyrere - og det samme for varer, der bliver importeret til EU fra Storbritannien.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har tidligere udtalt, at både Storbritannien og EU står over for en ny "klippekant-situation", hvis de ikke når at blive færdige inden året er omme. Men den vil ramme briterne hårdest, mener hun.

- Det vil tydeligvis skade vores interesser. Men det vil komme til at ramme Storbritannien hårdere end os, da vi fortsat vil nyde godt af det indre marked, toldunionen og de 1.700 internationale aftaler, vi har indgået, sagde hun sidste år.