Nu må børn i Rumænien ikke høre om forskellige kønsidentiteter. Det vækker bekymring i Bruxelles

En ny lov har vakt stor debat i Europa-Parlamentet.

I sidste uge demonstrerede flere LGBT-demonstranter foran det rumænske parlament i protest over den nye lov. (Foto: INQUAM PHOTOS © Scanpix)

Det er stærkt problematisk, at det rumænske parlament har vedtaget en lov, der forbyder landets skoler og universiteter at undervise i, at ens kønsidentitet ikke nødvendigvis er det samme som det biologiske køn, man blev født med.

Det mener en række europaparlamentarikere, herunder flere danske medlemmer, som frygter, at loven kan komme til at ramme især transpersoner og personer med flydende kønsidentiteter.

Derfor har de nu sendt et brev til den rumænske præsident, Klaus Johannis, hvor de opfordrer ham til ikke at underskrive loven. Det skal han nemlig gøre, før den kan blive endelig godkendt.

- Der er i forvejen mange fordomme og stor diskrimination i Rumænien, når det kommer til LGBT-personer. Derfor er det et problem, hvis man ikke kan tage de nødvendige diskussioner om køn, kønsidentitet og seksualitet i undervisningen, siger Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, og som er en af medunderskriverne på brevet.

- Når man først gør transkønnethed til ideologi og ikke fakta, fratager man også transpersoner deres rettigheder.

Svære vilkår i Rumænien

Loven, der blev vedtaget i sidste uge, forbyder helt konkret lærere og undervisere i at ”sprede teorien eller opfattelsen af” at ”kønsidentitet er et begreb, som adskiller sig fra det biologiske køn”. Det vil altså sige, at de rumænske børn og unge ikke længere må blive undervist i, at man godt kan føle og opleve, at man har et andet køn end det, man blev tildelt ved fødslen.

Rumænien er i forvejen et af de EU-lande, der ifølge interesseorganisationen ILGA-Europa klarer sig værst, når det kommer til at sikre LGBT-personers rettigheder. Det er eksempelvis svært for transpersoner at få deres køn anerkendt af myndighederne i landet, og det er ikke tilladt for personer af samme køn at blive hverken gift eller indgå i registrerede partnerskaber.

Derudover viste en undersøgelse fra EU’s agentur for grundlæggende rettigheder tidligere på året, at Rumænien er et af de lande i unionen, hvor der bliver begået flest overfald på LGBT-personer. Samtidig er Rumænien det land, hvor færrest LGBT-personer melder overfaldene til det lokale politi. De frygter nemlig, at de vil blive udsat for homofobi, hvis de gør det.

Undersøgelsen viste også, at hver anden transperson i Rumænien er blevet udsat for chikane, og de tal er ifølge medunderskriverne ”chokerende”.

- De understreger, hvorfor et forbud mod at diskutere kønsidentitet i skoler og andre uddannelsesinstitutioner kan hindre, at der udvikler sig en accept og tolerance mod transpersoner, lyder det i brevet.

Den rumænske præsident, Klaus Johannis, skal underskrive loven, før den formelt kan træde i kraft. (Foto: POOL New © Scanpix)

Skræmmende backlash

Det er dog ikke kun i Rumænien, at LGBT-rettighederne er til debat. I Polen har den nationalkonservative præsident Andrzej Duda, der lige nu kæmper for at blive genvalgt, indledt en kamp mod det, som han betegner som ’LGBT-ideologien’.

- Mine forældres generation kæmpede ikke i 40 år for at smide den kommunistiske ideologi ud af skolerne - og derved stoppe hjernevaskningen af de unge - for at vi så skulle blive enige om at indføre en anden slags ideologi, der er endnu mere farlig, lød det tidligere på måneden fra Andrzej Duda under et valgkampsarrangement.

I nabolandet Ungarn valgte landets højreorienterede Fidesz-regering for to år siden at fjerne den økonomiske støtte til kønsstudier på landets universiteter. Og tidligere på året vedtog et flertal i det ungarske parlament en lov, der gør det umuligt for blandt andet transpersoner at få ændret deres køn rent juridisk. Det er et særligt stort problem i Ungarn, hvor man ofte skal vise sit id-kort i hverdagen.

- Det skræmmende er, at der er et generelt backlash i forhold til LGBT-personers rettigheder i Rumænien, Polen og Ungarn. Derfor skal vi reagere kraftigt, siger Kira Marie Peter-Hansen, der også er næstformand i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet.

Op på barrikaderne

Den rumænske præsident har endnu ikke kommenteret brevet fra de 64 europaparlamentarikere, der udover Kira Marie Peter-Hansen også tæller Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind fra Socialdemokratiet, Karen Melchior fra De Radikale og Margrete Auken fra SF.

Den konservative Pernille Weiss ville også have skrevet under på brevet, men ved en fejl kom underskriften ifølge politikeren selv ikke med. Hun er nemlig enig i kritikken, og hun håber, at præsidenten, der ligesom landets regering kommer fra centrumhøjrepartiet PNL, vil lytte til kritikken. Ikke mindst når den kommer fra egne borgerlige rækker.

- Det er en grundlæggende menneskeret, at man skal kunne folde sig ud, som man vil. Det kan godt være, at jeg sidder i samme gruppe som politikerne fra det rumænske regeringsparti, men jeg synes, det er vigtigt, at vi tager diskussionen med åbent sind i vores gruppe, så vi kan påvirke hinanden og flytte fordomme, siger hun og tilføjer, at hun er bevidst om, at parlamentets reelle handlemuligheder er begrænsede.

Det samme er Kira Marie Peter-Hansen, der dog også håber, at den rumænske regering lytter til kritikken. Udover de europæiske politikere har loven også mødt intern kritik - blandt andet fra LGBT-organisation MozaiQ, som ifølge New York Times mener, den er et angreb på transpersoner i Rumænien.

På Christiansborg har loven også vakt opsigt:

Derudover har flere rumænske universiteter og studenterorganisationer også taget afstand fra den, da mener, at den er et angreb på både undervisningsfriheden og menneskerettighederne.

- Vi kan ikke gøre så meget andet end at gå op på barrikaderne og råbe op. Men jeg håber, præsidenten lytter, og at brevet kan skubbe på bevægelser internt i Rumænien, lyder det fra Kira Marie Peter-Hansen.

FacebookTwitter