Nu skal der opsættes radar på Færøerne: 'Vi er nødt til at følge med i, hvordan Rusland opfører sig i Arktis'

En ny aftale mellem Danmark og Færøerne sikrer, at der nu bliver sat en ny luftvarslingsradar op på Færøerne

Danmark og Færøerne underskriver her en aftale, der betyder, at der nu skal opsættes en ny radar på Færøerne. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

I de her dage vrimler det med danske, grønlandske og færøske ministre og embedsmænd i Færøernes hovedstad, Torshavn.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er på besøg, det samme er udenrigsministeren, justitsministeren, og forsvarsministeren.

Her skal delegationerne fra de tre lande holde en række møder. Og særligt én ting ligger højt på dagsordenen: sikkerhedspolitikken.

For med Ruslands invasion af Ukraine og med stadig større spændinger i og omkring Arktisk, så er emnet blevet højaktuelt.

- Der er ingen tvivl om, at Rusland jo har, med overgrebet på Ukraine, vist en skruppeløshed og en brutalitet, som er meget, meget voldsom, sagde forsvarsminister Morten Bødskov (S) ved et pressemøde i dag.

- Derfor er vi nødt til at følge, hvordan Rusland opfører sig militært også i Arktis og i Nordatlanten.

Aftale om ny radar

En af de helt konkrete aftaler, der er blevet indgået, blev underskrevet i dag. Med underskriften af et såkaldt forståelsespapir bliver arbejdet om at sætte en ny luftvarslingsradar op på Færøerne sat i gang.

Den nye radar skal bygges på Sornfelli – et højt fjeld lidt uden for Torshavn. Nøjagtigt det samme sted, hvor der indtil 2007 var en lignende radar.

Når man kører forbi Sornfelli, kan man i dag stadig se to kupler, hvor det gamle radarsystem lå. De bliver nu brugt til blandt andet vejrstation.

En af de gamle radarer, som stadig står på Færøerne. (Foto: Omid Jafi)

For i 2007 vurderede man, at der ikke længere var behov for radaren, og derfor blev den taget ud af brug. Men nu er situationen en anden, og behovet er igen opstået. Derfor vil Danmark nu bruge 390 millioner kroner på en ny radar.

- Signalet fra rigsfællesskabet til vores allierede er meget stærkt. Vi tager et ansvar, vi investerer rigtig mange penge i det, og vi er med til at sikre, at der ikke er det hul i vores luftvarslingssystem, som har været hidtil, lyder budskabet fra forsvarsminister Morten Bødskov.

Siden man nedlagde det færøske radarsystem i 2007, har der været et hul i overvågningen. Det betyder, at man ikke har et system, der opfanger for eksempel russiske fly. Men de seneste år er området omkring Arktis blev et højspændt område, hvor alverdens stormagter forsøger at få indflydelse. Herunder også Rusland.

- Helt generelt ser vi nu ind i en fremtid, hvor der vil være mere aktivitet i Nordatlanten og i Arktis, siger Morten Bødskov.

Færøerne er blevet inddraget

Danmark har retten til at styre forsvars- og sikkerhedspolitikken på vegne af rigsfællesskabet. Derfor ville Danmark, uden at spørge færingerne til råds, kunne opstille radar på Færøerne.

Men den færøske regering er blevet inddraget i beslutningen, og det blev i dag rost af Jenis av Rana, der er den færøske landsstyremand for udenrigsanliggender, det færøske svar på en udenrigsminister.

- Vi har først fået en forespørgsel, og vi har fået at vide, at hvis vi sagde nej, så ville det blive respekteret, sagde Jenis av Rana.

Men beslutningen om at opsætte en radar på Færøerne er ikke gået gnidningsfrit igennem. Forløbet har været over et år undervejs, og den færøske opposition har truet med et mistillidsvotum mod landsstyremanden for udenrigsanliggender, hvis han alligevel skrev under.

Ifølge Høgni Hoydal, der er leder af partiet Tjóðveldi, hvis mærkesag er løsrivelse fra Danmark, så er beslutningen blevet truffet hen over hovedet på Færøerne.

- Danmark har besluttet sig, det fik vi at vide gennem medierne, og så har man brugt tid på at presse den færøske regering, siger Høgni Hoydal.

Et fængsel for en radar?

Flere kritikere har spekuleret i, om Færøerne har fået noget fra Danmark i bytte for, at der nu bliver opstillet et radarsystem.

Den teori fik yderligere brændstof, da statsminister Mette Frederiksen og den færøske lagmand, den færøske regeringsleder, tirsdag præsenterede en aftale om et nyt fængsel på Færøerne.

Statsminister Mette Frederiksen i selskab med Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, og den grønlandske regeringsleder, Múte Bourup Egede, tidligere i dag. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

I dag har Færøerne et arresthus, hvor småkriminelle bliver indsat. Har man begået grovere eller gentagende kriminalitet, skal dommen afsones i Danmark. Et ny fængsel skal fremover kunne huse alle færøske fanger.

Som en lille kuriøs krølle på den historie, så er arresthuset en barak, som tidligere blev beboet af de mennesker, der arbejdede med den radar, der blev nedlagt i 2007.

Men at et nyt fængsel skulle være en form for betaling for en radar, har intet på sig, understregede Mette Frederiksen på pressemødet i tirsdags.

- Det kan jeg fuldstændig afvise. De to ting har intet med hinanden at gøre, sagde Mette Frederiksen.

Første møde i kontaktudvalget

Det store tilløbsstykke for de politikere, der lige nu er samlet i Torshavn, er det nye, såkaldte ”kontaktudvalg” som blev oprettet mellem de tre lande i rigsfællesskabet sidste år.

Her er det meningen, at Grønland, Færøerne og Danmark kan diskutere udenrigs- og sikkerhedspolitik på en måde, så alle parter bliver hørt.

Mødet i Torshavn i dag er det første af sin slags, og på forhånd havde den danske statsminister store forhåbninger til mødet.

- Udenrigspolitikken kommer til at fylde rigtig meget på det her besøg. Og med god grund. Vi har en krig i Europa, og derfor er det selvfølgelig også noget, der fylder meget i vores drøftelser.