Nu skal Facebook og YouTube sikre, at du ikke overskrider kunstnernes ophavsret

EU er blevet enig om en reform af ophavsretsreglerne.

Det er nødvendigt at opdatere ophavsretsreglerne, så de passer til den digitale tidsalder, mener EU. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Det bliver fremover op til Facebook, YouTube og andre onlineplatforme at sikre, at ophavsretten ikke bliver brudt, når brugere deler eksempelvis musiknumre, artikler eller videoer på nettet.

Det står klart, efter at forhandlere fra Europa-Parlamentet, EU’s medlemslande og Europa-Kommissionen i dag er blevet enige om en reform af EU’s ophavsretsregler.

- De rettigheder og friheder, som internetbrugere nyder godt af i dag, vil blive forbedret, lyder det fra Andrus Ansip, der er næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for det digitale indre marked.

- Indholdsskaberne vil blive bedre lønnet for deres arbejde, og internetøkonomien vil få klarere regler, så den bedre kan fungere og blomstre.

Forhandlingerne har været to år undervejs, og de har været hårde og præget af mange særinteresser. De blev afsluttet onsdag aften efter tre dages intense forhandlinger i Strasbourg.

Og ifølge den konservative Axel Voss, der har været Europa-Parlamentets ordfører på forhandlingerne, er der tale om "et godt kompromis". Det lever dog ikke op til alle de ønsker, europaparlamentarikerne havde, erkender han.

- Vi beskytter rettighedshaverne, men sikrer samtidig, at brugerne kan uploade deres 'memes' og andre ting til nettet, siger han med henvisning til de kritikere, der har udtalt, at reformen vil give dødsstødet til de såkaldte 'memes' - det vil sige små billeder eller videoer med humorisiske budskaber.

Axel Voss afviser samtidig de folk, der mener, at reformen er enden på det frie internet, som vi kender det i dag.

- Det er noget sludder. YouTube vil også være her om et år, siger han med henvisning til videotjenesten, der har advaret mod, at millioner af videoer nu vil blive utilgængelige i Europe.

YouTube selv er dog ikke begejstret for aftalen.

- Oprethavsreformer skal tjene alle - herunder de europæiske indholdsskabere og forbrugere, mindre udgivere og platforme, lyder det i en udtalelse.

Google har været en af de store kritikere af reformen. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Matcher ikke digitiale tidsalder

Målet med reformen har fra EU’s side været at sikre ophavsretshavernes rettigheder, når deres materiale bliver delt på nettet.

Det betyder kort og godt, at musikere, journalister og andre indholdsproducenter skal kunne mærke det på bundlinjen, når deres sange, videoer eller artikler bliver delt på digitale platforme som YouTube og Facebook.

De nuværende ophavsretsregler er nemlig ikke blevet opdateret siden 2001, og ifølge EU matcher de ikke den digitale tidsalder, hvor materiale konstant bliver delt på kryds og tværs.

Derfor skal de ophavsretsregler, der gælder i den fysiske verden, nu overføres til den digitale verden. Og de kommercielle techgiganter skal presses til at indgå aftaler med dem, der har rettighederne, før de bringer artikler, sange og film.

Intens lobby-indsats fra McCartney

Det har ikke overraskende mødt kritik fra netop Google og Facebook, men også en række prominente internetpersonligheder – heriblandt skaberen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, samt Wikipedias opfinder, Jimmy Wales.

Frygten har blandt andet gået på, at det vil ødelægge internettets delingskultur, hvis det blev ført ud i livet, samt føre til mere censur og overvågning.

Derfor har netgiganterne også ført en intensiv lobbyindsats for at modarbejde direktivet, mens kunstnere som Paul McCartney og Wyclef Jean omvendt har opfordret europaparlamentarikerne til at bakke op om det.

De helt store stridspunkter har været artikel 11 og artikel 13.

Artikel 11 skal give nyhedsmedier og andre udgivere mulighed for at tjene penge, når søgemaskiner og digitale nyhedsplatforme som Google News linker til deres artikler. Kritikere kalder det en ’link-skat’, mens tilhængere omvendt mener, at det kun er fair, at journalister tjener penge, når deres artikler bliver delt.

Ifølge aftaleteksten skal internetplatforme nu indgå en aftale med udgiverne for at vise deres artikler.

De nye regler vil dog ikke gælde meget korte tekstbidder som dem, Google News linker til nu. Og det kommer heller ikke til at ramme almindelige brugere, der deler artikler på nettet.

Beatles-legenden Paul McCartney opfordrede sidste år europaparlamentarikerne til at stemme for de nye regler. (Foto: REUTERS © Scanpix)

Tysk parlamentariker: Jeg er ikke tilfreds

Artikel 13 drejer sig derimod om, hvem der har ansvaret, når der bliver delt videoer, musik og andet ophavsretsbeskyttet materiale på eksempelvis Facebook eller YouTube.

I dag er det i princippet brugerne, der har ansvaret, når de eksempelvis deler en sang eller film. Og platformene skal kun fjerne materiale, der strider med ophavsretten, hvis producenten beder om det.

Men nu bliver det fremover op til platforme, der har mere end fem millioner brugere om måneden at sikre, at der ikke ligger materiale på deres sider, som krænker ophavsretten. Fra EU's side håber man, at de nye regler vil få flere internetvirksomheder til at indgå licens-aftaler med eksempelvis musikere, medier og andre indholdsproducenter.

Den tyske parlamentariker Julia Reda fra Piratpartiet har været en af de mest fremtrædende kritikere af reformen og især artikel 11 og artikel 13, og hun er ikke tilfreds med kompromiset.

Hun frygter, at meget materiale - heriblandt memes - nu vil forsvinde for internetbrugerne. Og selvom det er blevet vedtaget, at opstartsvirksomheder ikke skal leve op til de samme krav som store, etablerede virksomheder, så frygter hun, at reformen netop vil ramme dem, der prøver at få en fod inden for på det digitale marked.

- Jeg tror faktisk, det nu bliver sværere at opbygge en europæisk internetvirksomhed, fordi du skal forholde dig til upload-filtre, og der kommer restriktioner på nyhedsartikler. Jeg tror derimod, at store platforme som Facebook og YouTube nok skal klare sig, siger hun.

Før reformen kan træde i kraft, skal et flertal af europaparlamentarikerne stemme for aftalen. Julia Reda håber, at de vil stemme nej.

Regeringerne rundt om i Europa skal også sige god for den, før den kan blive ført ud i livet.

Facebook
Twitter