Nu står Danmark nærmest alene i kampen mod EU-mindsteløn

Den svenske regering vil hellere sidde med ved forhandlingsbordet end at stå på sidelinjen som Danmark.

Den danske regering er lodret imod Europa-Kommissionens forslag om at indføre lovbestemt mindsteløn i EU. (Foto: POOL New © Ritzau Scanpix)

Nej, nej og atter nej.

Den danske modstand mod EU-forslaget om en lovbestemt mindsteløn blev hamret fast med syvtommersøm, da medlemslandenes regeringer her til formiddag skulle tage stilling til det omstridte forslag, der skal forhandles på plads i det nye år.

Her valgte Danmark og Ungarn som de eneste at stemme imod medlemslandenes fælles mandat til de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet.

I Danmark er det nemlig arbejdsmarkedets parter – altså fagforeningerne og arbejdsgiverne – og ikke politikerne, der hovedsageligt bestemmer løn- og arbejdsvilkårene.

Derfor frygter stort set alle danske politikere, at de kan blive tvunget til at indføre mindstelønninger ad bagvejen, hvis forslaget fra Europa-Kommissionen bliver ført ud i livet.

- Jeg forstår godt, at der er en diskussion om mindsteløn i mange europæiske lande, for rigtig mange lønmodtagere arbejder til lave lønninger – syv, otte, ni euro i timen – og har svært ved at leve et ordentligt liv. Men vi er bare nogle skandinaviske lande, der har nogle meget succesrige arbejdsmarkedsmodeller, og det har vi fået ved, at politikerne har holdt sig langt væk fra dem, lyder det fra fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S).

Stoler ikke på garantier

Spørgsmålet om det, der bliver kaldt "passende mindstelønninger i EU", har længe stået højt på Europa-Kommissionens dagsorden. Målet er ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen at sikre "en fair minimumsløn', som folk rent faktisk kan klare sig for.

Sådan er det ikke nu, hvor knap hver tiende arbejdstager ifølge Europa-Kommissionens tal befinder sig på fattigdomsgrænsen. Og tanken er, at mindstelønnen skal tilpasses forholdene i de enkelte lande, så den ikke nødvendigvis bliver ens i hele unionen.

Danmark er blandt de seks EU-lande, som ikke allerede har en mindsteløn i dag. Og Europa-Kommissionen har flere gange garanteret, at lande med kollektive overenskomstsystemer ikke vil blive berørt af udspillet. Der vil nemlig være "fuld respekt for nationale systemer", lyder det.

Men garantierne har ikke været nok til at berolige de danske politikere, som alligevel frygter, at de alligevel kan blive tvunget til at indføre mindsteløn, hvis spørgsmålet ender hos EU-Domstolen. Det er nemlig den, der tager stilling til, hvordan EU’s lovgivning skal tolkes. Og i lignende sager har domstolen tidligere overtrumfet nationale særundtagelser.

- Jeg er ikke tryg ved de politiske garantier, der er blevet givet, og derfor bør vi slå en streg i sandet og sige, at politikerne – både på Christiansborg og i Bruxelles – skal holde snitterne væk fra den måde, vi har løndannelse på, siger Mattias Tesfaye.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) frygter, at der kan være tale om en glidebane fra Europa-Kommissionens side, hvor den begynder at blande sig i flere løn- og arbejdsmarkedsforhold. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Svensk opbakning

Udover Danmark og Ungarn, der stemte imod forhandlingsmandatet, undlod Østrig og Tyskland at stemme. Omvendt var der bred opbakning fra en lang række lande, heriblandt Frankrig. Og den svenske regering valgte noget opsigtsvækkende også at stemme for.

I Sverige er det ellers også arbejdsmarkedets parter, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår, og den svenske regering er ligesom den danske imod udspillet. Men ifølge arbejdsmarkedsminister Eva Nordmark er det trods alt bedre at sidde med ved forhandlingsbordet end at stå på sidelinjen.

- Den danske regering ved godt, at når man siger nej, så bliver det også sværere at påvirke de forhandlinger, som kommer. Og jeg ved, hvor utrolig vigtigt det er, at man er med hele vejen, så man kan dele sin viden - og så man ikke slipper taget i det, lød det inden dagens møde fra Eva Nordmark.

- Det her spørgsmål er så vigtigt for Sverige, de svenske lønmodtagere, arbejdsgiverne og hele vores model, at vi må sidde med ved forhandlingsbordet, understregede ministeren.

Medlemslandene har igennem længere tid forhandlet deres mandat, og efter hårdt pres fra både dansk og svensk side er det blandt andet blevet tilføjet, at lønmodtagerne ikke får nye rettigheder med den nye lov.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at medlemslandenes kompromistekst ikke vil få "umiddelbare konsekvenser for reguleringen af den danske arbejdsmarkedsmodel".

Og ifølge Eva Nordmark ser "den tekst, der ligger på bordet nu, meget god ud" set med svenske briller.

- Jeg føler mig meget tryg ved, at det med den nuværende tekst ikke vil komme til at indebære, at Sverige bliver nødt til at indføre en lovbestemt mindsteløn, sagde arbejdsmarkedsministeren.

'Klar til at gå hele vejen'

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, der også er imod mindstelønsudspillet, er der fuld opbakning til den danske regerings forhandlingskurs. Næstformand Bente Sorgenfrey understreger, at man fra EU’s side slet ikke må blande sig i lønforholdene rundt om i medlemslandene.

- Derfor er det ret principielt for os. For hvad bliver det næste? Er det vores strejkeret, man vil røre ved? Det bekymrer os, og derfor bliver vi nødt til at være så bastante på det her spørgsmål, siger hun.

Forhandlingerne mellem medlemslandene og Europa-Parlamentet går efter planen i gang i begyndelsen af det nye år. Den franske regering, der overtager EU-formandskabet efter årsskiftet, presser på for, at der hurtigt skal landes en aftale.

Et bredt flertal af europaparlamentarikerne bakker op om forslaget – dog ikke blandt de danske, hvor modstanden er stor. Og ifølge Enhedslistens Nikolaj Villumsen, der er medlem af beskæftigelsesudvalget, bør Danmark være klar til at gå "hele vejen", hvis forslaget bliver vedtaget.

- Når vi så klart markerer, at EU ikke skal blande sig i lønforhold, så lægger vi også sporene til, at man i sidste ende kan gå til EU-Domstolen og forsøge at få et muligt kommende direktiv annulleret. Det skal vi være klar til at gøre, siger han.

Enhedslistens Nikolaj Villumsen er blandt de danske europaparlamentarikere, der har kæmpet hårdt mod mindstelønsdirektivet. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
FacebookTwitter